’Toppen af Golf’ i Ebeltoft fredag den 11. september
Bil på spil i Ebeltoft Golf Club ’s traditionsrige Pro Am turnering.
Pro Am er en turnering med hold a’ 4, hvor den ene er professionel golfspiller og de 3 andre er amatører. Ebeltoft Golf Club har afholdt Pro Am i mere end 12 år.
Nogle af Danmarks bedste golfspillere er med i Ebeltoft på fredag og dyster om flotte præmier og om at være på vinderholdet og om titlen som dagens bedste professionelle golfspiller.
En del af de 17 hold der deltager er sponseret af lokale virksomheder, som stiller op med deres golfspillende medarbejdere sammen med en pro. Turneringen er meget attraktiv og tiltrækker altid golfspillere fra andre golfklubber bl.a. i år fra Skive, Hobro, Bjerringbro m.fl. og af deltagende professionelle golfspillere kan i år nævnes Martin Ovesen, Thomas Nørret, Knud Storgaard og Mikkel Hjorth.
Det bliver en festlig dag, hvor alle er meget velkomne til at komme og se nogle af Danmarks bedste golfspillere dyste og hvor der på hul 15 er sponseret en bil til den af spillerne der kan lave hole-in-one.
Kom og deltag i festlighederne og se om bilen, der er sponseret af Volkswagen i Grenå, bliver vundet. Der er mulighed for køb af grillede pølser og øl/vand ved hul 11 og hos Ebeltoft Golf Clubs baneservice.
Der er lagt op til en spændende og festlig Pro Am dag med fri entre, hvor alle er velkomne som tilskuere i Ebeltoft Golf Club, Galgebakken 14, 8400 Ebeltoft, hvor 1. hold slår ud fra hul 1 kl. 10
Greenen på Hul 15 hvor hole-in-one præmieres med en bil fra Volkswagen i Grenå.