31.7.2022 – August måneds matcher

31.7.2022

Kære klubmedlemmer

Kvadrat match v/Jesper Grandt – LØRDAG, den 6. august med gunstart kl. 9.00.
Kvadrat har været en tro sponsor i mange år og vi ser frem til matchen, der har Ulla Degn og Lis Petersen som matchledere.
Der spilles Stableford i 3 lige store rækker og der vil under matchen blive kørt Baneservice.
Matchledelsen sørger for på dagen, at der er mulighed for at forudbestille og betale for en frokostsandwich til kr. 50, – samtidig med betaling af matchfee. Frokostsandwichen vil så være klar i baren i klublokalet efter matchen.
Tilmelding til matchen på Golfbox slutter fredag, den 5. august kl. 17.

Klubmesterskabet 2022
I ’gamle dage’ var klubmesterskabet en festlig begivenhed med stor opbakning og rigtig mange deltagere. Vi må konstatere, at interessen for deltagelse har været mindre og mindre gennem en del år.
KOM NU og tilmeld dig, – det er en ære at deltage – en stor oplevelse og PYT med, at dine vinderchancer ikke er indenfor rækkevidde – vi skal ære klubbens fineste turnering og klubbens dygtigste golfspillere.
Klubmesterskabet afholdes i år lørdag, den 27. august og søndag, den 28. august.
Vi har i år en række for damer og en række for herrer.
For at mesterskabet gennemføres skal der i damerækken være mindst 8 tilmeldte og i herrerækken være mindst 10 tilmeldte.
Damer spiller fra rød tee og herrer fra gul tee og der spilles fra scratch – uden handicap.

Søndag, den 28. august klapper vi alle deltagerne ind – vi afvikler Stableford Klappematch – for alle Jer som er forhindrede i at deltage i Klubmesterskabet – fordi I ikke orker at spille 2 dage i træk – fordi I ikke er hjemme om lørdagen eller fordi I ?????😊
Både for Klubmesterskabet og Klappematchen betales der ikke matchfee for at deltage og begge matcher er kun for klubmedlemmer.
Søndag vil der som afslutning inden præmieoverrækkelserne blive grillet pølser og brød, som er uden beregning for deltagerne.
Klubmesterskabet er en golfklubs fornemste turnering – lad os derfor have en dejlig weekend med mange tilmeldte både til Klubmesterskabet og Klappematchen – vi ses!

I Ebeltoft Golf Club elsker vi traditioner
Den 2. juli blev der afholdt Par- og Mix match i Ebeltoft Golf Club sponseret af Golf Experten, som var repræsenteret under matchen. Matchen er en årlig begivenhed i golfklubben, hvor der blev spillet Scottish Two-some i de 2 rækker par/samboende og mix par kunne deltage i, og der var gunstart kl. 12.
Matchformen Scottish Two-some spilles ved at begge spillere på holdet driver ud, derefter slår begge spillere til makkerens bold, og først efter 2 slag vælges den bedste bold. Herefter skiftes man til at slå til den valgte bold. På par 3 hullerne vælges den bedste bold efter 1. slag.
Efter matchen i dejligt vejr var der hygge på terrassen ved klubhuset.
Kl. 19 mødtes alle igen i klubhuset til velkomstdrink, dejlig buffet, is sponseret af Martin Sass/Paradis-Is, præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær.
Vindere i Par/samboende rækken:
50 point – Veggerby/Veggerby
43 point – Jensen/Parkin
42 point – Jensen/Reinholdt
41 point – Skaanild/Rasmussen
Vindere i Mix rækken:
42 point – Frandsen/Dam
41 point – Steen/Rosleff
41 point – Olesen/Pedersen

Begyndereftermiddag
Vi er så glade for at rigtig mange, med stor lyst og energi, er startet med at spille golf i år. Derfor afholder vi en Begyndereftermiddag søndag, den 14. august.
Programmet er golf, lækker mad, lidt regelundervisning og løs snak.
Dem der har fået banetilladelse spiller 9 huller på 18 hullers banen og dem der endnu ikke har fået banetilladelse spiller 9 huller på Par 3 banen.
Indbydelse sendes ud i næste uge.

Hole in One
Vi har I juli måned haft 2 Hole in One på samme dag lavet af klubmedlemmer:
19.7.2022 – Hul 5 (det provisoriske par 3 hul) – Lars Godrim
19.7.2022 – Hul 6 – Christian Haubuf
Tillykke med de flotte slag!
Der er en flaske whisky sponseret af Kvickly til afhentning i Shoppen.

Klubbens hjemmeside
I tidligere Nyhedsmail efterlyste vi en der ville overtage opdateringerne /vedligeholdelsen af klubbens hjemmeside.
Susanne Eidorff meldte sig straks og har efter at have øvet sig lidt overtaget ansvaret, hvilket kan ses, da bl.a. bestyrelsesreferater og opdateret matchplan m.m. nu ligger på hjemmesiden.
Stor tak til Susanne for at ville overtage det ansvar.
Er der ændringer til info på hjemmesiden, så sendt dem til Bestyrelsen, Jette Glargaard, så bliver det koordineret med og videregivet til Susanne.

Bestyrelsen
Jette Glargaard