Klubbens historie

Klubbens første 25 år i tekst

Klubbens første 50 år i årstal

Klub blade

Klubbens første 25 år

Der kan ikke sættes en fast dato for ideen til oprettelsen af »Djurslands Golfklub«, men det står helt fast, at både initiativet og den egentlige foreningsdannelse fandt sted i foråret 1966. »Djurslands«, fordi vi jo dermed henvendte os til alle øst for Århus og Randers. Baggrunden var, at Hotel Hvide Hus der var taget i brug i 1961 som noget helt enestående herhjemme dengang rådede over en 18 hullers golfbane. Den var anlagt sammen med hotellet for dets gæster og med en fastansat træner, Mr. Stonehouse og hans schweitzisk fødte hustru i den lille pro shop og med let servering (stadig for hotellets gæster). Det var i øvrigt byens tidligere zoologiske haves blev kasserer, Benthe Albeck og jørgen eneste bygning, der havde fået en ny anvendelse (som klubhus). Der kom dengang meget få af hotellets gæster på banen og de både kunne spillet i forvejen og havde udstyret. For at få en bedre udnyttelse af banen med en fast kreds af spillere indkaldte HHH direktør Madsen til et orienterende møde på hotellet sent på vinteren 1966, og der var et forbløffende stort fremmøde. Ud fra den meget rimelige betragtning, at tandlæger vidste noget om huller, mente direktør Madsen at min daværende assistent (og senere formand) Jesper Grønlund og jeg måtte være de rette til at stå for opstarten af en klub, hvis medlemmer for en fast afgift pr. år pr. hoved kunne spille løs på hotellets bane og bruge træneren.

Noget betuttede over denne opgave fandt vi ud af det organisatoriske vildnis hos unionen og satte en annonce i dagspressen om demonstration af spillet ved en professionel træner og en rundvisning på banen og håbede så på at der kom rigtig mange og at vejret ville blive godt. Vi var nu henne i april 1966. Der kom kun en snes af dem, der havde været til orienteringsmøde og vejret var luset, men interessen var der. Vi holdt så stiftende generalforsamling 16. april i klubhuset og første formand blev direktør Maaløe fra Grenå. Jesper Grønlund blev sekretær, jeg J. S. Jørgensen var sådan en blanding af spille-, handicap-, match-, baneudvalg og praktiske grise. De tre af os ovennævnte og Lena og Flemming UIttichau, der stadig er medlemmer, var de eneste der havde kendskab til spillet og kunne vise hvilken ende af køllen vi skulle slå med! Vi blev med revl og krat 28 medlemmer. Så var der lidt strid om hvorvidt det var formandens eller trænerens hund der måtte gå løs på banen og så var vi 27 og Jesper Grønlund blev formand og sekretær. Året efter var der to ægtepar der kom at toppes og så var vi kun 23. Da kassereren hørte det, sortnede det for hans øjne. Med et slag var budgettet (der dengang var 6.000 – 7.000, -pr – år) reduceret med ca. 18%. Kontingentet var for juniorer kr. 100,- for 18-25 årige kr. 200,- og for »voksne« kr. 250,-. Heldigvis betalte vi stadig pr. hoved! 1 1968 og 69 var der en lille tilgang for lille. »Ugens tilbud« blev så begrebet »associate members«. Vi sigtede helt klart på, at der var mere prestige i at spille i Arhus eller Randers, men til gengæld havde vi mere plads, en 18hullers bane og den kendsgerning at mange af disse » potentielle medlemmer« i forvejen havde sommerhus herude. Et andet tilbud var en ægtepar rabat for »full members«, og denne kom også til at omfatte dem der levede på polsk, hvis det vel at mærke var et stabilt forhold! (vurderingen af dette var helt og aldeles overladt til kassereren). De helt unge medlemmers kontingent var det også dengang meningen skulle sættes så lavt som muligt. Denne politik gav hen imod 1969 pote. Vi fordoblede medlemstallet til ca. 65 1 1970. Vi valgte entreprenør Per Sinding til formand, fordi han på det tidspunkt alligevel havde en del byggeri herude. Han var en enorm effektiv forhandler, havde øje for banens tarv, kendte en utrolig masse mennesker og kunne skælde ud i fem minutter uden at gentage sig selv. Da han trådte tilbage og overlod posten til Knud Alstrup, fik han, da hans spil ikke var noget at skrive til golfbladet om, de ord med på vejen: »Dine bolde fløj altid kort, lavt og skævt. Din turf og din ånd til gengæld altid højt og vidt!«

Først i 70’erne sluttede klubbens pioner tid, så jeg vil vende tilbage til klubbens hverdag dengang. Foråret 1967 holdt vi den første match. Om formiddagen spillede vi hul 1, 16, 17, 18. Så spiste vi en bedre frokost tilberedt af Mrs. Stonehouse i klubhuset. Der var plads og stole til alle! Så tog vi anden afdeling – hul 1, 16, 17, 18 en gang til, men vi havde slået flere slag hver for sig end ved en normal match i dag. Benthe Albeck var ganske kry. Hul 11 i slag om formiddagen. Hul i – kun 9 slag om eftermiddagen. Spillere fra andre klubber betragtede os i nogen grad og med nogen rette som trampe- og søndagsjægere i det ædle spil, så formand Per Sinding fik indkaldt en del Århus-spillere (hvoraf mange er medlemmer herude siden) til at tage sig af vores »opdragelse« og det lykkedes vist i det store hele. En kvindelig gæst på HHH fra Københavns meget nordlige forstæder havde sneget sig med til en sådan match. På green 4 så hun på mig med mord i øjnene og sagde (i lydskrift): »DI STAHR LIGE I MIN PATTELINJE«. Den tålmodige læser vil forstå at den gik lige ind på lystavlen og DET har jeg sandelig ikke vovet at gøre siden. En anden gang havde et mandligt medlem af klubben (han har nedlagt navneforbud) og jeg til en HHH match fået stukket en meget fin svensk diplomatfrue ud, klædt helt i hvidt en kvælende varm sommerdag. Hun så med foragt på vort udstyr (jeg har  bl.a. en solid kæp til eventuel dressur af løsgående hunde mellem køllerne). Hun plaprede løs om alle de fine baner og alle de fine mennesker hun h.h.v. kom på og spillede med. Ved hul 2 havde vi stadig ikke fået indført et ord, men syntes at vi måtte have tingene på plads, så da »herrerne« havde slået, spurgte min medspiller hende på vej til dame-teestedet med et stort og charmerende smil hvordan tingene så stod til hjemme i gamle Norge. Så var der fred helt hen tå hul 6 (altså det nuværende hul 10). Min makker slog let skævt til venstre ind i skoven, jeg slog pænt ligeud (bortset fra at man Jo ved det hul altid ser den praktiske virkning af tyngdeloven). Han løb med sin vogn i forvejen op bag skoven og så stillede hun sig i position. Turen havde været lidt hård ved makkerens vogn, for lige før hun skulle slå kom hans ene hjul langsomt vaklende, trillende lige 30 meter for næsen af hende, tværs over fairway, som for at vise at tyngdeloven også gælder for hjul der triller. Det var jo ikke ment som en personlig fornærmelse, men det blev sandelig taget sådan. Nu var hun både tavs og gal. Heden var ulidelig og det var samværet efterhånden også. Ved hul 15 tog min medspiller dækslet ved green af og drak af vandingsanlægget og lukkede pænt efter sig. Så lagde damen i hvidt sig på knæ, lukkede op og fra hanen lød et langt, rullende bøvs og så kom der tre, fire liter flydende rust og så kom der absolut ikke mere! Nu var der torden stemning! Efter hul atten stak makkeren halen mellem benene og forsvandt gennem Rønnehaven. jeg blev og holdt stilen, for jeg vidste nogenlunde, at jeg stod til en præmie, men jeg stod sandelig også til en balle fra hendes mand! Og hun var altså så fin da hun kom!

I præmierne var grundstammen de »cylinderformede« fra Holmegård. Senere kom der sponsor gaver til, men i starten havde vi også »Skubberen«. »Skubberen« var et 11/2 meter langt kosteskaft med en 10 x 15 cm. træplade i den ene ende – naturfarvet og med et par røde silkebånd. Den blev hvert år ved generalforsamlingen overrakt sammen med et eksemplar af »How to play golf« til den dårligste spiller, der fik sit navn skrevet på den vi var ganske mange kandidater til den og den var ikke nem at snige sig uset hjem med! Desværre er den forsvundet – muligvis endt på et Sct. Hans bål hos en spiller, der regnede med at få den 3 år i træk.

Banen var enorm stor og ubefolket dengang. Stod man på 10’eren og så nogle ved hul 6 syntes man ligesom indianerne, der så røgen af et bål på den anden side af Rocky Mountains, at der var ved at blive lidt trangt. Det har været en stor opgave for greenkeeper Kjeldsen, men det var godt, at han blev spiller. Det må have givet en fin fornemmelse af hvad der betød noget for spillet og hvad der bare »så godt ud«. En tørkesommer var det grønne nærmest svedet væk og der skulle gødes. Det kneb lidt med bevillingerne og så sendte formand Sinding et hold af sine folk af sted, og de fik da gødet godt ud til siderne også, og de kunne jo ikke vide at det var gjort dagen før af greenkeeperen. Så kom der en 8-dages monsunregn og det blev det år, hvor man i rough havde samme chance for at finde sin bold som for at vinde i lykkelotto. Til gengæld var chancen for at finde sin vogn ret lille; Se den kunne man i hvert fald ikke.

Banen var meget anderledes end i dag. Fairways var halvt så brede som i dag, rough til gengæld dobbelt så høj. Green i var lagt helt til venstre ind mod skoven, indspil foregik over rough. lige i sigtelinien, midt på skrænten efter teested 2 stod et fyrretræ i alt sin pragt og lige i meter efter green (på 2’eren) begyndte savannen. Fra herreteestedet ved 7’eren (nu 11) kunne man om vinteren skimte flaget men greenen var der jo stadig.

Stensamlerdag: En gang om året samlede ALLE sten, der var kommet op i vinterens løb. Det var specielt ved 4. 5. og nuværende 8. fairway. Banen var så lukket for spil, men et hold (meget) unge mennesker kom fistrende alligevel lige forbi formand Sinding, der rettede sig ud og op og holdt et uforglemmeligt »foredrag« af tre minutters varighed om ungdommen af i dag, og så havde vi pludselig en 4-5 unge mennesker mere med enden i vejret! Generalforsamlingen holdt vi de første år i februar i klubhuset, så man vil forstå, at de var meget korte. For yderligere at nedsætte taletiden var foreningen vært med en gratis, iskold øl eller sodavand, noget jeg som kasserer tænderskærende og klaprende måtte anerkende som en slags PR virksomhed. Det har så sandelig ændret sig.

Da vi (også dengang) sommetider havde nogle »sene« betalere var et af de mere festlige forslag til forbedring af likviditeten at dirigenten eller kassereren læste navnene op på de fem der sidst og senest havde betalt kontingent. Bunden ved en februargeneralsamling var nået det år, hvor i alt fire (bestyrelsesmedlemmer) i snestorm enstemmigt vedtog at gå på Molbostuen og spise Dyrlægens Natmad og genvælge sig selv. Stemningen var blevet så god at der gik flere år inden vi ændrede det til først forårsmøder og senere til decembergeneralforsamling.

Efter 25 år må man gerne gøre status og også se frem. I den store sammenhæng står vi nu herhjemme med et spillerantal på vej mod 50.000 mod dengang 6-7.000. Vi står med tilbud fra Hedeselskabet og en pensionskasse om at de vil komme og lave en golfbane i hver eneste dansk kommune. Vi står med nogle spillere, der i international sammenhæng er i eliten og Steen Tinning havde gået på banen som 3-4 årig med Svend, der var den allerførste træner! Her i klubben står vi med mere end 500 medlemmer, der myldrer rundt på banen. Vi står med en sport og en interesse, hvor vi ser alle aldersklasser repræsenteret. Alene derved adskiller vi os jo meget fra andre sportsgrene, som man hurtigt føler sig eller er for »gammel« til. Og vi myldrer (undskyld udtrykket) rundt i fuld sving sammen i matcher eller alene hvis det er det man vil. Og ligegyldigt, hvor vi står og ser os omkring er omgivelserne meget smukke og hele tiden med lidt andre farver eller belysninger end der var for bare en uge siden.

I øjeblikket gynger skuden (og det gjorde den sandelig også de vel 20 år jeg var i bestyrelsen eller som revisor åndede den i nakken), men jeg kan ikke tro at den synker. Og for at blive i det billede – hvis den nu alligevel skulle synke, så ligger der faktisk 2-3 »redningsbåde«, hvoraf de to endnu ganske vist er på bedding. Hvis det værste skulle ske. ligger de lige i nærheden og DET er et helt nyt perspektiv’

Vi har tidligere været i værre situationer helt uden alternativer. Så TILLYKKE gamle klub og tak for mange gode timer, oplevelser og bekendtskaber og god vind fremover!

Steffen Holm

Klubbens første 50 år

Udarbejdet af Jørgen Sidelmann Jørgensen.

1962: Åge V. Jensen vil gerne have en golfbane i forbindelse med Hotel Hvide Hus, som han har opført. Han kontakter Frederik Dreyer (de er begge medlem af Københavns Golf Club) og beder ham om at lave tegninger til banen.
Historien kan læses på klubbens hjemmeside og i 25års jubilæumsbogen.

1963: Åge V. Jensen køber de nødvendige arealer. De matrikler, der ligger på bysiden af Østre plantage, købes af Kommunen med en klausul, om at de kun må bruges til golfbane, og at kommunen har ”ret til at fordre disse tilbageskødet til sig”, såfremt de ikke bruges til golfbane. Golfbanen anlægges. Fairways tilsås. Banen er anlagt med 3 teesteder på 8 huller. Der er gennem tiden blevet nedlagt og anlagt mange teesteder. Der også flyttet flere greens.

1964: Den første Greenkeeper ansættes, det er Holger Kjeldsen (læs hans beretning i Golf i Ebeltoft nr. 29)
Greens anlægges og tilsås i foråret. Der er ledningsført vand til alle greens, hvilket var ret sjældent dengang. Det var manuelt betjent. Sprinklerne skulle opsættes hver aften, de skulle tændes og slukkes manuelt ved hver green.

1965: Golfbanen indvies i juni (se jubilæumsbogen). Den første træner (Pro.) ansat af H.H.H. var Svend Tinning. Den 20. juli lavede han den første hole in one på banen, det var på hul 10 (i dag hul 7). Det er Sten Tinnings far, så mon ikke Sten har løbet rundt på banen som barn?

1966: Djurslands Golf Club stiftes efter opfordring fra hotellets direktør. D. 16. april afholdes stiftende generalforsamling (der er 28 medlemmer). Kontingentet var 100kr. for juniorer, 200 for 18-25 årige, 250 for seniorer. Klubben optages den 13. december i D.G.U. som klub nr. 18. Klubbens første formand, der hed Maaløe, var bosiddende i Grenå

1967: I foråret blev den første match spillet.(læs beretning i 25 års jubilæumsskriftet). Den første klubmester blev Henrik Jacobsen. Formand Jesper Grønlund.

1968: Der indføres ”associate members” for de mange golfspillere fra Århus og Randers, der havde sommerhuse i området. Formand Jesper Grønlund.

1969: I Matchprogrammet for 1969 ses det, at der blev afholdt 11 matcher. Der var bl.a. 4 matcher i en gennemgående sommerturnering med 3 forskellige matchformer. Der var også 2 venskabsmatcher med Odsherred Golf Club, samt en pinsematch med start kl. 07.00. Formand Jesper Grønlund.

196?: 1. og 18. green flyttes. 1. green lå oprindeligt helt oppe ved skovbrynet, det var næsten umuligt at spille op ad den stejle skråning til den. Den flyttes til den nuværende beliggenhed. 18. green lå på den nuværende parkeringsplads for Golfhøjen, på den anden side af vejen. Her lå Hul 1 gul tee også.

1970: Medlemstallet var nu oppe på ca. 65. Formand Per Sinding, entreprenør fra Århus.

1971: Der var en golfinstruktionsuge i et forsøg på at få lokale medlemmer, men det var næsten udelukkende folk fra Randers og Århus der mødte op. Instruktør var Henrik Jacobsen, pro træner i Holstebro. Kontingent for ægtepar 550kr. årligt, Greenfee 15kr. Formand Per Sinding.

1974: Morgenavisen Jyllands-Posten skriver 14. juli om banen: ”Meget kuperet bane i naturskønne omgivelser med udsigt over Kattegat. En decideret sommerbane, baseret på turisme. Tørre greens og fairways. En morsom bane, der kræver godt kendskab til hullerne.” Træner Henrik Jacobsen Kontingent seniorer 335kr. årligt Greenfee 15kr. søn og helligdage 25kr.

197?: Formand Knud Alstrup, Århus.

197?: Alex Poulsen overtager HHH og banen med en forpligtelse til at drive denne, så hotellets gæster kan benytte den vederlagsfrit. Herefter begynder fornyelse af lejekontrakten at blive problematisk. AP har planer om et internationalt golfcenter med golfhytter på banen eller evt. helårsbebyggelse, men kommunen siger nej, da området ikke er sommerhusområde, men udlagt til golfbane.

1979: Alex Poulsen stiller klubben et tilbud/ultimatum. Klubben skal overtage driften af banen mod at AP stiller jorden gratis til rådighed. Alternativ her til er, at AP påtager sig driften af banen og medlemmerne så fremover skal betale greenfee, når de vil spille. Der forhandles en aftale på plads, ordlyden kendes ikke, men lejeafgiften er 100.000kr. Kontingentet stiger meget. Hidtil har aftalen været, at klubben betalte en afgift pr. medlem. Medlemstallet er ca. 200, hvoraf mindre end halvdelen er lokale. Kontingent: juniorer 185kr., seniorer 490kr., Ægtepar 880kr. Formand Palle Rasmussen

1980: Kontingent: juniorer 235kr., seniorer 790kr., Ægtepar 1480kr.

1981: Nyt krav fra Alex Poulsen på 220.000kr. i årlig leje. En lodsejer på Mols tilbyder klubben at leje et areal til anlæg af en golfbane. På generalforsamlingen 13. dec. Vedtages det at skifte navn fra Djurslands golf Club til Ebeltoft golf Club, da klubben jo ikke var den eneste golfklub på Djursland mere. Formand Svend A. Brøchner Petersen

1982: 1. nr. af Klubbladet ”Golf i Ebeltoft” udgives på initiativ af Palle Rasmussen, Hasnæs tryk. Borgmester Jens Åge Rasmussen og stadsingeniør H.H. Hansen forhandler lejeaftale på plads med Alex Poulsen. Formand Svend A. Brøchner Petersen

1983: Klubben forsøger at få en 2 årig aftale med Alex Poulsen, men det er svært. God medlemstilgang, der er nu 230 medlemmer. Formand Svend A. Brøchner Petersen

1984: Første omtale af golfbane i forbindelse med projekt Øer Maritime (De 7 øer). Klubben har et hold med i nyoprettet 2. division øst. Klubhuset renoveres og udvides med en veranda. Banen overtages af Ce-Vo Invest, København. Ca. 270 medlemmer. Formand Svend A. Brøchner Petersen

1985: Lejeaftale med Ce-Vo Invest A/S forhandles af Sv. Brøchner Petersen, EGC. Lejeafgift 225000 kr. årligt. Ce-Vo Invest indvilger i baneforbedringer. DGU´s sekretær Henrik Jacobsen og banekonsulent Verner K. Hansen gennemgår banen og udarbejder en rapport med forbedringer. Formand Svend A. Brøchner Petersen

1986: Tillæg til lejeaftale, nu på 237000 kr. heraf 30000kr. for klubhuset.
Brdr. Vamberg Andersen A/S overtager banen. Pris 2.700.000 kr. (et selskab under Alex Poulsen holding A/S). Bestyrelsen har idéer om køb af banen, udkast til finasiering 3.500.000 kr. Krav om egenkapital og stor kontingentforhøjelse. Formand Kristian Nygård Rasmussen.

1987: Krav om lejeforhøjelse på 100.000kr. for 1987, krav om leje for 1988 på 500.000kr. Alternativ fra Alex Poulsen: Klubben kan købe banen for 10.000.000 kr. En del forhandlinger ang. lejekontrakt via advokat. Kontingentforhøjelse fra 1.300 til 2.000 for enlige og Fra 2.800 til 3.600 for par. Alex Poulsen arbejder på at skabe Ebeltoft Golf og Country Club A/S, et selskab der ejes 100% af Brdr. Vamberg Andersen A/S. Med bebyggelse på store dele af banen. Primdal og Weitling Aps. har udarbejdet planer for bebyggelsen på hul 1, 16, 17 og 18 og omlægning af banen. AP Tilbyder, at EGC vederlagsfrit kan få resten af banen ca.65 tdr. land og at banen omlægges. Der skal også anlægges huller i skoven, hvilket han også vil betale. (men han ejer ikke skoven). Der er megen debat i den lokale presse og i klubben (se referater og avisudklip).
Greenfee 70kr. Formand Kristian Nygård Rasmussen.

1988: Hverken klubben eller Byrådet er med på ideen. Der udarbejdes en lokalplan (nr. 148) for golfbanen. Der var kraftige indvendinger fra Alex Poulsen og et krav om millionerstatning mod kommunen, hvis den vedtages. Den bliver dog aldrig vedtaget. Øer Maritime ferieby tilbydes at købe jord til en golfbane for 5 mio. kr. Feriebyens bestyrelse havde på det tidspunkt nedprioriteret anlæg af en golfbane, så tilbuddet blev afvist.
Medlemstallet er nu 348. Formand Kristian Nygård Rasmussen.

1989: Ny 2 årig lejeaftale forhandles. Stiger fra 240.000kr. – 340.000kr. Derudover skal klubben selv afholde udgifter til banens drift, og greenkeeperens løn (Svend Erik Hansen), (Svendrik.) Formand Bjarne Olsen

1990: Ideer om nye golfbaner i området, da det er svært at blive ved med at leve op til de stadig stigende krav fra udlejer og den dermed usikre fremtid for klubben / banen. Der arbejdes på at etablere en golfbane i forbindelse med Øer Maritime. Ideer om etablering af en økologisk golfbane på ”Godthaab” ved Stubbesø. Medlemsmøde om banen ved ”Godthaab”. Formand Bjarne Olsen

1991: 25 års jubilæum fejres med Jubilæumsmatch og fest, derudover med en jubilæumsuge med match hver dag. Se jubilæumsskrift og Golf i Ebeltoft nr.22 og 23. Der forhandles med ejeren Th. B. Westergård om banen ved ”Godthaab”. Tegninger til Øerbanen udarbejdes af Erik Nielsen, Grafisk Design IDD. Klubbens medlemmer besigtiger de to banearealer. I 1991 blev der renoveret 2 teesteder, det må være 13. og 15. gul (nævnt i golfblad nr. 22 og 24). Det fremgår af scorekort fra 1991 og 1992 at længden på de 2 huller er ændret. Der er ikke anlagt nyt teested på 15. Der er derimod nedlagt et. På det tidspunkt var træerne i mosen blevet så høje, at det ikke var muligt at se green og fairway fra det nederste, rød teested. Formand Mario Sforzini.

1992: Tegning af Godthaabbanen foreligger. I oktober lykkedes det at få en 10 års lejekontrakt med Alex Poulsen (med hjælp fra Sydbank, AP var måske ved at være presset?) Medlemstallet faldt fra 578 til 442. Mange var gået til naboklubberne, mest pga. klubbens usikre situation. Klubhuset ombygges og renoveres af mange frivillige, så budgettet på 20.000kr. kunne overholdes. Formand Mario Sforzini.

1993: Medlemstallet falder fortsat, det er nu ca. 400. Den 10 årige lejekontrakt bliver tinglyst, så den skal respekteres af en eventuel ny ejer. Klubben byder Ebeltoft Golf og Country Club 8.000.000kr. for banen, men de forventer en langt højere pris. Formand Mario Sforzini.

1994: Her blev banen ratet første gang. Det viste sig, at CR for gul var 1 slag under par og CR for rød var 1 slag over par. Der skulle derfor reguleres hcp. og bruges standardiseret hcp. for damer. Bestyrelsen besluttede at ændre længden for både gul og rød så CR kom til at passe med PAR 68. 4 røde teesteder, 5, 6, 9 og 18, blev flyttet frem, og derved afkortet med 115 meter, og 3 gule, 12, 14 og 18, flyttet tilbage og derved forlænget med 78 meter. Dermed nærmede længdeforskellen mellem rød og gul sig de anbefalede 16%. Problemet var at finde plads til forlængelse af banen. Valget faldt på de 3 nævnte gule teesteder, da det her var muligt. Formand Jørgen Hjortstrøm.

1995: Ny pottebane blev anlagt (efter initiativ fra Poul Svendsen) den afgravede jord blev brugt til at forbedre udslagsområdet på træningsbanen. Januar – 1. købskontakt mellem Ebeltoft Golf og Country Club (Helge Nørgren) og Ebeltoft Golf Club. Sydbank overtager forhandlingerne, de vil have 9.000.000kr. eksklusiv Ryttergården. Forretningsudvalget forhandler med Sydbank, uden resultat. Jørgen Langkilde havde møde med Sydbank 14. juni Hvor der blev forhandlet en endelig købspris på 8.000.000kr. kontant, inklusiv Ryttergården. For at finansieringen kunne lade sig gøre, skulle klubbens medlemmer stille en garanti på 1.000.000kr. Det blev gjort med indskud/lån på 20.000 kr. og 10.000kr. mod en reduktion af kontingentet. Køb af banen blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 7. oktober med 104 stemmer for og 7 stemmer imod. Medlemstallet var nu nede på 381, heraf kun 250 seniorer. Formand Jørgen Hjortstrøm.

1996: Brønden på Ryttergården blev renoveret, ny pumpe. Vandindvindingstilladelse blev ansøgt, da det viste sig, at der aldrig var udstedt en sådan. Der blev givet tilladelse til 10.000 m3 om året. Det viser sig, at det er muligt at få de matrikler (ca. 10.000m2) som klubhuset ligger på overført til byzone. Ved at frasælge jorden til en god pris, vil det blive muligt at bygge et nyt og moderne klubhus. Formand Jørgen Hjortstrøm.

1997: På en ekstraordinær generalforsamling bliver det vedtaget, at sælge klubhusjorden. Men hvor skulle det nye klubhus så ligge? Bestyrelsen havde et forslag, men medlemmerne havde mange andre, som bestyrelsen blev pålagt at undersøge. Nye greenbunkers bag 3. og 12. green blev anlagt for at fange bolde, der ellers ville rulle ud i høj rough eller ind under træer. Ny sti anlagt på skråningen ved hul 2/15. Etablering af automatisk styring af vandingsanlægget, opsætning af pop-up sprinklere ved greens og teesteder. Formand Jørgen Hjortstrøm.

1998: Hul 4: Fairwaybunker i venstre side slettet. Ny Fairwaybunker mellem 4. og 12. fairway anlagt, et forsøg på at holde spillet på de to huller adskilt. Formand Jørgen Hjortstrøm.

1999: 15/9 Endelig salg af klubhusjorden til Monberg og Thorsen for 3.2 millioner kr. Efter 3 års forgæves forsøg på salg til Dansk Institutionsbyggeri. 22/23. august flytter klubben til midlertidigt klubhus, bestående af 2 sammenbyggede pavilloner. SID henvender sig ang. indgåelse af overenskomst. Denne overenskomst indeholdt bl.a. en eksklusivaftale, men da klubben ikke havde nogle SIDer ansat, vil man have denne del ud af aftalen. Hul 1: Nyt gul teested anlægges på lille bakketop, hvor der i dag er indspildsbane. Hul 2 og 14: Fairwaybunker slettes, da de ikke er i spil. Formand Jørgen Hjortstrøm.

2000: Kommunen har ønske om at inddrage noget af klubbens jord (en del af 18. og træningsbanen) til en evt. ny omfartsvej fra Dråbyvej til Boeslumvej. Det kan ske ved et mageskifte så klubben får Østre plantage. Denne vejs forløb blev fastlagt forud for beslutningen om klubhusets placering. Efter mange undersøgelser af div. placeringer af et nyt klubhus bliver den nuværende placering godkendt på generalforsamlingen i januar. Nye teesteder på hul 7 anlægges. Klubbens første boldautomat opsættes af træner Morten Thuen. Formand Jørgen Hjortstrøm.

2001: Hul 1: Gul tee flyttes sammen med rød tee for at gøre plads til det nye klubhus. SID og klubben har flere møder ang. overenskomsten i 2000 og 2001. SID trækker kravet om eksklusivaftale ud, men man kan stadig ikke komme frem til en aftale. 16. november modtager klubben 1. strejke- og blokadevarsel. Denne dato er mærkeligt nok samme dato som Lokalplanen for klubhusbyggeriet vedtages i Ebeltoft Byråd. Der forhandles igen, men uden resultat, så SID meddeler at strejke og blokade iværksættes den 20. december 2001. SID vil også etablere sympatikonflikt mod klubben. På en ekstraordinær generalforsamling vedtages det at prøve sagen ved arbejdsretten, da klubben mener at sympatikonflikten er ulovlig. Formand Jens Brendorp

2002: 24. januar inden sagen skal for i arbejdsretten afsluttes konflikten med SID med et forlig og en overenskomst. SID´s strejke, blokade og sympatikonflikt blev dermed ophævet. Klubhusbyggeriet kunne endelig gå i gang (hele sagsforløbet findes i mappen mærket SID). D. 15. februar, første spadestik tages til det nye klubhus. D. 16. november indvies det nye klubhus. Ca. 400 mødte op denne dag. Tuborg Fonden donerer 100.000kr. til inventar. Puttebanen anlægges og tilsås. Hul 1: nyt rød teested anlægges på venstre side af bakketoppen. Formand Jens Brendorp

2003: Omlægning af hul 11 (i dag hul 9,) spilleretningen vendes 180 grader. Da der efterhånden var blevet bygget huse meget tæt på banen. Der var mange klager over bolde, der slog ned i haverne og på tagene, ja sågar i en kaffekop. Formand Poul Svendsen.

2004: Nyt teested på hul 17. Det var det et medlemsønske at kunne se mosen fra teestedet. Derfor blev et stort område foran mosen gravet af og brugt til opbygning af det nye teested. Nyt 17. teested anlægges i 2004/2005. Det blev taget i brug i 2006. Indspilsområdet ved klubhuset bliver anlagt. Toiletbygning opføres ved 5. teested / 9. green. Formand Poul Svendsen.

2005: Ny stor lockerrumsbygning med plads til 100 skabe opføres af frivillige. Formand Poul Svendsen.

2006: Klubben ansætter sin første fastansatte manager, alt har før været varetaget af frivillige. Nyt 17. teested tages i brug. Formand Poul Svendsen.

2007: Klubbladet Golf i Ebeltoft udgives for sidste gang med udgave nr. 75. Udgifterne til trykning er blevet for store. Medlemstal 742 Formand John Brændgaard

2008: Efter flere år med megen nedbør er 15. fairway ved at blive forvandlet til en sø. Der bliver lagt dræn og opsat en pumpe for at genskabe normale spilleforhold. Formand John Brændgaard

2009: Der udarbejdes en 5 års udviklingsplan for banen i samarbejde med banearkitekt Henrik Jacobsen. Det ville komme til at koste 500 kr. årligt i ekstraordinært kontingent i de 5 år. Udviklingsplanen blev godkendt, men det ekstraordinære kontingent blev nedstemt på generalforsamlingen. Så planen må udføres i det omfang, der kan blive råd til det over driften. Formand John Brændgaard

2010: Teestederne på hul 2 flyttes og stien langs disse anlægges. Formand John Brændgaard

2011: Ved gennemgang af overenskomsten med 3F (SID), i forbindelse med fornyelse af aftalen, opdages der flere fejl. Det besluttes at opsige overenskomsten. Klubben melder sig ind i arbejdsgiverforeningen Danske Anlægsgartnere og bliver dermed omfattet af Landsoverenskomsten mellem Danske Anlægsgartnere og 3F på golfbaneområdet. Formand Torben Therkelsen

2012: Bunkers på hul 8, 11 og 13 renoveres. Formand Torben Therkelsen

2013: Endelig skøde på mageskifte, så klubben nu ejer Østre plantage. Klubben har ret til vederlagsfrit at benytte det areal kommunen har overtaget, indtil en vej bliver aktuel. Bunkers på hul 18 omlægges og 18. green udvides. Teestederne på hul 10 renoveres. Formand Torben Therkelsen

2014: Nedgravning af ny hovedvandledning og nedgravning gennem Østre plantage, så vanding af hul 1, 16, 17, 18 og klubhusområdet sker med vand fra klubbens egen brønd. Herved opnås mere tryk på vandet og en bedre styring af vandingen, og en ikke uvæsentlig økonomisk årlig besparelse.
Hul 4 og 8 rød tee renoveres. Længe ønsket materialeplads til sand og topdressing etableres ved Ryttergården. Formand Torben Therkelsen

2015: Overdækket vaskeplads til maskinerne, med olieudskiller, etableres vha. frivillig arbejdskraft. Medlemstal 486. Formand Torben Therkelsen

2016: D. 16. april 50 års jubilæum. Formand Torben Therkelsen