Ny greenkeeperassistent
Vores greenkeeperlærling, Lars søger andre græsgange, når han er udlært i slutningen af denne måned, og vi har derfor søgt efter en greenkeeperassistent, gerne med mekanikerbaggrund.
Vi har haft flere relevante ansøgere, og blandt dem især en, Frank Frosch, som opfylder stort set alle vores ønsker.
Frank Frosch er 51 år og uddannet som mekaniker og tagdækker. Han har arbejdet som automekaniker, tagdækker, sælger og senest som servicemand på Åbenrå Stadion. Her har han passet de grønne områder, vedligeholdt maskinparken og ført opsyn med bygningerne.
Frank spiller golf, er frivillig i Åbenrå Golfklub og har en søn, der er pro, og en der er greenkeeper. Så der er næppe meget, der vil kunne overraske ham på en golfbane, selv ikke på vores.
Vi glæder os til samarbejdet med Frank, som tiltræder medio februar.
Indtil da er Jacob alene på banen, ”kun” hjulpet af de frivillige, så tænk lige på det, hvis et enkelt græsstrå måtte genere øjet eller bolden.
Baneformanden