PRO-Teser

Folk med handicap kan ofte få en protese, der afhjælper en del af problemet; desværre findes der ingen proteser til et sygt golfsving, men til gengæld findes der mange teser om et sundt golfsving.
Under overskriften PRO-Teser vil der her på hjemmesiden med ujævne mellemrum komme noget teori og nogle øvelser til, hvorledes man kan tænke bedre, svinge bedre og spille bedre.

God fornøjelse
Henrik Jacobsen
Protræner

Pro-tese:    Lang contra lige

Mange vil gerne slå længere, især med driveren, og dermed score bedre. Men spørgsmålet er, om længde og score hænger så simpelt sammen.

Hvis drivet bliver 10 m længere, betyder det at 2. eller 3. slaget til green bliver 10 m kortere, d.v.s. skal slås med et jern mindre, f.eks. et 6-jern i stedet for et 5-jern, eller en wedge i stedet for et 9-jern. I teorien vil et kortere jern være nemmere og mere præcist at slå, men i praksis er forskellen for den almindelige klubspiller ikke stor.

Lad os antage, at den gennemsnitlige klubgolfer driver 170 m incl. rul under neutrale forhold (det vil i Ebeltoft sige de sidste 14 dage af september!). Hvis det drive skal forlænges med 10 m til 180 m, altså med ca. 6% skal køllehovedets hastighed i træføjeblikket forøges med ca. 12%. Det kræver en hel del ekstra smidighed, styrke og timing at opnå den hastighedsforøgelse, når du formentlig i forvejen synes, at du svinger så hurtigt du kan. Og du skal stadig ramme bolden midt på slagfladen, med slagfladen vinkelret på spilleretningen og køllen kørende på den rigtige svingbane. Og med stigende hastighed bliver det altså ikke nemmere.

I stedet for at overanstrenge ryggen for at banke mere til bolden kan man med fordel angribe problemet fra en anden vinkel: Hvor ligger bolden efter de 170 m, altså, hvorfra skal 2. slaget slås, og med hvilket redskab. Vi kan vel hurtigt blive enige om, at det er nemmere at slå bolden fra fairway end fra rough, og at du kommer længere frem med en 5 wood fra fairway, end med en wedge fra rough.
Prøv lige med hånden på hjertet og helt for dig selv at gennemgå dine sidste tre runder og tæl, hvor mange gange du slog dit 2. slag fra fairway, og prøv så, helt ædrueligt, at tælle hvor mange slag det kostede dig at slå fra det lange græs i stedet for det korte. Og vurder så også lige, hvor mange slag du reelt ville have sparet, hvis dit drive havde været 10 m længere; altså nogle af dem længere fremme på fairway, og resten længere ude i roughen.

For langt de fleste klubgolfere i cardigan-alderen og med 3 runder om ugen uden opvarmning, for slet ikke at sige uden jævnlig træning, er der flere point at hente, ved at forsøge at slå mere præcist end ved at forsøge at slå længere. Jeg er med på, at mange synes, at det er en sejr i sig selv at slå længere end ven-nerne, men så lad være med at brokke dig over scoret.

Hvordan slår man så mere præcist, mere ligeud og ikke til højre eller venstre hver anden gang?
Det kræver kun 3 ting:

  1. at du sigter lige på målet,
  2. at du svinger køllen på en cirkelbane
  3. at slagfladen er vinkelret på spillelinjen i træføjeblikket.

Det første punkt, at sigte lige på målet, lyder simpelt og selvfølgeligt, men mange golfspillere sigter faktisk til højre for målet, og forsøger mere eller mindre bevidst at slå bolden til venstre, hvilket som regel med-fører et slice, som jo sender bolden endnu mere til højre.
Kontroller dit sigte, ved at stille dig an med en driver og sigte mod et bestemt mål, f.eks. et træ. Læg så køllen ned på jorden, så den ligger parallelt med dine skosnuder. Gå et par skridt bagud og se hvor køllen peger hen. Ja, ikke sandt! Den peger til højre for træet. I den korrekte opstilling er fødder, knæ, hofter og skuldre på samme linje, pegende mod målet. Eller helt præcist: pegende samme afstand til venstre for målet som afstanden mellem din fodlinje og bolden.

Du må øve dig i at sigte rigtigt. Du kan ikke stole på dit øjemål. Læg køllen ned foran tæerne, gå bagud og tjek retningen.

Det andet punkt, at svinge køllen på en cirkelbane, lyder også logisk, vi står jo fast på samme sted og svinger rundt om os selv. Javel, men mange har alligevel den forestilling, at køllen skal svinges på en lige linje, på spillelinjen, både før og især efter træføjeblikket. Det skal den ikke, den skal svinges i en cirkelbane indenfor spillelinjen, både før og efter træføjeblikket. Køllehovedet kommer altså ned til bolden indenom spillelinjen, rammer bolden, som flyver ud ad tangenten, mens køllehovedet svinger videre indenom spillelinjen igen.
Du kan tegne din cirkelbane på jorden: radius er længden af din kølle og dine arme tilsammen. Du behøver bare en halvcirkel, som støder op til spillelinjen i boldpunktet.

De blå fliser illustrerer cirkelbanen

Du kan træne den rigtige svingbane ved at stille dig op parallelt med en væg med køllehovedet et par cm fra væggen. Sving så et fuldt, men langsomt sving. Du må ikke ramme væggen hverken før eller efter ”træføjeblikket”.  Sæt efterhånden farten op til normal svinghastighed. (Vælg en gammel kølle og en gammel væg!)

Det tredje punkt, at slagfladen er vinkelret på spillelinjen i træføjeblikket, er faktisk det vigtigste for at slå lige. Hvis du rammer bolden med slagfladen vinkelret på spillelinjen har du klaret 80% af ligeud-problemet.
Hvis bolden går til højre for spillelinjen/målet, har slagfladen været åben, pegende til højre i træføjeblikket. Hvis bolden går til venstre for spillelinjen/målet, har slagfladen været lukket, pegende til venstre i træf-øjeblikket. Så enkelt er det.
I praksis slår de fleste skævt til højre. Årsagen er, at man forsøger at holde slagfladen lige på linjen, forsøger at forhindre den i at dreje i træføjeblikket. Men slagfladen skal faktisk være midt i en drejning i træf-øjeblikket. Kort før bolden rammes er slagfladen lidt åben, men hænderne og centrifugalkraften er i fuld gang med at dreje, lukke slagfladen, så den når at blive vinkelret på spillelinjen lige inden den rammer bolden. Slagfladen fortsætter efter træføjeblikket med at lukke, dreje rundt mod venstre, ligesom svingbanen jo også drejer rundt mod venstre.
Jammen, kan det ikke være ligegyldigt, hvad slagfladen gør efter at bolden er ramt? Nej, for bolden træffes som sagt midt i en igangværende drejning. Man kan ikke standse drejningen i den brøkdel af et sekund, hvor slagfladen er vinkelret på og rammer bolden. En standsning af drejningen vil typisk give et åbent køllehoved i træføjeblikket, og vil også tage fart ud af køllehovedet, og det er vi jo ikke interesseret i.

Slag til højre skyldes altså at slagfladen lukkes, drejes for sent eller for lidt i nedsvinget, så den er åben i træføjeblikket, og at lukningen, drejningen ikke fortsætter efter at bolden er ramt.
Hvis dit problem er, at du er tilbøjelig til at slå til venstre, så lukker du altså slagfladen for tidligt eller for meget inden du rammer bolden.

Du kan øve dig i den rigtige drejning af køllehovedet på flere måder. Læg f.eks. en kølle på spillelinjen og tee en bold op ved midten af kølleskaftet. Stil dig an til bolden og lav opsvinget, sving så køllen langsom ned mod bolden, stands svinget 20-30 cm før bolden og se efter at køllehovedet er indenfor spillelinjen og at slagfladen peger lidt, ca. 30 grader til højre for spillelinjen. Samtidig med, at du nu fører køllen frem til bolden, drejer du slagfladen, så den bliver vinkelret på spillelinjen/kølleskaftet, når du kontakter bolden. Derefter fortsætter du svinget til en halv meter efter bolden, samtidig med at du fortsætter drejningen af slagfladen. På dette punkt af svinget, en lille halv meter efter træføjeblikket skal køllehovet være lidt indenfor spillelinjen, og slagfladen skal være drejet ca. 30 grader til venstre i forhold til spillelinjen. Fuldend så svinget, så du ender med maven mod målet og 80% af vægten på venstre fod. Vær opmærksom på, at det er underkanten og ikke overkanten af slagfladen, der gælder.

Gør dette nogle gange langsomt, så du kan kontrollere, hvad der sker. Når du får fornemmelsen af drej-ningen af slagfladen, kan du sætte farten op. Og så kan du begynde at slå bolde. I begyndelsen må du gerne overdrive lukningen, drejningen af slagfladen, så du kommer til at slå til venstre. Efterhånden justerer du så på drejningen.

Det smukke ved at fokusere på at slå lige er, at du faktisk også slår lidt længere. Der kommer automatisk lidt mere fart i køllehovedet og endnu mere vigtigt: mere af farten afleveres i træføjeblikket og lige ind i rø… af bolden.

Ja, ja, det lyder jo helt rigtigt, og det er selvfølgelig vigtigt at slå lige, siger du. Men hvordan kommer jeg til at slå længere?
!!!!!!!!!!!
Okay da: Det gør du ved at svinge hurtigere, og du svinger hurtigere ved at rotere kroppen mere og hurtigere, især i hoftepartiet. En hurtig kropsrotation sender fart ud i armene og køllen. Det er akslen der drejer propellen; ikke propellen der drejer akslen.

Man kan naturligvis også få undervisning i at slå ligeud !

Henrik Jacobsen
Protræner

a

PRO-Tese: Kropsrotation

Mange spillere tror og føler at armene og hænderne er det vigtigste i golfsvinget; de to leverer både kraften og styringen i svinget. Mange spilleres sving er derfor en ”op-ned bevægelse”, med armene i den tro at køllen skal svinges i en lige linje, i den retning bolden skal flyve. Man løfter køllen op med armene/hænderne, kroppen drejer sig kun lidt, man læner sig snarere lidt over på højre fod og derfra slås ned på bolden, primært med højre arm og hånd, og højre skulder skubber også på. Denne fejlagtige opfattelse: at golfsvinget er en op-ned bevægelse i en retlinjet bane gennem bolden, har nogle særdeles uheldige konsekvenser:
1.
Man går glip af den store kraft og fart, der ligger i en drejning, en rotation af kroppen. (En hammerkaster svinger ikke hammeren ved siden af sig med armene i en pariserhjulsbevægelse, han svinger hammeren rundt om sig selv ved hjælp af kroppen, der roterer som en karrusel).
2.
Nedsvinget mod bolden bliver meget stejlt, bolden bliver ramt i hovedet og ikke i rø…..Det sender kraften ned i jorden og ikke frem mod målet. Det får svinget til at stoppe umiddelbart efter kontakten med bolden (eller jorden) og dermed har køllen ikke tilstrækkelig fremdrift, tryk til at bevare farten gennem sammen-stødet med bolden. Farten bliver spildt nedad, i stedet for at blive brugt fremad.
3.
Når køllen er på vej ned oven i hovedet på bolden tænker abehjernen: den kommer sgu ikke op at flyve, hvis jeg ikke forsøger at vippe den op med hænderne i det nanosekund køllehovedet har kontakt med bolden. Og det hjælper sikkert, hvis jeg samtidig læner kroppen bagud, så kommer jeg bedre ind under bolden og op. Svinget antager altså den fra Coronakrisen så velkendte, men uønskede V form. Den er der ikke megen fremdrift i !
4.
Op-ned-op svinget på spillelinjen bliver næsten uundgåeligt til en svingbane, hvor køllen med højre arm, hånd og skulder er skubbet ud over spillelinjen i starten af nedsvinget og derfor må krydse tilbage over linien for at ramme bolden. Bolden rammes altså ikke lige i rø… ud ad spillelinjen, den rammes på højre balle i en bane der går mod venstre for spillelinjen.
Dette udefra-og-ind sving kan ikke producere en bold, der går lige mod målet; enten går bolden til venstre for målet eller også kurver, slicer den til højre for målet. Forskellen i de to retninger skyldes slagfladens vinkel i forhold til spillelinjen i træføjeblikket. Hvis slagfladen er vinkelret på svingbanen, men dermed lukket (pegende til venstre) i forhold til spillelinjen vil bolden gå lige til venstre for målet; det er typisk med de korte og mellemlange jern. Hvis slagfladen er vinkelret på spillelinjen, men dermed åben (pegende til højre) i forhold til svingbanen sættes der højreskru (slice) i bolden; det er typisk med de lange køller, især driveren.
Dette er forklaringen på, at mange mænd slår deres andetslag på hul 1 fra 18. fairway og deres andetslag på hul 18 fra 1. fairway!

Golfsvinget er ikke en op-ned-op bevægelse af køllen lavet med armene og hænderne, med kroppen haltende håbløst bagefter, ofte endda faldende bagud. Svinget er en rotation i kroppen, der sætter armene og køllen i sving. Motoren sidder i navet og får hjulet til at dreje, det er ikke egerne, der får navet til at dreje. Rotation om en akse skaber stabilitet og centrifugalkraft.

Det gode sving beror på en kropsrotation, en drejning af overkroppen til højre i tilbagesvinget og en drejning af hele kroppen til venstre i fremsvinget. Rotationen foregår omkring en akse, som for alle praktiske formåls skyld er rygsøjlen med hovedet på toppen af aksen. Hvordan gør man så det i praksis?

Demonstrationsøvelse nr. 1, Rotation: Stil dig op foran et spejl eller en glasdør, stå med en god halv meter mellem fødderne, lige meget vægt på begge fødder og med kroppen ret, lodret. Fold armene over brystet, kig på dit hoved i spejlet (smil venligt) og forestil dig en akse lodret fra hovedet ned gennem kroppen til midt mellem fødderne. Tegn evt. aksen som en streg på spejlet (med noget der kan fjernes igen).
Fra denne udgangsstilling drejer du nu overkroppen 80-90 grader rundt til højre uden at aksen flytter sig. Hoftepartiet følger halvvejs med og venstre overben følger også lidt med afhængig af, hvor smidig du er i hofteregionen. Hovedet på toppen af aksen flytter sig ikke, men drejer sig nok lidt til højre. Vægten forbliver ligeligt fordelt på begge fødder.

Det var principielt kropsrotationen i tilbagesvinget. Så drejer du tilbage til udgangsstillingen (puster ud efter anstrengelsen) og drejer så overkroppen videre, 90 grader rundt til venstre, hoftepartiet og højre ben/knæ følger med hele vejen, og til sidst drejer hovedet også med. Nu vender du fronten, brystkassen/maven mod målet (ovre i naboens have eller inde i spisestuen) og du har nu udført kropsrotationen i fremsvinget. Udfør nu denne rotation nogle gange, med en lille pause når tilbagesvinget er lavet, men uden pause i fremsvinget. Du skal gøre det langsomt, kontrolleret, og i balance.

Nu komplicerer vi sagen lidt. I det gode sving flytter svingaksen sig nemlig en lille smule sidelæns. Ikke til højre med tilbagesvinget, men til venstre med fremsvinget. Denne forskydning af kroppen mod venstre, mod målet har to formål: dels lægger sidelænsbevægelsen lidt vægt ind bag rotationen, dels flytter den det dybeste punkt af svingcirklen lidt til venstre i forhold til udgangsstillingen, så bolden (med jernene) rammes af køllehovedet på vej nedad. Det dybeste punkt af svingcirklen kommer altså til at ligge ikke før, ikke under, men lige efter bolden, græstørven tages efter bolden (og lægges på plads igen). Den nedadgående angrebsvinkel sikrer dels at bolden rammes med midten af slagfladen, dels at der sættes backspinn på bolden, som får den op at flyve. Køllehovedet fortsætter fremad og rundt med kropsdrejningen, ikke opad som i den gale V form

Lige et par ord om driveren i denne sammenhæng (det er jo den, det hele drejer sig om; hvis bare jeg kunne drive 10 meter længere ville jeg spille meget bedre. Mon dog. Hvis du bruger 90 slag på 18 huller er 14 af dem drives (vi ser bort fra dem du ikke fandt) og 50 af dem er korte indspil og putts. Hvis du forbedrer dine drives med 10% sparer du måske halvandet slag. Hvis du forbedrer dine indspil og puts med 10 % sparer du 5 slag. Men det enlige lange drive på hul 4 er selvfølgelig sjovere at tale om i klubhuset)
Med jernene ligger bolden stort set midt mellem fødderne; med driveren ligger bolden længere fremme, til venstre, udfor indersiden af venstre fod. Svingcirklen med driveren har derfor passeret det dybeste punkt og er svagt på vej opad igen, når køllehovedet når frem til bolden på teen. Køllehovedets bane er altså i let opadgående retning i den bane, den vinkel bolden helst skal sendes afsted i, d.v.s. ca.30 grader op med så lidt backspinn som muligt. Med driveren kommer bolden op at flyve hovedsagelig ved hjælp af den opadgående svingbane med lidt backspinn; med jernene kommer bolden op at flyve med den nedadgående svingbane med meget backspinn.

Demonstrationsøvelse nr. 2, Rotation med akseforskydning: Samme lodretstående udgangsstilling som i øvelse nr. 1. Så laver du tilbagesvingsdrejningen, holder pause, og flytter/forskyder så kroppen/svingaksen 10 cm sidelæns til venstre uden at dreje kroppen; du har stadig ryggen mod målet. Nu er svingaksen flyttet hen foran ”bolden” og 68 % af din vægt er nu ovre på venstre fod. Så drejer du hele kroppen rundt til venstre i fremsvinget, ligesom i øvelse 1. Du ender herefter igen, som i øvelse nr.1, med fronten mod målet, men denne gang har højre ben/knæ været nødt til at følge med frem til venstre ben på grund af kropsforskydningen til venstre; hovedet er drejet med og du slutter med 91 % af vægten på venstre ben, og de sidste 9 % på højre storetå..

Nu har du principielt lavet den altafgørende grundbevægelse, kropsrotationen, i golfsvinget: kropsdrejning til højre, sidelæns kropsforskydning mod målet og kropsdrejning til venstre. Principielt, fordi vi jo ikke står lodret, når vi svinger i virkeligheden, der er vi bøjet ca. 30 grader frem i hoften ud mod bolden.

Demonstrationsøvelse nr. 3, Rotation med akseforskydning i normal opstilling: Prøv nu at lave øvelse nr.2 med samme udgangsstilling men bøjet frem i hoften og let bøjede ben, så kroppen står, som når du skal slå et slag i virkeligheden. Hold stadig armene krydset over brystet, og hovedet stille på toppen af aksen. Drej overkroppen til højre, venstre skulder går ind under hagen, forskyd kroppen til venstre og drej så hele kroppen rundt til venstre; undervejs har højre skulder været inde under hagen.
Denne øvelse føles anderledes end øvelse nr. 2, fordi rotationen nu også er en sidebøjning. Husk at se i spejlet eller vinduet om du gør det rigtigt. (Hvis du er gråblå i ansigtet, så tag en pause eller puds vinduet)

Hvis du laver denne øvelse 83 gange om dagen indtil 1.maj, så har du fået en grundlæggende forbedring af dit sving (og undervejs en øm, men smidig krop, især i hofteregionen).

Øvelsen er også god som opvarmning i stedet for de tre sædvanlige vilde jav med driveren på første tee.

I næste PRO-Tese beskæftiger vi os med den (begrænsede) rolle arme og hænder spiller i det gode golfsving. Hvis vi bliver i cykelsproget, så er armene og køllen egeren, der sidder fast på det roterende nav; hænderne sørger for at køllen er en solid forlængelse af venstre arm i træføjeblikket. Men mere om det næste gang.

God fornøjelse
Henrik Jacobsen
Protræner