6. juli 2020 – Kære klubmedlemmer

På lørdag, den 11. juli afholder vi Ægteskabs- og parmatch med spisning i klubhuset lørdag aften. Deltagerantallet er sat til max 60, da klubhuset med de nuværende Corona afstandsregler max kan rumme 60 deltagere.

Vi går ud fra, at forsamlingsbegrænsningen på 50 hæves fra den 8. juli, så vi kan afvikle matchen med gunstart.

Bemærk, at matchen tidligere var fastsat til den 27. juni og dem der allerede var tilmeldt denne dato blev ved datoændringen overført til matchen den 11. juli. Tjek derfor gerne om du er tilmeldt og måske er forhindret den 11. juli og derfor skal have afmeldt dig matchen. Ønsker du at deltage i matchen, matchfee kr. 75, men ikke i middagen lørdag aften, så ring eller skriv til Povl Schmidt på 2337 1945 / povl.g.schmidt@gmail.com senest torsdag den 8. juli.

 

Lørdag den 27. juni og søndag den 28. juni holdt vi ’store maledage’ under kyndig ledelse af Gøsta Knudsen, hvor vi begge dage var 10 medlemmer der mødtes fra kl. 9 til morgenkaffe og derefter reparerede og malede borde/bænke afbrudt af frokost kl. 13. Tak til alle ’malerne’ og stor stor tak til Kaj O. Brok som donerede malingen og afdækningstæpperne.

 

Søndag, den 5. juli har der været arbejdsdag på banen med deltagelse af 15 arbejdsomme medlemmer, som lugede, samlede sten og afrettede kanter i bunkers, fjernede afklippet græs i rough, rev kogler sammen og studsede diverse generende træer og buske. Det stormede alt imens, så halsene blev tørre, men der var til lindring indsat et mobilt ”vandingsanlæg”. Tak til alle for en stor og synlig indsats.

 

Stierne ved hul 2 rød tee, og ned fra 8. og 15. teesteder har for få dage siden fået ny asfaltbelægning. Undgå at blokere bremsen og lave hjulspin med buggierne, så asfalten ikke bliver revet op.

 

Stor tak til alle Jer der kontinuerligt deltager og yder en stor indsats i vedligehold og pasning af vort klubhus, af Ryttergården, af arealerne omkring klubhuset og af golfbanen – I er uundværlige.

 

Vi søger flere hjælpere til sekretariatet nogle timer søndage og mandage – hvor Gitte holder fri. Du vil få en god instruktion og vi bestræber os på, at I er 2 om hver vagt. Vil du vide mere, så kontakt Gitte i sekretariatet – hun er at træffe tirsdag til lørdag kl 8-14.

 

Baneservice på vor bane henover sommeren er blevet organiseret og varetages af 6 af klubbens medlemmer på skift. Vi vil gerne medvirke til, at vore egne og greenfee spillere får en god oplevelse, når de spiller vor smukke bane samtidig med, at vi kan få ’gratister’ i tale.

 

For at tilgodese vore begyndere er banen spærret søndage mellem kl. 14-15.07.

Klub 37+ starter kl. 14 og går ud i 3-5 hold.
Nybegyndere der ønsker at gå selv, og gerne vil have lidt “fred” på banen, må meget gerne gå ud efter klub 37+.
Vi har lige nu 56 prøvemedlemmer, 10 af dem har fået banetilladelse, og der kommer hele tiden flere til, så vis hensyn på banen og ta’ godt imod vores nye medlemmer.

Der er på vor hjemmeside, under begyndere lagt en golfintroduktion ind, så alle

begyndere kan se, hvordan introduktionsforløbet i golfklubben foregår.

 

Fra 2021 vil der være en helt ny måde handicap reguleres på, hvorfor DGU opfordrer danske golfspillere til at indlevere flere scores i GolfBox. Vi skal alle have nyt handicap i 2021, når det verdensomspændende Handicapsystem træder i kraft i Danmark. Det nye handicap bliver ikke trukket ud af den blå luft. Det kommer til at basere sig på de scores, du har i dit scorearkiv, når vi skifter til januar 2021. Jo flere scores, jo mere præcist bliver det fra starten af. Alle spillere opfordres resten af året til at få indtastet alle scores for alle spillede, private runder, høje som lave, fra 9 huller eller 18 huller. Det gør du ved at vælge at spille dem som EDS runder.

I det nye system er handicappet et gennemsnit af de seneste scores, som kan regulere handicappet næsten frit op og ned. Dit handicap er et billede af din generelle spillestyrke, eller hvad du forventeligt kan spille til på næste runde, hvis det går godt – ud fra hvad du senest har præsteret. Dit handicap bliver således fra 2021 et gennemsnit af de 8 bedste ud af de 20 seneste handicapresultater. Har du ikke 20 scores, tages et gennemsnit af færre scores.

 

Fortsat god sommer

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard