Par 3 banen er nu åben for spil
Par 3 banen er efter omlægningen blevet en regulær lille golf-bane med 2 teesteder på hvert hul, bunkers, gode fairways og greens, som hen ad vejen får helt samme kvalitet som den store banes greens.
Man skal naturligvis bruge egne bolde på Par 3 banen og spille den fuldstændig som en normal golfbane. Og for nu at skære det ud i pap: man lægger altså græstørv på plads, opretter nedslags-mærker på greens og river i bunkers.
Der ligger særlige scorekort i vindueshylden i klubhuset.
For medlemmer er det selvfølgelig gratis at spille den lille bane.
For ikke-medlemmer koster det kr. 100 for 1-3 runder, og man kan leje køller og bolde for kr. 100. Man behøver ikke at være golfspiller for at bruge banen, det er pay and play.
Par 3 banen er selvfølgelig ikke en mini-drivingrange, hvor man kan stille sig op på en fairway og høvle en spand træningsbolde op på den nærmeste green, som nogen desværre har gjort.
Baneformanden