21.6.2022 – Om bestyrelsen
Martin Sass Nielsen har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen, hvorfor suppleant Hanne Verdoes nu er trådt ind i bestyrelsen.
Jacob Rosendahl har fremover ansvaret for klubbens turneringer og er formand for turneringsudvalget.
Sparekassen Kronjylland match v/ Susanne Jensen
På søndag, den 26. juni afholdes den årlige Stableford match med Kresten Riis Jensen og Flemming Schütt som de erfarne og festlige matchledere.
Der spilles Stableford i 3 lige store rækker og der vil også være præmier til nærmest flaget på alle par 3 hullerne.
Der kan vælges frit mellem de tre teesteder.
Baneservice buggyen er klar på dagen, så alle har mulighed for køb af læskende drikke, noget sødt eller en gratis kop kaffe.
Efter matchen mødes alle deltagerne ved klubhuset, hvor filialdirektør Mik Steenfeldt fra Sparekassen Kronjylland er vært og står klar ved grillen og serverer gratis grillpølser og hjemmebagte pølsebrød.
Når dagens matchresultat er klart og alle har fået pølser og brød, vil der være præmieoverrækkelse.
Tilmelding på golfbox senest på fredag, 24. juni kl. 17.00.
Kom og støt vor klub og vor sponsor – det bliver en herlig golfdag.
Bestyrelsen
Jette Glargaard