31.10.2023 – Vinterbane spiller til sommergreens – Buggykørsel kun med tilladelse – Hole-In-One

 

Vinterbane fra 1.11.2023

Begrænsninger for kørsel med buggy

Kørsel kun tilladt med private buggyer og kun med skriftlig tilladelse fra bestyrelsen.

VIGTIGT gældende fra 1.11.2023:

På Hul 3, Hul 15 og Hul 17 er det kun tilladt at køre på stierne

På Hul 7 er kørsel kun tilladt fra teestedet op til højre på stien helt til højre

På Hul 12 er opkørsel kun tilladt til venstre ved stien fra Hul 4

 

Ny Lokalregel pr. 1.11.2023

Der SKAL lægges op eller bruges måtte på arealer klippet som fairway eller kortere og bolden må placeres op til 1 køllelængde fra boldens oprindelige position, ikke nærmere flaget.

 

Banelukning

Banen lukkes i rimfrost, snevejr og kraftigt tøvejr. Det vil ikke altid være praktisk muligt at annoncere en lukning i forvejen, men lukningen vil nok være selvindlysende. En god indikator er, at din græsplæne og banen er hvid.

Banen må aldrig spilles i rimfrost og greens må aldrig betrædes/spilles når de er hvide

Teesteder

Der er kun gul og rød bane i vinter.

Gå frem til teestederne til I møder hhv. gule og røde teesteds markeringer

Fairways

På fairways SKAL bolden lejeforbedres jf. ovenstående lokalregel herom eller slås fra måtte. Scores tæller til handicap regulering, når der spilles med oplæg eller fra måtte.

I matcher (KiK) skal matchledelsen fastlægge, hvordan bolden skal spilles.

I matcher (KiK) skal ALLE spille fra samme proposition, altså enten fra måtte eller oplæg.

Klubben opfordrer alle medlemmer i private matcher til at registrere alle spillede scores.

 

Greenkeeperne har en del arbejde i.f.m. vinterklargøring, bl.a. med at lukke vand ud af vandingsanlægget, så vis hensyn på banen.

 

Hole-in-One

Fredag, den 28. oktober lavede Olav Thomsen en flot Hole-in-One på Hul 17 og Olav har modtaget en flaske whisky sponseret af Kvickly – Tillykke til Olav!

 

Sponsor-hjælper match lørdag, den 28.oktober

Det var en forrygende dag, – en dag hvor vi forkælede og takkede vore mange frivillige klubmedlemmer og sponsorer.

Dagen startede med dejlig morgenmad i Cafe To for de 56 deltagere og derefter blev der spillet holdspil AM/AM og individuelt stableford i 2 rækker.

Vejret var nogenlunde, lidt blæsende men ingen regn og humøret var højt.

Efter runden blev der serveret øl, vin, vand, dejlig mad, dessert og kaffe for alle deltagerne og Steen Borregaard, som i mange mange år tidligere har stået for matchen både med levering af mad og præmier, var præmiesponsor igen i år og overrakte præmierne til dagens vindere.

Holdvindere blev Per Jakobsen, Allan Steen, Allan Pedersen og Anders Kristensen med 109 point

Vinder i A rækken blev John Brændgaard med 35 point

Vinder i B rækken blev Jens Brendorp med 32 point

 

En kortere bane for de nye golfspillere

For dig der stadig synes hullerne er lange og svære, vil der i november måned blive etableret en forkortet 9 hullers bane. Mere herom når vi har afsluttet forberedelserne hertil.

 

Regel- og vinsmagningsaften 30. oktober

John Brændgaard – klubbens regelansvarlige – fortalte de 52 deltagere om reglerne ud fra en runde på banen og hvad man kan komme ud for at være i tvivl omkring og hvilke konsekvenser der er, hvis man ikke spiller efter reglerne.

Der var rigtig mange gode og relevante spørgsmål som John svarede på og Ebeltoft Golf Clubs Lokale Regler er i dag opdaterede og ligger opdaterede på klubbens hjemmeside.

Efter reglerne tog vi hul på aftenens vinsmagning v/Michael Andreasen fra VildMedVin, som er sponsor i Ebeltoft Golf Club.

Michael serverede smagsprøver på europæisk hvidvin og 3 europæiske rødvine samt lidt snack og fortalte om vindistrikterne og vinenes kvaliteter og tilbød deltagerne køb af disse vine til meget favorable priser.

STOR tak til John for snak om regler og til Michael for snak om og smag på vine.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard