Kære Klubmedlemmer

I dag den 8. juni er DGU, efter at have afventet ministerielle udmeldinger, kommet med følgende information: ’Med udmeldingen fra Kulturministeriet kan vi nu genåbne vores klubhuse, omklædningsfaciliteter samt øvrige faciliteter, dog under forudsætning af, at de generelle retningslinjer følges og vi holder os under forsamlingsforbuddet på maximalt 50 personer.’

Hos os her i Ebeltoft Golf Club betyder den udmelding, at alt både på banen og i klubhuset fra tirsdag morgen, den 9. juni er tilbage ved det normale som før Coronakrisen med undtagelse af følgende begrænsninger:


1
Max en forsamling på 50 personer i klubhuset og på terrassen. Det vil i praksis betyde at alle matcher med mere end 50 deltagere vil blive afviklet med løbende start og uden fælles præmieoverrækkelse. Metoden for registrering og indberetning af scores vil fremgå af matchens propositioner. Der vil kun være 50 siddepladser i klublokalet.


2 Omklædningsrum og køkken kan først bruges fra torsdag den 11. juni efter rengøring.


3 Fysisk kontakt skal undgås, afstand på mindst 1 m skal holdes og god håndhygiejne skal fortsat iagttages.


Tak for jeres tålmodighed og forståelse.
Bestyrelsen Jette Glargaard