4.9.2023 – Klubmesterskab, Føtex Sponsormatch, ProAm, Svendegilde

Klubmesterskab 2023

Weekenden 26. og 27. august blev der afholdt klubmesterskab i Ebeltoft Golf Club.

Klubmesterskabet afvikles over 2 dage og alle spiller fra scratch – uden handicap og der blev spillet i en dame- en herre- og en junior række.

Lørdag blev der spillet i så dårligt vejr, at starten blev flyttet fra kl. 9 til kl. 12 pga. varsel om torden – og for deltagerne var det en udfordrende eftermiddag, med silende regn.

Søndag var noget helt andet, idet der var tørvejr og næsten ingen vind.

Efter søndagens runde blev der serveret grill pølser med tilbehør til deltagerne inden præmieuddelingen.

Klubmestre 2023 i Ebeltoft Golf Club:

Damer – Brigitte Kambeck Andersen – 158 slag over de 2 dage

Herrer – Jacob Fredberg – 152 slag over de 2 dage

Juniorer – Mads Vendelbo Sørensen – 169 slag over de 2 dage

 

Føtex sponsormatch søndag, den 10. september med Gunstart kl. 9.00.

Tilmelding på Golfbox senest fredag, den 8. september kl. 17.00.

Føtex Matchen er igen i år en Texas Scramble.

Texas Scramble er en holdmatch med 3-4 spillere på hvert hold. Alle driver ud, hvorefter man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres og her dropper de øvrige deres bolde og alle slår deres andet slag herfra. Sådan fortsættes spillet for de næste slag, indtil man har en bold i hul. Der skal bruges 4 drives fra hver spiller, – de sidste to drives må man bruge valgfrit.

Man spiller fra det Teested Golfbox er indstillet til i.f.t. ens handicap. Der spilles med halvt handicap af laveste handicapspiller oprundet til nærmeste hele. Der føres kun 1 scorekort.

Der er registrering søndag morgen kl. 8.15 – 8.45 og matchfee kr. 75 betales på dagen til klubbens MobilePay eller kontant.

Du kan ved tilmelding i Golfbox bestille en clubsandwich til kr. 100, som vil blive serveret efter matchen inden præmieoverrækkelsen.

Matchledelse Allan Steen – 4267 0477.

 

ProAm 2023 – fredag, den 15. september

Pro Am er en turnering med hold a’ 4, hvor den ene er professionel golfspiller og de 3 andre er amatører. Ebeltoft Golf Club har afholdt ProAm nu i 22 år.

Nogle af Danmarks bedste golfspillere er med i Ebeltoft Golf Club til ProAm og dyster om flotte præmier og om at være på vinderholdet og om titlen som dagens bedste professionelle golfspiller.

En del af de mange hold der deltager i år, er sponseret af enkeltpersoner eller lokale virksomheder, som stiller op med deres golfspillende venner og medarbejdere sammen med en Pro. Turneringen er meget attraktiv og tiltrækker altid golfspillere fra andre golfklubber i hele landet og af deltagende professionelle golfspillere kan i år nævnes Emil Søgaard, Knud Storgaard, Christoffer Lange, Peter Ellebye og mange flere dygtige Pro’er.

Det bliver en festlig dag, hvor alle er meget velkomne til at komme og se nogle af Danmarks bedste golfspillere dyste og hvor der på alle Par 3 huller er en flot præmie til den der kommer nærmest flaget eller laver Hole-In-One.

Kom og deltag i festlighederne – alle er velkomne.

Der er mulighed for køb af grillede pølser og øl/vand ved Hul 11. Derudover er golfklubbens Cafe To åben for alle fra kl. 10 – 14 på dagen.

Der er lagt op til en spændende og festlig ProAm dag hvor 1. hold slår ud fra Hul 1 kl. 10.

 

Svendegilde søndag, 17. september med efterfølgende spisning

Matchen er en afslutningsmatch for alle 2023 Prøvemedlemmer og Begyndermedlemmer.

Begyndermedlemmerne med banetilladelse spiller 18 hullers Greensome (double) på den store bane med start kl. 13.

Prøvemedlemmerne uden banetilladelse spiller en tilsvarende match over 9 huller på Par 3 Banen med start kl. 15 – med en ”gammel spiller” som makker.

Inden begge starter er der en briefing om matchformen

Der er tilmelding på Golfbox senest den 14. september kl. 20.

Efter matchen mødes alle i klublokalet/Café To til spisning, hygge, snak om golf, næste sæson og præmieoverrækkelse.

Matchfee kr. 175 incl. spisning og excl. drikkevarer.

Matchledere: Gitte Sejersen og Jacob Rosendahl

 

Trykluftkompressoren er ude af drift

Der er bestilt service og den bliver serviceret i næste uge.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

16.8.2023 – Klubmesterskab 2023 – Føtex Sponsormatch – Par 3 Bane mesterskab m.m.

 

 Kvadratmatch v/Jesper Grandt

Søndag, den 6. august blev der afholdt den traditionsrige KVADRAT match v/Jesper Grandt, hvor der skulle spilles Stableford i 3 lige store rækker.

Efter ca. 4 timer i godt golfvejr blev spillerne mødt i klubben af matchlederne Kresten Riis-Jensen og Søren Elming, der gjorde resultatet af dagens match op.

Golfklubbens Café To stod klar, så spillerne efter golfrunden kunne nyde god mad og drikke inden præmieoverrækkelsen.

TAK til KVADRAT som har været en vigtig lokal sponsor i Ebeltoft Golf Club igennem mange år.

Dagens vindere i de 3 rækker, som blev flot præmieret med lækre KVADRAT produkter var:

A Rækken:

Nr. 1 med 37 point – Brigitte Kambeck

Nr. 2 med 37 point – Per Jakobsen

Nr. 3 med 37point – Svend Petersen

B Rækken:

Nr. 1 med 39 point – Henrik Veggerby

Nr. 2 med 37 point – Claus Eichel

Nr. 3 med 34 point – Erik Pedersen

C Rækken:

Nr. 1 med 40 point – Carsten Moth

Nr. 2 med 35 point – Elisabeth Broe Parkin

Nr. 3 med 35 point – Annette Ovesen

 

 

Møde med KIK og områdeansvarlige

Den 23. august kl. 19 i golfklubben, mødes repræsentanter fra Klubberne i Klubben, områdeansvarlige og bestyrelsesmedlemmer omkring status, feedback og ideudveksling.

 

 

Klubmesterskab med herre-, dame- og juniorrække – 26. + 27. august

Årets vigtigste og fineste begivenhed i Ebeltoft Golf Club, som vi opfordrer alle til at bakke op omkring.

Klubmesterskabet foregår lørdag, den 26. august og søndag, den 27. august –

der spilles 18 huller hver dag, med løbende start fra Hul 1.

Herrer spiller fra Gul, damer fra Rød og juniorer fra Blå – der spilles fra scratch – uden handicap.

Kom til tasterne – meld dig til på Golfbox, uanset dit handicap, på den måde bakker du op om vor klubs dygtigste golfspillere og får selv en god oplevelse ved at spille 2 dage i træk fra scratch – det bliver nogle herlige dage.

Der betales ikke matchfee og der serveres til alle deltagerne gratis grillpølser med brød søndag eftermiddage.

 

 

Føtex sponsormatch søndag, den 10. september med Gunstart kl. 9.00.

Tilmelding på Golfbox senest fredag, den 8. september kl. 17.00.

Føtex Matchen er igen i år en Texas Scramble.

Texas Scramble er en holdmatch med 3-4 spillere på hvert hold. Alle driver ud, hvorefter man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres og her dropper de øvrige deres bolde og alle slår deres andet slag herfra. Sådan fortsættes spillet for de næste slag indtil man har en bold i hul. Der skal bruges 4 drives fra hver spiller, – de sidste to drives må man bruge valgfrit.

Man spiller fra det Teested Golfbox er indstillet til i.f.t. ens handicap. Der spilles med halvt handicap af laveste handicapspiller oprundet til nærmeste hele. Der føres kun 1 scorekort.

Der er registrering søndag morgen kl. 8.15 – 8.45 og matchfee kr. 75 betales på dagen til klubbens MobilePay eller kontant.

Matchledelse Allan Steen – 4267 0477.

 

 

Svendeprøvematch 17. september med efterfølgende spisning

Matchen er en afslutningsmatch for alle Prøvemedlemmer og Begyndermedlemmer.

Prøvemedlemmerne spiller 9 huller på Par 3 Banen med start kl. 15.

Begyndermedlemmerne spiller 18 huller på den store bane og har start kl. 13.

Der vil være tilmelding på golfbox senest den 14. september og efter matchen mødes alle i klublokalet/Café To til spisning, hygge og præmieoverrækkelse.

 

 

Par 3 Bane Mesterskab søndag, den 8. oktober

Det særlige Par 3 Bane Mesterskab afholdes nu for 4.gang, og vi opfordrer alle medlemmer til at deltage.

En særlig opfordring til vores begyndere og juniorer – I har alle øvet Par 3 Banen flittigt i denne sæson. Det er gratis at deltage og alle med registreret handicap kan deltage.
Man deltager i mesterskabet/kvalifikationen ved på dagen at spille 9 huller (3×3 huller) slagspil med ½ handicap mellem kl. 9 og kl. 11.

Scorekort henter man selv i hylden under vinduet i klubhuset.
Scorekort, underskrevet af spiller og markør, skal afleveres i den dertil opstillede kasse i Udslagshuset på Træningsbanen efter runden og senest kl. 13.30.

De 8 bedste nettoscores spiller fra kl. 14.30 finalekampe efter cupsystemet.
Finalekampene afvikles som hulspil over 3 huller med 1/6 handicap. Seedning i første runde: nr. 1 mod nr. 8, nr. 2 mod nr. 7, etc. Hvis All Square efter 3 huller spilles Sudden death fra Hul 1.
Semifinalisterne spiller om 3. pladsen samtidig med at finalen spilles.
Vinderen får bl.a. Vandrepokal og der er også præmier til nr. 2 og 3.
Endvidere er der præmie for Hole-in-one(s) samt bedste bruttoscore i kvalifikationen. (Banerekord på 26 slag har Jacob Fredberg).

Tilmelding senest torsdag den 6. oktober kl. 18.00 på GolfBox eller på mail til: jacobrosendahl@mail.dk med angivelse af navn, hcp, mailadresse og tlf.nr. hvis tilmelding på Golfbox driller.
Deltagerne i finalekampene får besked på deres mail og sms søndag ca. kl. 14.00
Par 3 Banen er hele søndagen lukket for andre end deltagerne i Mesterskabet.                                                                                  Matchledelse Jacob Rosendahl – 4035 7124 og Gitte Sejersen – 2084 3399, kan du kontakte, hvis du har spørgsmål til Par 3 Bane Mesterskabet.

 

Vintergolf klubben 2023/24

Opstart i weekenden 14. og 15.oktober og med afslutning lørdag, 23. marts 2024.

Alle er velkommen til at deltage – nye som gamle.

Man kan vælge at betale et sæsonkontingent kr. 400 eller betale pr. gang kr. 40.

Julefrokost for Vintergolf Klubben 16. december.

Ca. 1 gang om måneden vil der være gunstart med anden spilform og med mulighed for mad efter spil.

På hjemmesiden www.ebeltoftgolf.dk kan man finde nyttig information, nyheder og resultater.

Alle sæsonens turneringer ligger allerede på Golfbox.

Er man på Facebook kan man finde gruppen – Vintergolf Ebeltoft Golf Club.

For yderligere info kan man kontakte Michael Rosleff eller Allan Steen – 4267 0477.

 

 Bestyrelsen

Jette Glargaard

23.7.2023 – Fællesspisning og Live Musik, Kvadrat Match, Film om vor klub ……

Kære klubmedlemmer

 

Café To inviterer lørdag, den 5. august til fællesspisning, hygge og livemusik.

Ole Færgemann fra Hos Walter kommer og præsenterer aftenens vine.

Menu:

Grillet kalveculotte med hvidløg og timian serveres med bagt kartoffel med kryddersmør. Grøn sommersalat med citron vinaigrette og friskbagt brød med rød hummus.

Tilmelding skal ske senest 4. august kl. 18.00 til 7178 0600 eller 5189 3989

Se annonceringen af arrangementet, ved at trykke på linket her:

https://www.ebeltoft-golfclub.dk/cafe-to/

 

Kvadrat match v/Jesper Grandt søndag, den 6. august

Igen i år, som mange tidligere år, kan vi glæde os over, at Kvadrat er sponsor for denne match, hvor vi spiller Stableford i 3 lige store rækker.

Turneringslederne Kresten Riis-Jensen og Søren Elming vil tage godt mod alle de tilmeldte ved registrering i klublokalet/Café To søndag fra kl. 8.15. Der er Gunstart kl. 9.00.

Tilmelding på Golfbox senest fredag, den 4. august kl. 17.00, hvor du også skal vælge hvilket teested du vil spille fra. Matchfee kr. 75 betales ved registreringen søndag morgen.

Der vil efter matchen være mulighed for at bestille mad i Café To.

 

ProAm fredag, den 15. september og frivillige

Planlægningen er godt i gang og som alle de tidligere 21 år, har vi brug for frivillige hjælpere på dagen. Sidste års hjælpere vil blive kontaktet med invitation om dato for planlægningsmøde. Har du ikke tidligere deltaget som frivillig ved klubbens ProAm og gerne vil hjælpe til på dagen i år, så kontakt endelig Jette på 2118 2926 – vi har brug for din hjælp!

 

Film om Ebeltoft Golf Club

Vi er blevet medlemmer af Ebeltoft Turistforening og i det medlemskab var der tilbud om optagelse af en lille film om klubben.

Den film er nu færdigklippet m.m. i samarbejde med Carsten Gemal og lagt på vor hjemmeside og ligger og er tilgængelig på turistforeningens hjemmeside/youtube.

Du kan se filmen ved at trykke på dette link:

https://youtu.be/9k772-0PrLI

 

Træning / vor Pro Kennett Sørensen holder ferie

Kennett holder ferie i uge 30 hvorfor den ugentlige tilbudte træning, tirsdag fra kl. 17-18 for alle Prøvemedlemmer, Begyndermedlemmer og Efterskoleelever hermed aflyses i uge 30. Derfor tilbydes der træning med Kennett også tirsdag, den 1. august og tirsdag, den 8. august kl. 17-18.

Tirsdag, den 8. august er sidste fællestræning, men den aften er der allerede mange spisende i klubhuset, så vi vil foreslå, at vi tirsdag, den 1. august slutter af med fællesspisning i Café To efter træningen. Menuen er: Coq au vin med stegte kartofler og tyttebær – kr. 100. Hvis du vil være med til spisning, så husk at tilmelde dig senest dagen før på 7178 1006 eller 5189 3989.

 

Tilbud om ekstra Pro træning

Hvis du allerede har besluttet dig for at blive medlem af vores dejlige klub fra 1. november, og allerede nu melder dig ind som Fuldmedlem med betaling fra 1. november, vil vi tilbyde dig efterskole en time om ugen på hold med vores Pro træner Kennett Sørensen fra midt i august til og med september samt Efterskole træning i foråret 2024 i april og maj måned.

Ønsker du at tage imod tilbuddet, skal du udfylde en indmeldelsesblanket, hvor du krydser af at du vil være Fuldmedlem af vor klub fra 1.11.2023 – tilmeldingsfristen er den 10. august, så vi har lidt tid til at sætte holdene for træningen med start midt i august. Indmeldelsesblanketten kan du finde på vor hjemmeside eller den fås i Sekretariatet.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

5. juli 2023 – Rekrutteringsaktiviteter, Klub 37+, regelundervisning, sponsormatcher m.m.

Kære klubmedlemmer

Rekrutterings- og fastholdelsesaktiviteterne i 2023:
Mænd & Golf løb af stablen 5 uger i forsommeren og havde 12 deltagere. Flere af disse er blevet begyndermedlemmer eller har allerede meldt sig ind som fuldmedlemmer i klubben.
Vi har modtaget følgende fra en af deltagerne:
”Hvis jeg må tage mig den frihed, at sende de varmeste roser afsted, mod jer frivillige.
I har for os nybegyndere, skabt med Klub 37+, et lærerigt og trygt forum, til at udvikle på vores nyfundne interesse, Golf.
Vi taler meget om jer og den frivillige stærke ånd I udviser, som gør at vi, nybegynderne fortsætter med sporten – også når den føles svær.
Tusind tak, fra den første årgang af ”Mænd og Golf””

Kvinder & Golf havde sidste dag i torsdags – efter et intensivt 8 ugers forløb. Der var 19 deltagere der startede, hvoraf de fleste nu har fået status som Begyndermedlemmer eller fuldmedlem af klubben. De ser alle frem til at spille med i Klub 37+ og Pia skrev:
”Tusind tak for et smaddergodt og lærerigt kursus, ikke mindst til Gitte Sejersen, Gitte Veggerby, Kenneth og Jette, men også I andre på holdet; det har været nemt at “ falde i hak” med jer🙏👏🏻👏🏻👏🏻🏌️‍♀️
Det har været en sand fornøjelse og jeg har glædet mig hver gang jeg skulle afsted.
Håber fortsat vi ses derude til sjov, hygge og gensidig hjælp til at finde vores indre Tiger W. frem🏌️‍♀️🏌️‍♀️🏌️‍♀️
Let’s get some swing in those irons, girls🏌️‍♀️🏌️‍♀️🏌️‍♀️
På snarlig gensyn💪”

Prøvemedlemmerne, Begyndermedlemmer og Efterskoleelever har i juli måned mulighed for at deltage i Pro Kennett Sørensens undervisning hver tirsdag fra kl. 17 – 18. – man møder bare op.
Derudover mødes en del til selvtræning hver onsdag fra kl. 17.
Som noget nyt tilbydes Prøvemedlemmerne, de næste 3 onsdage i juli måned fra kl. 18-19 i vort klublokale/Café To, at møde op til snak om golf, golfregler, golfklubben, Par 3 banen, regelprøven, medlemskaber, scorekort m.m. Her vil klubben være værter med en kop kaffe/the, øl/vand og lidt sødt – man møder bare op.

Klub 37+ har rigtig mange glade medlemmer der spiller 9 hullers match hver mandag og mødes kl. 16.30. Efter matchen samles alle deltagerne i klublokalet/Café To til hyggelig snak og uddeling af præmier til dagens vindere. En gang om måneden er der fællesspisning efter matchen.

Regelundervisningen er opdelt, så den for de nye spillere foregår på golfbanen med Carsten Gemal som underviser og alle har fået/får besked om hvor og hvornår.
I efteråret vil der blive et aftenarrangement med Regelundervisning ved John Brændgaard kombineret med vinsmagning og måske lidt godt fra Café To – mere herom senere.

Golfskole, i samarbejde med Toppen af Ebeltoft, Ebeltoft Golf Club og vor Pro Kennett Sørensen – løber af stablen i uge 33 og uge 34 – 3 dage i hver uge – om morgenen tirsdag, onsdag og torsdag i de 2 uger. Hold med max 6-8 allerede etablerede golfspillere. Toppen af Ebeltoft står for markedsføringen.

Vedr. Hul 8 – Waste area
Waste area er nu færdig, men mangler vand hvorfor der er dropzone langs arealet. Lander du i Waste area må du droppe ud på banen uden straf.

Vedr. Hul 3 – Dropzone
På hul 3 må der droppes i dropzonen neden for green uden straf, når bolden ligger på vejen til højre for green, startende ud for dropzonen og forbi hullet.

Buggy parkeringspladsen er ved at være klar til at vi kan sætte navneskilte på træværket, så alle kan se egen P plads og klubbens buggy P pladser. Måske får du ikke lige den plads du plejer at holde på – vi håber på forståelse herfor.

Ferieafholdelse sker for Diana i uge 28 og 30 og for Gitte i uge 28 og 29. Ulla Degn er i sekretariatet de fleste dage i de uger Gitte holder ferie.
Renholdelsen i uge 28 og 30 må vi hjælpe hinanden med, – det er dejligt hvis klubbens medlemmer i de uger, er behjælpelige ved behov herfor – Café To klarer klublokalet og barområdet

Rygning er igen tilladt på banen, men tag gerne dine cigaretskod med hjem.

En lille bøn – husk luk døren til terrassen når café To er lukket, sæt terrassemøblerne på plads og tag parasollen ned og snør den.

Matchresultater fra de seneste 3 sponsormatcher:
Kvickly’s årlige sponsormatch søndag, den 11. juni Søndag morgen, i det dejligst sommervejr, var der gunstart kl. 9.00, efter de mere en 60 friske golfspillere var blevet registreret hos matchlederne Kirsten Mouritzen og Hanne Andersen. Der blev spillet Texas Schramble – et holdspil med 3-4 spillere på hvert hold.
På hvert hul driver alle spillere ud og man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres og her dropper de øvrige deres bolde, og alle slår deres andet slag herfra. Spillet fortsættes indtil bolden er i hul. Der holdes regnskab med, hvis drive der vælges, idet hver spiller skal have sit drive valgt 4 gange.
Holdene var sammensat, så handicapgennemsnittet var tæt på det samme for hvert hold. Da alle hold efter mere end 4 timer i sommervarmen var tilbage ved klubhuset, blev der hygget med god mad og drikke fra Café To på golfklubbens store terrasse og efterfølgende blev dagens vindere annonceret af matchlederne og fik overrakt meget flotte sponsorpræmier af Claus Legarth Nielsen fra Kvickly. Der var præmier til de 3 bedste hold samt præmier til dem der var nærmest flaget på Par 3 hullerne.
1. plads med 58,5 slag
Rasmus Rasmussen, Erik Pedersen, Jørgen Pedersen, Susanne Eidorff
2. plads med 58,5 slag
Maja Vendelbo, Gurli Markussen, Niels Hindborg, Peter Kongsbak
3. plads med 59 slag
Lars Rasmussen, Aage Bisgaard, Lis Hæstrup, Annette Ovesen

Højt humør og høje temperaturer Søndag, den 25. juni havde Sparekassen Kronjylland inviteret til sin årlige sponsormatch. Der blev spillet holdspil – 4 på hvert hold og der blev spillet – Irish Rumble. På Hul 1-6 var holdets bedste score tællende, på Hul 7-12 var det holdets to bedste scores der var tællende og på Hul 13-18 var det holdets tre bedste scores der var tællende.
De mange deltagere blev sendt godt afsted kl. 9 af matchledelsen Flemming Schütt og Kresten Riis-Jensen og under matchen blev spillerne serviceret af Susanne Bødker Jensen fra Sparekassen Kronjylland fra golfklubbens Baneservicebuggy.
Efter matchen var Sparekassen Kronjylland vært ved et lækkert måltid for alle deltagerne i golfklubbens Café To. Derefter var der præmieuddeling til dagens dygtige spillere annonceret af matchledelsen og for overrækkelsen af alle de fine præmier stod filialdirektør i Sparekassen Kronjylland Mik Steenfeldt.
Dagens 3 vinderhold: 1 – Per Jacobsen, Ejvind Frandsen, Eric Frank og Peter Kongsbak 2 – Ellis Højgaard, Birgit Møller Ditlevsen, Bjarne Rasmussen og Søren Elming. 3 – Susanne Hogrefe, Gitte Thirstrup Andreasen, John Palm Nielsen og Flemming Schütt

VildMedVin som sponsor i vildt vejr
Lørdag, den 1. juli afholdt vi vor årlige ægtepar/mix par match, hvor alle deltagerne startede ud fra Hul 1 fra kl. 11.30 i hold af 2×2 spillere med 7 minutters interval.
Det var en blæsende dag og med vekslende regnbyger, men alle de mange deltagere havde en god golfrunde, hvor der blev spillet Scottich Twosome. Der var præmier til de 5 bedste par i ægtepar rækken og til de 2 bedste par i Mix rækken. Derudover var der præmier til den kvinde og den mand, der var nærmest flaget på green i 1 slag på Hul 3 og Hul 17.

Efter matchen var der lidt tid til hygge i Ebeltoft Golf Clubs Café To inden deltagerne kørte hjem for at klæde om til middagen kl. 19.00.
Golfklubbens Café To serverede lørdag aften en udsøgt 2retters menu og dem med en sød tand, kunne tilkøbe en lækker dessert. Derudover kunne deltagerne til middagen købe vin i Café To fra VildMedVin.
Efter middagen var der uddeling af præmier fra VildMedVin til de dygtige vindere af dagens match samt hyggeligt samvær.
Vinderne af Ægtepar rækken:
1: Janne Vendelbo Jensen & Rasmus Rasmussen – 42 point
2: Elisabeth Broe Parkin & Morten Jensen – 41point
3. Gitte Veggerby & Henrik Veggerby – 41 point
4. Lykke Nørkjær Axelsen & Peter Nørkjær – 41 point
5. Susanne Bødker Jensen & Kresten Riis-Jensen – 39 point
Vinderne af Mix rækken:
1: Hanne Andersen & Steen Borregaard – 45 point
2: Rita Sax Sørensen & Finn Pedersen – 41 point

Næste sponsormatch med tilmelding på GolfBox:
6. august – Kvadrat v/Jesper Grandt, hvor der spilles Stableford

Vedr. ProAm 2023, der foregår fredag, den 15. september, er planlægningen i gang og der er pt. tilsagn fra 19 hold om deltagelse

Bestyrelsen
Jette Glargaard

5.6.2023 – Kvickly Match, sponsorskilte, rygning forbudt på banen, lokale regler m.m.

5.6.2023

Kære klubmedlemmer

Kvickly’s årlige sponsormatch i Ebeltoft Golf Club på søndag, den 11. juni

Jens Friis, direktør for Kvickly Ebeltoft glæder sig igen i år over at kunne støtte Ebeltoft Golf Club. Kvickly har i mange år været sponsor i klubben, haft sin årlige sponsormatch og honorerer alle der får Hole-in-One med en god flaske whisky.

Søndag morgen er der inden gunstart kl. 9.00 registrering og udlevering af holdkort af matchledelsen Kirsten Mouritzen og Hanne Andersen samt betaling af matchfee kr. 75. Dette foregår i underetagen af klubhuset. Ønsker man mad efter runden tilbyder Café To Spicy kyllingeburger med bagt kartoffel til kr. 100 der bestilles ved registrering inden matchen og kan nydes på terrassen eller i klublokalet efter matchen.

Vi skal spille Texas Schramble – et holdspil med 3-4 spillere på hvert hold. Mænd spiller fra gul og kvinder fra rød. Tilmelding på GolfBox senest 9. juni kl. 17.00.

På hvert hul driver alle spillere ud og man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres og her dropper de øvrige deres bolde, og alle slår deres andet slag herfra. Sådan fortsættes spillet indtil bolden er i hul.

Der holdes regnskab med, hvis drive der vælges, idet hver spiller skal have sit drive valgt 4 gange.

Der spilles efter slagspilsreglerne og med bruttoscore, og holdene er sammensat, så handicapgennemsnittet så vidt muligt er tæt på det samme for hvert hold. Der føres kun et scorekort.

Efter runden afleveres underskrevet scorekort til matchlederne, der efterfølgende vil annoncere dagens vindere og der vil være præmieoverrækkelse af Claus Legarth Nielsen fra Kvickly.

 

Pinsesolen dansede 2. pinsedag til Nybolig Match

Ebeltoft Golf Club holdt i år for 20. gang pinsematch med Nybolig som sponsor.

Husk at Nybolig honorerer golfklubben med kr. 3.000 hvis et klubmedlem henviser en kunde der sætter til salg og får solgt gennem Nybolig, Jeppesen & Sørensen.

Der var 90 tilmeldte deltagere der mødtes kl. 8.15 til dejlig morgenmad med Lone Vesterdals hjemmebagte boller.

9.30 var der gunstart på alle golfklubbens 18 huller til en herlig match, hvor der blev spillet Greensome – parmatch (Scottish twosome).

Efterfølgende var der i pinsesolen trængsel på golfklubbens terrasse og ved grillen, hvor Café To serverede grillede koteletter, kartoffelsalat og salat.

Der blev spillet i 3 rækker opdelt efter handicap. Da dagens resultater var opgjort af matchledelsen Jacob Rosendahl og Claus Jeppesen, var der uddeling af meget flotte præmier til dagens 4 bedste par i alle 3 rækker og Nybolig havde også præmier til Jette Jeppesen fra Mollerup Golf der lavede Hole-in-One på banens Hul 7.

Dagens vindere af:

A rækken: Annette Ovesen & Mikael Lykke Sørensen

B rækken: Benny Larsen & Frode Højen

C rækken: Elisa Simonsen & Peter Kongsbak

 

Vort Klublokale og Café To

Vort klublokale er for alle klubbens medlemmer.

Vi har i mange år haft den regel, at drikkevarer der nydes i og omkring klubhuset og i klublokalet skal købes i golfklubben.

Kommer man i klubhuset i Café To’s åbningstid og opholder sig i klublokalet eller på terrassen ud for klublokalet nyder man drikkevarer og mad købt i cafeen.

Opholder man sig i klublokalet eller på terrassen ud for klublokalet udenfor cafeens åbningstid kan man nyde drikkevarer fra fadølsanlægget med scankode/MobilePay eller fra automaten i stueetagen og man er velkommen til at spise sin medbragte mad.

Cafeens åbningstider fremgår af klubbens hjemmeside under Café To, men vil også blive oplyst på indgangsdørene til lokalet.

På Golfbox under Klubkalender vil de tidspunkter hvor klublokalet er lukket/udlejet for privat selskab fremgå.

 

Diverse glas til fri afhentning

Golfklubben har mange glas stående, som ikke er i brug.

Disse glas blive stillet frem på bordet under Tv’et og kan afhentes i tidsrummet tirsdag, den 6. juni kl. 11 til torsdag, den 8. juni kl. 11.

 

Sponsorskilte på de nye bord/bænke og på buggyparkeringspladsen

Vi har afhentet skiltene til bordene hos Skomø, og der er fejl på overfladen, så Skomø laver nye uden beregning. De fejlbehæftede er sat på bordene og vi skifter dem ud med de nye skilte, når alle bord/bænke er malet i løbet af sommeren.

Navneskilte til buggyparkeringen er bestilt og vil blive sat op så snart vi har modtaget dem.

 

 Ingen rygning og ingen åben ild på banen

På grund af det tørre vejr er der fra tirsdag, den 6. juni forbud mod åben ild og rygning på golfbanen.

 

Greenfee billetter til klubbens uundværlige frivillige

Vi har igen i år aftalt bytning af greenfee billetter med mange golfklubber. Vi afventer at modtage fra de sidste golfklubber. Så snart de er modtaget, vil der blive sendt mail om, hvornår man kan afhente en lukket kuvert med 2 greenfee billetter til en anden golfklub.

LOKALE REGLER FOR EBELTOFT GOLFBANE – Godkendt af DGU juni 2023                                                              Hvide markeringer – Out of bounds

Røde markeringer – Strafområde

Blå markeringer – Område under reparation

Grøn/sort top – Område med spilleforbud

Markeringer kan være pæle, plader og/eller afstribninger.

  1. Alle røde og blå pæle og afstandsmarkeringer på banen behandles som ikke-flytbare forhindringer. Lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Straf for overtrædelse af lokalregel: Den generelle straf (Hulspil: Tab af hul, Slagspil: 2 strafslag)

  1. Alle veje og stier, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer. Lempelse uden straf efter Regel 16.1.
  2. Hvis en spillers bold er i strafområdet på Hul 15, herunder når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er i strafområdet, selvom den ikke er fundet, har spilleren disse lempelsesmuligheder, hver med ét strafslag:
    1. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 17.1 eller
    2. Som en ekstra mulighed droppe den oprindelige bold eller en anden bold i droppezonen, som er angivet med 4 sorte pæle. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.
  3. Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren droppe en bold indtil 2 køllelængder inde på hullets fairway, men ikke nærmere hullet end der, hvor bolden krydsede o.u.b grænsen eller skønnes mistet. Se opslag om lokalregel E-5 [på informationstavlen…]
Reglen kan ikke anvendes for den første bold, hvis der er spillet en provisorisk bold.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel 2, 3 og 4: Generel straf efter Regel 14.7a.

Godkendt af DGU, juni 2023.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

 

 

23.5.2023 – Nybolig Match, D-Tour, Hole-In-One, Fredagsbar mm.

Kære klubmedlemmer

Nybolig Match mandag, den 29. maj – 2. pinsedag

Årets Nybolig Match starter igen med morgenbord med Lones dejlige hjemmebagte boller kl. 08.15 – meld gerne afbud, hvis du ikke kommer til morgenbordet til Claus Jeppesen – sms til 4029 7111.

Der er gunstart kl. 9.30 og vi spiller Greensome – parmatch (Scottish twosome), hvor begge driver ud og begge slår 2. slaget til makkerens bold. Herefter vælges den bold, der spilles videre med. Ved Par 3 hullerne, er det efter 1. drive der vælges bold.

A-rækken spiller Slagspil, og B og C rækken spiller Stableford.
​Damer kan vælge rød eller blå tee og herrer kan vælge gul eller blå tee. Spillehandicap udregnes ved at lægge 60% af laveste spillehandicap sammen med 40% af højeste spillehandicap.

Tilmelding som par eller single. Ved single tilmelding sættes du sammen med en anden spiller. Tilmeldinger er efter ’først til mølle’, så ved ulige antal er sidst tilmeldte reserve. Matchleder Jacob Rosendahl.
Efter matchen har Café To lækker mad klar, som bestilles ved tilmelding på Golfbox. Matchfee er 75 kr. der indbetales på MobilePay på dagen til klubben på nr. 273 281, – husk enten navn eller medlemsnr. ved indbetaling med MobilePay.

Tilmeldingsfrist på Golfbox er på lørdag, den 27. maj kl. 17.00.

 

D-Tour er Danmarks største turnering for børn og unge

I lørdags den 20. maj lagde Ebeltoft Golf Club bane til D-Tour, hvorfor banen var lukket det meste af dagen.

D-Tour er en individuel turnering for børn og unge op til og med 24 år (dvs. til og med årgang 1999). Hensigten med turneringen er at få så mange børn og unge ud og spille turnering som muligt. Turneringen er handicapregulerende og har fokus på udvikling. Spillerne havde mulighed for køb af mad og drikke i Café To og der var præmieoverrækkelse forestået af DGU repræsentanterne.

Der deltog ca. 140 spillere og turneringen foregik på den stor bane hvor der blev spillet 18 huller og på Par 3 banen, hvor der blev spillet 9 huller. Der var mange flotte scores under turneringen – flere under banens par.

Udover spillerne var der en del forældre der var med og det hele blev ledet af 4 medlemmer fra DGU og gode klubmedlemmer fra vor klub der hjalp til som startere og forcaddies.

 

Dejligt med mange nye spillere på banen

Vor klub er i god udvikling – vi har rekrutteret mange nye medlemmer til klubben og mange er i gang med at kvalificere sig til spil på banen.

Klub 37+ har stor succes og der deltager rigtig mange spillere hver mandag sidst på dagen i en 9 hullers match.

Vi er en klub med stor rummelighed og vi er gode til at vise hensyn på banen til spillere med højt handicap og vi bestræber os alle på at være opmærksomme og lukke en hurtigere bold igennem.

Alle spillere, både nye og gamle, opfordres til at booke og bekræfte tid på Golfbox hver gang man spiller og husk, at man skal være 18 år for at leje og køre en buggy.

 

Hole-In-One

Under klub 37+ matchen mandag, den 15 maj lavede Tine Vestergaard Hole-in-One på Hul 3. Tine Vestergaard startede i 2022 på vort Kvinder & Golf hold sidste forår. Tine har modtaget en flaske whisky doneret af Kvickly.

STORT TILLYKKE TINE – sejt!

 

 Café To og Fredagsbar

På fredag, den 26. maj fra kl. 17 inviterer Café To til Fredagsbar.

Cafeen står klar med øl, vin og drinks og giver lidt salte snacks og du har mulighed for at købe en pariserbøf – kr. 125.

 

 Bestyrelsen

Jette Glargaard

25.4.2023 – Golfbox og valg af teested, Molbo Match og støtte til ny juniorafdeling

Kære klubmedlemmer

Golfbox:

Golfbox foreslår teested ud fra dit handicap – det spiller vi efter fremover i alle Sponsormatcher, hvor vi spiller holdspil.

Er det en sponsormatch, hvor vi spiller individuelt, kan man frit vælge hvilket teested, man ønsker at spille fra.

I hverdagen i privat runde, kan du frit ændre teested på touchscreen.

Golfbox er nu indstillet som følger:

Damer:
Ligger du op til HCP 8 spilles Gul Tee
Ligger du fra HCP 8,1 til HCP 16 spilles Blå Tee

Ligger du fra HCP 16,1 til HCP 54 spilles Rød Tee

Herrer:
Ligger du op til HCP 20 spilles Gul Tee
Ligger du fra HCP 20,1 til HCP 36,0 spilles Blå Tee

Ligger du fra HCP 36,1 til HCP 54 spilles Rød Tee

 

Molbo Match v/Golfshoppen Søren Rolner på lørdag, den 29. april

Afvikles med løbende start fra kl. 12 og styres af matchlederne Kent Haumann og Henrik Krogh.

Der spilles stableford i 3 rækker og der er nærmest flaget på Hul 3 og 17 både for damer og herrer.

Der benyttes scoreindtastningskode og scorekort afleveres underskrevet efter runden. Matchfee kr. 75 betales på dagen på MobilePay 273 281 eller kontant ved udleveringen af scorekort til matchlederne.

Efter runden er der AfterGolf i Café To og spisning om aftenen kl. 18.30.

Aftenmenuen, som koster kr. 225 er:

Forret: Laksetatar, agurk, asiatisk creme og sprød rug

Hovedret: Fyldt mørbrad af gris, skysauce, vindruesalat og knuste kartofler

Det er muligt at invitere samlever/ægtefælle med til spisningen. Mad og drikke betales til cafeen om aftenen.

Tilmeldingsfrist til Molbo Matchen er på fredag, den 27. april kl. 17.00 på Golfbox

 

DIF & DGI’s foreningspulje

Vi har ansøgt om midler til et projekt for rekruttering og fastholdelse af unge i en ny juniorafdeling i Ebeltoft Golf Club og har d.d. meget glædeligt fået tilsagn om støtte på kr. 24.000, så vi kan indkøbe 6 stk. golfsæt, en launch monitor og til markedsføring af projektet, som Carsten Gemal er primus motor for.

 

 Rekruttering

Mænd & Golf går ind i sin sidste uge og har været en fornøjelse for deltagerne og teamet bag projektet.

Kvinder & Golf starter den 4. maj og har 17 deltagere, der alle har betalt for forløbet. Vi har 2 på venteliste til Kvinder & Golf 2024.

Golfens Dag, i søndags var en god dag. Vi havde 15 besøg og 9 af dem, har allerede indmeldt sig som prøvemedlemmer.

 

Vor reception for Café To og vort nyistandsatte klublokale i søndags

Efter Golfens Dag arrangementet havde mere en 100 fremmødte nogle herlige timer fra kl. 16 med smukt vejr, underholdning af FRANK og servering af drikkevarer og mange skønne smagsprøver på lækkerier fra Café To.

 

Fødevaremyndighederne var på besøg i sidste uge og godkendte det nye produktionskøkken uden anmærkninger.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

 

13.4.2023 – Arbejdsdag, Molbo Match, Golfens Dag og Reception

Kære klubmedlemmer

 

Arbejdsdag

På lørdag, den 15. april kl. 9.00 mødes vi til fælles arbejdsindsats på øverste terrasse i forlængelse af klublokalet. Vi fjerner ukrudt fra terrassen og planter kirsebærlaurbær rundt om terrassen. Greenkeeper Troels sørger for at fjerne græstørv langs terrassen inden lørdag.

Det hvide rækværk og de 3 bord/bænke på terrassen males sorte.

Er det ikke vejr til malerarbejdet klares det en anden dag i næste uge.

Indtil nu er der tilsagn fra 7 om deltagelse – vil du være med, så ring til Jette på 2118 2926 senest fredag kl. 18.00. Vi spiser frokost sammen.

 

Arbejde på P pladsen tirsdag, den 18. april

Denne dag bliver ukrudt/græs fjernet på parkeringsarealerne.

Derfor er der spærret på golfbox indtil kl. 8.15, da parkeringspladsen denne dag først kan benyttes fra kl. 8.00. og KUN på højre side, der vender op mod klubhuset frem til kl. ca. 14, hvor hele p-pladsen skulle være klar til brug igen.

 

Golfbox standeren

Standeren skal opdateres og vi kan ikke gøre det selv, – vi er i kø til at få det klaret, så vi håber på Jeres tålmodighed og vi er lovet at opdateringen sker inden 1. maj.

 

Sponsorater Bord/Bænke – STOR TAK TIL:

Lis og Henry Laasby

Dræbersneglene

Nygades Gæve Gutter

Veterandrengene

Onsdagsseniorerne

Allan Steen & Mikael Rosleff

Kvadrat

Tirsdag eftermiddagsdamerne

 

Ankerpersonerne vil modtage en mail vedr. indbetaling.

 

Nyt fra Café To

Nu kan du købe klippekort til øl – klippekort med 10 klip til øl koster kr. 250, så du sparer kr. 5 på hver øl i cafeen – kun for klubmedlemmer:)

 

MOLBO Match v/Søren Rolner lørdag, den 29. april – årets første sponsormatch

Der er løbende start fra kl. 12 og matchfee kr. 75 betales på dagen ved udlevering af scorekort. Der spilles efter handicap fra rød, blå og gul.

Der spilles Stableford i 3 rækker og der er nærmest flaget for både kvinder og mænd på hul 3 og hul 17. Der udsendes scoreindtastningskode på dagen.

Der er aftenspisning og samlever kan inviteres med til spisningen – 2 retter kr. 225.

Vi håber vi får skudt sponsormatchsæsonen godt i gang med rigtig mange deltagere til denne match. Har du spørgsmål til matchen, er du velkommen til at kontakte matchledelsen v/Henrik Krogh på 2220 7379.

 

Golfens Dag, Reception og FRANK søndag, den 23. april.

Ebeltoft Golf Club har også som tidligere år tilbud om Prøvemedlemsskab, for personer der ikke har spillet golf før – et introduktionsforløb for kr. 200 frem til juli måned, som alle der møder op på Golfens Dag, den 23. april mellem kl. 13.00-15.30 vil blive tilbudt. Efter bestået Prøvemedlemsskab tilbydes man Begyndermedlemsskab til kr. 750, som tillader spil på golfklubbens 18 hullers bane – frem til 1. november 2023.

 Ebeltoft Golf Club inviterer alle klubbens medlemmer, sponsorer og interesserede til reception søndag, den 23. april fra kl. 16.00-18.00 for vor nye Café To og vort nyistandsatte klublokale.

FRANK Larsen fra Ebeltoft – en habil sanger og guitarist underholder denne dag fra kl. 16.00-17.00 med sang og guitarspil af høj klasse i Ebeltoft Golf Club.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

30.3.2023 – Sommerbane, nyt fra Golfbox, medlemstilbud m.m.

Kære klubmedlemmer

Sommerbane

Vi går over til Sommerbane fra torsdag, den 30. marts.

Når klubbens medlemmer kigger i deres handicaphistorik, står alle runder nu som Sommerbane 23. Det har ingen praktisk betydning, men kun fordi den samme bane er kopieret. Vi prøver at få det rettet til, når vi igen går over til Vinterbane.

 

Boldopsamling

Nu starter det vigtige arbejde med at finde og opsamle bolde på Driving Range. Det frivillige team der tager sig af boldopsamlingen efterlyser et par medlemmer til teamet – I bliver taget godt imod og fornødent oplært.

Alle medlemmer af teamet mødes hver tirsdag kl. 8.30 på Driving Range, så vil du vide mere, er du meget velkommen på tirsdag eller du kan kontakte Finn Carlsen på finn@findfinn.dk for mere info.

 

Nyheder fra Golfbox

Nyt digitalt DGU- kort er klart og kan aktiveres ved opdatering af Golfbox appen.

I kan læse mere i de beskeder der er lagt ind i Golfbox.

 

Buggyparkeringen

Udvidelsen af buggyparkeringen foregår fra den 30. -31. marts, så det er ikke i de dage tilladt at parkere op mod Buggyparkeringspladsen.

 

Nye åbningstider i sekretariatet

Fra 1. april bestræber vi os på at holde åbent alle ugens dage fra kl. 8.00-12.00.

 

Café To – Nye åbningstider 

Mandag: lukket med forbehold for større reservationer

Tirsdag:  12:00 – Aften

Onsdag:  12:00 – 15:00

Torsdag: 12:00 – Aften

Fredag:  12:00 – 15:00

Lørdag:  12:00 – 15:00

Søndag:  12:00 – 15:00

Mulighed for udvidet åbningstider ved forudbestilling

 

Café To – Påskefrokost fra mandag den 3. april til og med søndag, den 9. april

Minimum 2 personer – 195,- pr person:

Marinerede sild med hjemmelavet karrysalat

Smilende æg og håndpillede rejer med hjemmelavet mayonnaise

Rullepølse med sky & rå løg

Sprød fiskefilet, syrlig remoulade & citron

Vol au vent med høns i asparges

Rugbrød & pisket smør

Vanilje panna cotta med rabarbergele og brændte mandler

Maden serveres som Social Dining på bordet.

 

Baneguiden på hjemmesiden

Mange har nok ikke kigget meget på den – men nu er der ud for hvert hul suppleret med vejledende tekst udarbejdet af Henrik Jacobsen, vor tidligere træner og baneformand – god læselyst.

 

Hjælp Golf klubben og dig selv – benyt vores medlemstilbud

Profil Optik

15 % rabat hos profil Optik på køb af: Komplet brille, Solbrille eller Linser. Kan ikke kombineres med andre rabatter eller Lifestyle aftale.

Undervognsbehandling

Ved bestilling af undervognsbehandling stilles gratis lånebil til rådighed i de 2 dage undervognsbehandlingen tager, hvis det ønskes. Man opgiver medlemsnr. ved bestilling. Aftales på telefon: 86346171. Man betaler selv lånebil benzin.

OK Benzin

Få et benzinkort hos OK – jo mere du tanker jo mere tilskud støtter OK med til klubben. Du henvender dig blot i klubbens sekretariat, hvor du kan få en tilmeldingsformular. Familiemedlemmer, venner mv. har også mulighed for at få et kort via vor klub. Har du samtidig medlemskort til Coop tæller forbruget med i din bonus hos Coop.

Maxim Vinduespolering

Pudser golfklubbens vinduer og tilbyder klubbens medlemmer en stabil vinduespudser-aftale, hvor der gives rabat på kr. 100 første gang til klubmedlemmer. Ring og hør mere til Thomas Maxim på 4057 4094

Nybolig aftale

Der er en aftale med Nybolig om provision på kr. 3.000 til klubben hver gang et medlem henviser en bolig til salg og den sælges af Nybolig. Henvendelse til Nybolig på 8634 2111

Novasol

Hvis du eller en af dine bekendte anviser en udlejning af et sommerhus et sted i Danmark, så vil NOVASOL til klubben give kr. 5.000 for et alm. sommerhus og kr. 10.000 for et poolhus.

Du skal blot henvende dig til Poul Svendsen 2042 6122, så tager Poul kontakt til husejeren og når der er lavet endelig kontrakt, så får klubben penge for henvisningen.

 

Mænd & Golf

Starter på søndag, den 2. april. Kurset er tilbudt max. 12 deltagere og er fuldtegnet.

 

Kvinder & Golf

Kurset er i denne uge udbudt med max. 16 deltagere med start 4. maj og der er allerede tilmeldt 4 deltagere.

 

Golfens Dag og RECEPTION for vor Café To søndag, den 23. april.

Sæt kryds i kalenderen – det bliver en festlig dag med live underholdning af FRANK

Kl. 16.00. Mere info senere.

 

Træning ved vor PGA pro Kennet Sørensen

På klubbens hjemmeside under Pro kan du bl.a. finde priser og kontaktoplysninger.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

19.3.2023 – Forårsoprydning på banen, Klub 37+, Efterskole m.m.

Kære Klubmedlemmer

 

Forårsoprydning på golfbanen på onsdag, den 22. marts

Igen i år trænger der gevaldigt til oprydning på golfbanen inden vi begynder at spille sommerbanen ultimo marts.

Alle frivillige medhjælpere på golfbanen er inviteret og alle der har lyst til at hjælpe med er meget velkomne.

Det drejer sig igen primært om sammenrivning af grene og kogler, som i ret store mængder er blæst ud over banen det sidste halve år.

Har I en god løvrive, må I gerne tage den med, ellers har vi en del i klubben og bunker riverne kan også bruges.

Vi håber mange kan og vil hjælpe til, for så kan det sikkert klares på et par timer.

Vi mødes den 22. marts kl. 14.00 ved tee 11 og fordeler arbejdet i passende grupper.  Der vil blive serveret drikkevarer på Hul 11.

 

Baneservice

Baneserviceteamet har været samlet og har planlagt sæson 2023, der starter til Påske med servering af gratis kaffe og mulighed for køb af kolde drikke og lidt sødt. Har du lyst til at være en del af teamet, så ring til Lars P. Jørgensen på tlf. 2812 7686.

 

Frivillig teamet i sekretariatet

Der har været afholdt møde med teamet og blevet udvekslet erfaringer, så teamet kan fungere optimalt – der er opstart til påske.

Sekretariatets åbningstider er fra 1. april kl. 8.00 – 12.00. Gitte Skouboe arbejder tirsdag til lørdag og vi forsøger at bemande sekretariatet henover sommeren de dage Gitte holder fri med frivillige gode klubmedlemmer.

Har du lyst til at være en del af teamet og hører lidt mere om hvad arbejdet går ud på, så er der møde i sekretariatet den 13. april kl. 10, hvor du er meget velkommen.

 

Frivilligteamet omkring klubhuset og udearealerne

Teamet har holdt møde og har mange bolde i luften.

Førsteprioritet er at blive klar til Golfens Dag og vor Reception den 23. april. Derfor satser gruppen på at få lavet terrasseområdet i forlængelse af klublokalet i bedre stand. Dette sker på en arbejdsdag, den 15. april fra kl. 9.00.

Rækværket males sort og der plantes kirsebærlaurbær omkring terrassen – fortsættelse af den eksisterende beplantning langs terrassen og puttinggreen.

Møbelsættene doneret af Novasol males sorte og sættes på denne terrasse.

De nyindkøbte bord/bænksæt samles i næste uge og sættes på terrassen langs puttinggreen.

Vil du være med til denne hyggelige arbejdsdag, startende med kaffe og med frokost ved middagstid, så skriv dig på tilmeldingssedlen der bliver hængt op i klubhuset.

 

Status på sponsering af møbler til terrasseområdet

Indtil videre er der sponsoreret 6 ud af 10 møbelsæt til terrasseområdet, så der er stadig åbne sponsormuligheder.

 

Svind i øl beholdningen

Det er meget beklageligt og uforståeligt, at der har været svind i klubbens øl lager. Låsene er skiftet.

 

Klub 37+ – vores begynderklub

Starter mandag, den 3. april hvor der spilles Texas og efter spil mødes alle i Café To til en sandwich.  Der vil her være information fra repræsentanter fra KIK (Klubberne i klubben), om hvad muligheder der er, når man skal videre fra Klub 37+.

På nuværende tidspunkt er der 36 klub 37+ spillere og 16 hjælpere.

Der spilles, hver mandag kl. 17.30-20.00, 9 huller enten fra forni eller bagni.

Alle spiller fra rød tee og der spilles i 3 bolde (2 begyndere + 1 erfaren spiller).

 

Efterskole

Et tilbud i år til medlemmer, der er startet som prøvemedlem, og er blevet fuldt medlem i 2021 eller 2022. I sæson 2024 gælder tilbuddet for medlemmer startet i 2022 og 2023.

For at komme på efterskole, skal man have et golfhandicap højere end 36.

Efterskolen består i en times holdundervisning i 12 uger og undervisningen starter i uge 13 og slutter i uge 25.

Der vil være 8-10 spillere på et hold, og undervisningen, der omfatter både det korte og det lange spil, er gratis. Tilbuddet er sendt ud til 31 medlemmer.

 

Mænd & Golf starter 2. april og kører i 5 uger

Vi har opstartet markedsføringen indenfor den sidste uge og der er nu 9 tilmeldte ud af de 12 pladser vi har.

 

Café To

Der inviteres til Burger aften på onsdag, den 22. marts kl. 18.00.

Tag din bedste ven, din mor eller gode nabo med – der kan vælges mellem okse- eller ribbensburger. Pris kr. 125 incl. en øl eller en sodavand.

Tilmelding senest på tirsdag, den 21.3. kl. 20.00 på 7178 1006.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard