PRO-Teser

Folk med handicap kan ofte få en protese, der afhjælper en del af problemet; desværre findes der ingen proteser til et sygt golfsving, men til gengæld findes der mange teser om et sundt golfsving.
Under overskriften PRO-Teser vil der her på hjemmesiden med ujævne mellemrum komme noget teori og nogle øvelser til, hvorledes man kan tænke bedre, svinge bedre og spille bedre.

I disse coronatider er Golftræningen jo suspenderet indtil videre, så man ikke kan komme i gang med det lange og intensive Svingforbedringsprogram 2020, som mange givetvis havde planlagt derhjemme i lænestolen med en sjus i hånden og ild i pejsen.
Man kan heller ikke få varmet op på træningsbanen inden runden, som de fleste spillere jo plejer at gøre! Og de par timer om ugen hvor man trænede indspil og puttning, må man også sløjfe indtil videre.

Men noget kan man dog gøre, man kan træne sit hoved lidt. Det er immervæk derfra, både det gode og det dårlige sving og spil styres.

Denne første PRO-Tese handler om det centrale element i det gode, effektive golfsving.

Mange spillere tror og føler at armene og hænderne er det vigtigste i golfsvinget; de to leverer både kraften og styringen i svinget. Mange spilleres sving er derfor en ”op-ned bevægelse”, med armene i den tro at køllen skal svinges i en lige linje, i den retning bolden skal flyve. Man løfter køllen op med armene/hænderne, kroppen drejer sig kun lidt, man læner sig snarere lidt over på højre fod og derfra slås ned på bolden, primært med højre arm og hånd, og højre skulder skubber også på. Denne fejlagtige opfattelse: at golfsvinget er en op-ned bevægelse i en retlinjet bane gennem bolden, har nogle særdeles uheldige konsekvenser:
1.
Man går glip af den store kraft og fart, der ligger i en drejning, en rotation af kroppen. (En hammerkaster svinger ikke hammeren ved siden af sig med armene i en pariserhjulsbevægelse, han svinger hammeren rundt om sig selv ved hjælp af kroppen, der roterer som en karrusel).
2.
Nedsvinget mod bolden bliver meget stejlt, bolden bliver ramt i hovedet og ikke i rø…..Det sender kraften ned i jorden og ikke frem mod målet. Det får svinget til at stoppe umiddelbart efter kontakten med bolden (eller jorden) og dermed har køllen ikke tilstrækkelig fremdrift, tryk til at bevare farten gennem sammen-stødet med bolden. Farten bliver spildt nedad, i stedet for at blive brugt fremad.
3.
Når køllen er på vej ned oven i hovedet på bolden tænker abehjernen: den kommer sgu ikke op at flyve, hvis jeg ikke forsøger at vippe den op med hænderne i det nanosekund køllehovedet har kontakt med bolden. Og det hjælper sikkert, hvis jeg samtidig læner kroppen bagud, så kommer jeg bedre ind under bolden og op. Svinget antager altså den fra Coronakrisen så velkendte, men uønskede V form. Den er der ikke megen fremdrift i !
4.
Op-ned-op svinget på spillelinjen bliver næsten uundgåeligt til en svingbane, hvor køllen med højre arm, hånd og skulder er skubbet ud over spillelinjen i starten af nedsvinget og derfor må krydse tilbage over linien for at ramme bolden. Bolden rammes altså ikke lige i rø… ud ad spillelinjen, den rammes på højre balle i en bane der går mod venstre for spillelinjen.
Dette udefra-og-ind sving kan ikke producere en bold, der går lige mod målet; enten går bolden til venstre for målet eller også kurver, slicer den til højre for målet. Forskellen i de to retninger skyldes slagfladens vinkel i forhold til spillelinjen i træføjeblikket. Hvis slagfladen er vinkelret på svingbanen, men dermed lukket (pegende til venstre) i forhold til spillelinjen vil bolden gå lige til venstre for målet; det er typisk med de korte og mellemlange jern. Hvis slagfladen er vinkelret på spillelinjen, men dermed åben (pegende til højre) i forhold til svingbanen sættes der højreskru (slice) i bolden; det er typisk med de lange køller, især driveren.
Dette er forklaringen på, at mange mænd slår deres andetslag på hul 1 fra 18. fairway og deres andetslag på hul 18 fra 1. fairway!

Golfsvinget er ikke en op-ned-op bevægelse af køllen lavet med armene og hænderne, med kroppen haltende håbløst bagefter, ofte endda faldende bagud. Svinget er en rotation i kroppen, der sætter armene og køllen i sving. Motoren sidder i navet og får hjulet til at dreje, det er ikke egerne, der får navet til at dreje. Rotation om en akse skaber stabilitet og centrifugalkraft.

Det gode sving beror på en kropsrotation, en drejning af overkroppen til højre i tilbagesvinget og en drejning af hele kroppen til venstre i fremsvinget. Rotationen foregår omkring en akse, som for alle praktiske formåls skyld er rygsøjlen med hovedet på toppen af aksen. Hvordan gør man så det i praksis?

Demonstrationsøvelse nr. 1, Rotation: Stil dig op foran et spejl eller en glasdør, stå med en god halv meter mellem fødderne, lige meget vægt på begge fødder og med kroppen ret, lodret. Fold armene over brystet, kig på dit hoved i spejlet (smil venligt) og forestil dig en akse lodret fra hovedet ned gennem kroppen til midt mellem fødderne. Tegn evt. aksen som en streg på spejlet (med noget der kan fjernes igen).
Fra denne udgangsstilling drejer du nu overkroppen 80-90 grader rundt til højre uden at aksen flytter sig. Hoftepartiet følger halvvejs med og venstre overben følger også lidt med afhængig af, hvor smidig du er i hofteregionen. Hovedet på toppen af aksen flytter sig ikke, men drejer sig nok lidt til højre. Vægten forbliver ligeligt fordelt på begge fødder.

Det var principielt kropsrotationen i tilbagesvinget. Så drejer du tilbage til udgangsstillingen (puster ud efter anstrengelsen) og drejer så overkroppen videre, 90 grader rundt til venstre, hoftepartiet og højre ben/knæ følger med hele vejen, og til sidst drejer hovedet også med. Nu vender du fronten, brystkassen/maven mod målet (ovre i naboens have eller inde i spisestuen) og du har nu udført kropsrotationen i fremsvinget. Udfør nu denne rotation nogle gange, med en lille pause når tilbagesvinget er lavet, men uden pause i fremsvinget. Du skal gøre det langsomt, kontrolleret, og i balance.

Nu komplicerer vi sagen lidt. I det gode sving flytter svingaksen sig nemlig en lille smule sidelæns. Ikke til højre med tilbagesvinget, men til venstre med fremsvinget. Denne forskydning af kroppen mod venstre, mod målet har to formål: dels lægger sidelænsbevægelsen lidt vægt ind bag rotationen, dels flytter den det dybeste punkt af svingcirklen lidt til venstre i forhold til udgangsstillingen, så bolden (med jernene) rammes af køllehovedet på vej nedad. Det dybeste punkt af svingcirklen kommer altså til at ligge ikke før, ikke under, men lige efter bolden, græstørven tages efter bolden (og lægges på plads igen). Den nedadgående angrebsvinkel sikrer dels at bolden rammes med midten af slagfladen, dels at der sættes backspinn på bolden, som får den op at flyve. Køllehovedet fortsætter fremad og rundt med kropsdrejningen, ikke opad som i den gale V form

Lige et par ord om driveren i denne sammenhæng (det er jo den, det hele drejer sig om; hvis bare jeg kunne drive 10 meter længere ville jeg spille meget bedre. Mon dog. Hvis du bruger 90 slag på 18 huller er 14 af dem drives (vi ser bort fra dem du ikke fandt) og 50 af dem er korte indspil og putts. Hvis du forbedrer dine drives med 10% sparer du måske halvandet slag. Hvis du forbedrer dine indspil og puts med 10 % sparer du 5 slag. Men det enlige lange drive på hul 4 er selvfølgelig sjovere at tale om i klubhuset)
Med jernene ligger bolden stort set midt mellem fødderne; med driveren ligger bolden længere fremme, til venstre, udfor indersiden af venstre fod. Svingcirklen med driveren har derfor passeret det dybeste punkt og er svagt på vej opad igen, når køllehovedet når frem til bolden på teen. Køllehovedets bane er altså i let opadgående retning i den bane, den vinkel bolden helst skal sendes afsted i, d.v.s. ca.30 grader op med så lidt backspinn som muligt. Med driveren kommer bolden op at flyve hovedsagelig ved hjælp af den opadgående svingbane med lidt backspinn; med jernene kommer bolden op at flyve med den nedadgående svingbane med meget backspinn.

Demonstrationsøvelse nr. 2, Rotation med akseforskydning: Samme lodretstående udgangsstilling som i øvelse nr. 1. Så laver du tilbagesvingsdrejningen, holder pause, og flytter/forskyder så kroppen/svingaksen 10 cm sidelæns til venstre uden at dreje kroppen; du har stadig ryggen mod målet. Nu er svingaksen flyttet hen foran ”bolden” og 68 % af din vægt er nu ovre på venstre fod. Så drejer du hele kroppen rundt til venstre i fremsvinget, ligesom i øvelse 1. Du ender herefter igen, som i øvelse nr.1, med fronten mod målet, men denne gang har højre ben/knæ været nødt til at følge med frem til venstre ben på grund af kropsforskydningen til venstre; hovedet er drejet med og du slutter med 91 % af vægten på venstre ben, og de sidste 9 % på højre storetå..

Nu har du principielt lavet den altafgørende grundbevægelse, kropsrotationen, i golfsvinget: kropsdrejning til højre, sidelæns kropsforskydning mod målet og kropsdrejning til venstre. Principielt, fordi vi jo ikke står lodret, når vi svinger i virkeligheden, der er vi bøjet ca. 30 grader frem i hoften ud mod bolden.

Demonstrationsøvelse nr. 3, Rotation med akseforskydning i normal opstilling: Prøv nu at lave øvelse nr.2 med samme udgangsstilling men bøjet frem i hoften og let bøjede ben, så kroppen står, som når du skal slå et slag i virkeligheden. Hold stadig armene krydset over brystet, og hovedet stille på toppen af aksen. Drej overkroppen til højre, venstre skulder går ind under hagen, forskyd kroppen til venstre og drej så hele kroppen rundt til venstre; undervejs har højre skulder været inde under hagen.
Denne øvelse føles anderledes end øvelse nr. 2, fordi rotationen nu også er en sidebøjning. Husk at se i spejlet eller vinduet om du gør det rigtigt. (Hvis du er gråblå i ansigtet, så tag en pause eller puds vinduet)

Hvis du laver denne øvelse 83 gange om dagen indtil 1.maj, så har du fået en grundlæggende forbedring af dit sving (og undervejs en øm, men smidig krop, især i hofteregionen).

Øvelsen er også god som opvarmning i stedet for de tre sædvanlige vilde jav med driveren på første tee.

I næste PRO-Tese beskæftiger vi os med den (begrænsede) rolle arme og hænder spiller i det gode golfsving. Hvis vi bliver i cykelsproget, så er armene og køllen egeren, der sidder fast på det roterende nav; hænderne sørger for at køllen er en solid forlængelse af venstre arm i træføjeblikket. Men mere om det næste gang.

God fornøjelse
Henrik Jacobsen
Protræner