Golfkørekort til kvinder

Trænger du til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen og holder du af at møde nye mennesker, så er Kvinder & Golf lige noget for dig. Det eneste krav er, at du aldrig har spillet golf før.

Kvinder & Golf er et 8 ugers forløb, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med masser af socialt samvær bl.a. picknick på banen, kjolematch, hygge på terrassen, nye venskaber og rosé/mad.

I løbet af de 8 uger vil du lære det basale i golfspillet. Du vil lære at slå de gode slag, begå dig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler. Du vil få træning på træningsområdet, men også masser af tid med spil på banen. Samtidig vil du få en stor gruppe nye golf veninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden. Under hele forløbet vil I blive fulgt af vores træner og en flok søde hjælpere og du
låner golfudstyr i de 8 uger.

Forløbet koster 1499,- kr. og prisen dækker træning, sociale aktiviteter, en Kvinder & Golf-polo samt Rosé smagning og tapas på vores intro dag. Altid hygge på terrassen efter træning m. Rosé/snack/mad og en Tak-for-nu-og-pågensyn-middag sidste træningsdag.

Du kan se hele programmet på vores hjemmeside: https://www.ebeltoft-golfclub.dk

Der er plads til 12 deltagere efter “Først til Mølle” – tilmeldingsfrist d. 15. april

Du kan tilmelde dig direkte til dorteledous@gmail.com eller til Dorte på tlf. 22 67 94 31

12 heldige damer

Sidste år blev pladserne revet væk, så skynd dig at få meldt dig til, før det er for sent.

Pladserne reserveres efter først til mølle princippet og når de 12 pladser først er reserveret, er det for sent.

Tilmeldingsfrist 15. april.

.

dame golf
kvindelig golfspillere

Kom til forrygende dage i Ebeltoft Golf Club

AKTIVITETSPROGRAM for de 8 fantastiske uger  

AKTIVITETSPROGRAM for de 8 fantastiske uger
MAJ:
01. kl. 17.00 – Intro til golf- og golftræning og udlevering af golfudstyr du låner
01. kl. 18.30 – Rosé smagning og tapas
08. kl. 17.00 – Golftræning. Hygge på terrassen med Rosé og snacks
11. kl. 16.00 – Golftræning. Hygge på terrassen med Rosé og lidt lækkert
15. kl. 17.00 – Golftræning & Par 3 banen. Baneservice serverer kaffe/ sødt på terrassen
22. kl. 17.00 – Golftræning. “Norsk stableford”. Hygge på terrassen med frugt snacks
25. kl. 16.00 – Golftræning og regelundervisning. Hygge på terrassen med Rosé og
snacks
29. kl. 17.00 – Golftræning. Hygge m. Rosé og grill
JUNI:
01. kl. 16.00 – Golftræning. Gåtur på banen og besøg på Greenkeeper gården.
Rosé og sandwich på hul 8
05. kl. 17.00 – Golftræning & Par 3 banen
05. kl. 18.30 – Rosé og en lille lækker anretning
08. kl. 16.00 – Kjole-match på Par 3 banen. Hygge m. Rosé, frikadeller og kartoffelsalat
12. kl. 17.00 – Golftræning og putter konkurrence. Hygge med Rosé og lidt lækkert
15. kl. 16.00 – Baneprøve på den store bane. Vi spiller 4 huller.
Hygge på terrassen med Rosé og lidt lækkert
19. kl. 17.00 – Golftræning og regelprøve.
19. kl. 19.30 – Tak-for-nu og på-gensyn-middag med Rosé og lækker mad