Den 7. maj skrev DGU:
Regeringen har torsdag d. 7. maj offentliggjort sin plan for anden fase af genåbningen af det danske samfund. Her blev det meddelt, at regeringen fastholder forsamlingsforbuddet på 10 personer i foreløbigt “den næste måneds tid”. Det betyder, at DGU fastholder de tidligere fremsendte anbefalinger om spil på banen, brug af træningsfaciliteter, afholdelse af klubturneringer mv.
En fastholdelse af forsamlingsforbuddet på 10 personer betyder samtidig, at DGU aflyser alle planlagte DGU-turneringer og træf, så længe det nuværende forsamlingsforbud består og som minimum til og med mandag den 1. juni. Vi håber fortsat at gennemføre alle efterfølgende DGU-turneringer, inklusive Danmarksturneringen. Det vil dog kræve, at forsamlingsforbudet lempes, så det er muligt at samles flere end 10.
DGU vil komme med anbefalinger til genåbning af restauranter og klubhuse, så snart vi kender myndighedernes retningslinjer. Det vil ske inden den 18. maj, hvor danske restauranter i almindelighed har lov til at åbne med restriktioner.
Bestyrelsen er glade for, at vi kan nærme os mere normale tilstande:
- Banetoilettet er åbent fra d.d. – med 1x daglig rengøring – HUSK vask hænder og sprit af
- Vi går tilbage til normale starttider fra på onsdag, den 13. maj. Det betyder at alle bookede tider fra på onsdag slettes. Nye tider kan bookes fra i morgen tirsdag aften.
- Da afstandskravet nu anbefales til mindst 1 meter, kan møblerne på de 2 terrasser tages i brug fra på onsdag – dog således at der max må sidde 4 personer ved hvert bord/2 på hver side og ikke en forsamling over 10 personer
- Der vil blive stillet en kasse i bagrummet med scorekort – fortrinsvis til brug for greenfee spillere.
- Der vil fra på onsdag være 10 udslagsmåtter til rådighed på driving range.
Sponsormatcher:
Vi ser meget frem til at gennemføre sommerens planlagte sponsormatcher.
På søndag den 17. maj afholdes årets 1. sponsormatch: Hos Walter sponsormatch med enkeltstart fra kl. 9.00. Vi glæder os og håber på rigtig mange tilmeldinger – I opfordres til at tilmelde Jer matchen på golfbox, hvor vinderne i efterfølgende uge selv skal hente de flotte præmier hos Christian / Hos Walter – mere herom efter matchen.
Der vil blive udleveret scorekort før starttid på søndag til alle deltagere, der bedes møde op tidligst 15 minutter før teetime.
Det vil være muligt at købe øl og vand inden man går til 1. tee og der vil derudover være baneservice under matchen, hvor betaling kan ske med mobilpay.
Matchledelse:
Jacob Rosendahl & Jette Glargaard.
Tilmelding på golfbox senest på fredag kl. 17.
Bestyrelsen
Jette Glargaard