Kvickly match

Ebeltoft Golf Club afholdt søndag d. 02.06 den årlige Kvickly-match, som blev afviklet som Texas Scramble.

Texas Scramble er en turneringsform, hvor 4 spillere alle slår deres bolde ud, hvorefter man vælger den bedst liggende bold, hvorfra alle så igen slår deres bold fra det nye sted. Matchen blev afviklet i fantastisk vejr og hele 52 spillere deltog i matchen.

Vindere af matchen blev: Susanne Hogrefe, Johannes Sørensen, Søren Elming og Allan Bante.

På billedet ses de glade vindere sammen med Butikschef Jens Friis fra Kvickly Ebeltoft.

I forbindelse med overrækkelsen af præmier gav Butikschefen tilsagn om at komme igen til næste år, hvis matchledelsen, samtidig ville love det samme gode vejr.