KLUBHUSETS FACILITETER

Ebeltoft Golf Club har et hyggeligt klubhus beliggende på Galgebakken 14 i Ebeltoft. Vi råder på vor parkeringsplads over 2 elbil ladestandere.

Her har du også mulighed for at leje en golf buggy eller en trolly til din golf runde. Uden for åbningstiden kan du trække øl, vand og vin i vores automat i underetagen. Det er også i underetagen du finder klubbens omklædnings og badefaciliteter.

I klublokalet i overetagen har vi åbnet en hyggelig Café To, hvor du kan købe dejlig mad og drikkevarer og sidde i vort nyrenoverede klublokale eller sætte dig på vores dejlige sydvendt terrasse.
I forbindelse med større arrangementer kan der sagtens arrangeres forplejning.

Se alt om cafeens åbningstider, menu og kontaktinfo under Café To på hjemmesiden.

I klubhuset er der mulighed for at besøge shoppen, som er en del af sekretariatet, her har vi et lille udvalg af golf tilbehør samt et mindre udvalg af slik, energibars og drikkevare o.lign.

Baneservice

Baneservice udøves ved at være spillerne behjælpelige med at få et glidende flow i spillet. Endvidere hjælper Baneservice gerne, såfremt der opstår øvrige praktiske problemer med afvikling af runden.

Hos Baneservice kan der købes drikkevarer samt lidt sukker til depoterne og vi serverer fra Baneservice gratis kaffe.

Med ønsket om en god og fornøjelig golfrunde på vor dejlige golfbane med efterfølgende hygge i vor nye café.