9. juli 2021 Kære klubmedlemmer

KAN MAN DET? – JA, DET KAN MAN!

Gitte Thirstrup Andreasen og hendes mand Jørn Kjeldsen Nielsen har, med stor fornøjelse, lært at spille golf i Ebeltoft Golf Club på et år og havde for første gang tilmeldt sig en af Ebeltoft Golf Clubs turneringer – Ægteskabsturneringen

Lørdag, den 3. juli afholdt vi den årlige turnering for ægtepar/samboende suppleret med en række for mix/par. Turneringen er blevet spillet siden 1975. 

48 spillerede var tilmeldt – 15 ægtepar/samboende par og 9 mix/par. 

Dagen startede med en runde golf, hvor der blev spillet Scottish Twosome med gunstart kl. 12 og efterfølgende hygge på golfklubbens dejlige terrasse.

Om aftenen var der i klublokalet overdådig middag, præmieoverrækkelse, socialt samvær og selvfølgelig glæde over Danmarks fodboldsejr den aften.

Langhoff & Juul Boutique Hotel og Restaurant havde sponseret gavekort til vinderne i de 2 rækker og Carlsberg havde sponseret dejlige fleecetæpper.

I turneringen var der også præmier for bl.a. det længste drive på banens hul 18. 

Udover at Gitte Thirstrup Andreasen og Jørn Keldsen Nielsen spillede sig til en 11. plads i ægteskabsrækken vandt Gitte Thirstrup Andreasen længste drive for damer på hul 18 – så intet er umuligt – golf kan læres – det er bare at komme i gang, hvis man går og drømmer om det!

Vinderne af Ægteskabs turneringen blev Jette Glargaard og Carsten Moth med 48 point og vinderne af Mix rækken blev Jacob Rosendahl og Claus Hougaard med 45 point.

Malerweekend 

På lørdag og søndag, den 10. og 11. juli holder vi malerdage i golfklubben for at få malet de udvendige dele af klubhuset der trænger.

Vi har alle nødvendige remedier, så hvis du kan afse nogle timer lørdag og/eller søndag, så mød op til fornøjelige arbejdsdage. Der er morgenmad kl. 9 og frokost hverdag.

Gitte holder ferie i uge 28

Et godt team af klubmedlemmer har meldt sig som afløsere i sekretariatet i næste uge og som hjælpere henover sommeren – STOR TAK for det! Der vil blive sat en seddel op på opslagstavlen i klubben med vagtplan og kontaktoplysninger på teamet.

Hvor er vi heldige

Vi er en lille klub og har derfor den store fordel, at vi altid kan booke en tid på vor egen bane, – i mange golfklubber, er medlemmerne nødt til at booke en tid mange dage i forvejen og man går oftest i en 4 bold. 

Vi skal huske på altid at byde velkommen til spillere fra andre klubber og aldrig afvise greenfeespillere der har meldt sig på vor bold, – det kan jo være starten på et venskab og er en stor hjælp for greenfeespilleren at spille med en der kender banen, – så stor en hjælp og en god oplevelse, at greenfeespilleren måske vælger at komme igen.

Til klubberne i klubben der har blokerede tider på hverdage, – husk først at gå ud når jeres banespærring starter, så der er plads for andre spillere/greenfeespillere og husk at få ophævet spærringen når I sammen spiller på andre baner.

Generalforsamlingen afholdt den 21. juni 2021.

Generalforsamlingsreferat og Beretning ligger på klubbens hjemmeside under Klubben – referater.

Turneringer

Søndag, den. 8. august afholdes finalen i Sparekassen Kronjyllands Djursland Turnering. Der deltager 30 spillere fra vor klub – de 10 bedste fra a, b og c rækken fra Sparekassen Kronjylland turneringen der blev afholdt den 2. maj her i Ebeltoft Golf Club.

Finalen afholdes i år i Grenaa Golfklub og der deltager 30 spillere fra Grenaa Golfklub, Norddjurs Golf klub og Ebeltoft Golf Club – i alt 90 spillere.

Vor næste sponsorturnering er KVADRAT turneringen v/ Jesper Grandt afholdes søndag, den 15. august med Søren Elming og Kresten Riis som matchledelse. Tilmelding på golfbox.

Bestyrelsen

Jette Glargaard