Rimfrost

Selv om vi officielt er kommet ind i forårsmåneden, er der fortsat undertiden rimfrost på banen efter kolde nætter, så vi erindrer om, at man ikke må spille på banen, når der er rimfrost for ikke at skade græsset.
Det kan godt være, at der ikke er rimfrost på den del af banen, man med halvsøvnige øjne og lidt dårlig vilje kan se fra klubhuset, men andre skyggefulde dele af banen bliver først varmet op senere.
Så hvis man møder en green med rimfrost, må man altså ikke spille på den. (Når man springer indspil og puttning over, så har man da også en chance for at få par på det hul.)

Buggykørsel
Der må endnu ikke køres med buggy generelt, men de, der har særlig tilladelse til at bruge buggy om vinteren, må nu igen bruge deres buggy, men undgå de bløde og glatte steder både af hensyn til banen og af hensyn til egen sikkerhed.

Bestyrelsen og Baneafdelingen