Banebrydende anlægsarbejder

Efter at have lavet 3 nye greens på par 3 banen, en stopvold ved 4. green, et nyt 11. gult teested, en flytning af picnicpladsen på 11. hul og en udvidelse af 12. gult tee, så havde Jacob et par timer til overs inden han skal på ferie/afspadsering. Så kunne vi  lige så godt lave lidt arbejde på 1.hul, nemlig en gen-nembrydning af skrænten foran gult tee, så væsentligt mere at fairway kommer til syne. Det vil især være en fordel for greenfeespillere, som jo ikke alle har en kone stående oppe på rød tee.

Den jord vi fik ud af det, skulle jo nødigt gå til spilde, så den er brugt til at udvide 1. gult tee i højre side, så udsynet til fairway bliver endnu en tak bedre. Samtidig er jorden brugt til at lave en mere glidende, klippe-venlig og ”naturlig” overgang mellem bagenden af 18. green og teestedsskrænten.

For at indikere, at 1. hul drejer til venstre og for at adskille 1. og 18. fairway deroppe i hjørnet, hvor de næsten løber sammen, lægger vi nu ude i semiroughen en fairwaybunker, som også vil sætte lidt kant og farve på det udflydende hjørne. Bunkeren er placeret således, at kun de langt – og skævtslående skal tage sig i agt. Desuden er bunkeren vinklet således, at slagretningen mod green er på langs af bunkeren, hvor den ikke har høje sider.

Med lidt held kan bunkeren også være i vejen for et mere eller mindre tilsigtet besøg på 1. fairway fra 18. tee.

Vinterdvale

De anlægsarbejder vi nu har lavet, skal ligge i råjord vinteren over for at sætte sig. I slutningen af marts, be-gyndelsen af april vil der blive finreguleret, pålagt vækstjord og sået eller lagt rullegræs.
Vi har ikke blå pæle nok til at indhegne arbejdsområderne, så når bolden ligger på bar jord, er den i areal under reparation, og må droppes fri uden straf.

Jacob går på velfortjent ferie og afspadsering fra og med fredag d. 29. november og dukker først op igen ude på banen midt i marts.  Vores nye mand, Frank begynder d. 15. februar, og de første 14 dage arbejder han og Jacob med servicering og klargøring af maskinparken.

I Jacobs fravær bliver der af de frivillige banehjælpere flyttet huller ca. en gang om ugen, revet bunkers, når de trænger og flyttet teestedsmarkeringer, når der er vredet tilstrækkelig meget rundt på golfskoene. Ellers ligger banen brak.

 

Forbedring af greenvandingen

Som forudskikket forbedrer vi med hjælp fra vandingsfirmaet Agrometer vandingen på green 2, 6, 7 og 10 ved at omplacere de nuværende sprinklere og tilføje en ekstra, så vandingen bliver mere jævnt og præcist dækkende.
Arbejdet begynder mandag d. 2. dec. fra morgenstunden og varer i hvert fald tirsdag med. Mens arbejdet pågår vil der på de nævnte huller være en provisorisk ”green”, dvs. flaget/hullet er sat ude på fairway før greenen.
Om bolden skal spilles helt i hul, eller er givet indenfor en putterlængde fra hullet, må man/matchledelsen afklare inden runden. Scoret er ikke tællende til hcpregulering.

 

 

Reparation af stier

Stierne mellem hullerne er mange steder eroderet af de kraftige regnskyl vi har haft i eftersommeren og efteråret. De værste steder er nødtørftigt repareret med sten, for at bremse yderligere erodering fra nye skyl. Men det kan ikke betale sig at gøre mere før vinterens regn, sne og tøbrud er overstået.

Vi har været så heldige at få en donation, som gør det muligt at lave en ordentlig reparation med spær-ringer, stenmel og knust asfalt. Det er et større arbejde, som iværksættes tidligt forår, når bemandingen på banen er fuldtallig. Men vi får nok også brug for nogle frivillige hænder med tilhørende stærke arme.

Spil fra tee på fairway

Der har været lidt usikkerhed om, hvorvidt man må spille fra en tee på fairway her om vinteren. Det må man sådan set godt, også om sommeren, det bestemmer man selv. Men en runde spillet fra tee er selv-følgelig ikke tællende til hcp-regulering, og hvis man spiller i konkurrence, f.eks. i en KiK, spiller man, spiller alle selvfølgelig på den måde, som matchledelsen har bestemt, f.eks. med lejeforbedring eller fra måtte.

Spiller man fra tee eller fra måtte skåner man banen. Spiller man bolden som den ligger, eller med leje-forbedring er der nogen, der synes det er mere rigtig golf, selvom det er lidt hårdt ved banen, og selvom man kan diskutere, hvor ”rigtig” golfen i det hele taget er om vinteren.

Prøv engang at tage 3 køller under armen, 2 bolde i lommen og en måtte i hånden og gå en runde. Jeg vil vædde en stegt sild på, at man holder varmen, sparer en time og scorer mindst lige så godt, som når man trækker hele orglet med rundt gennem tykt og tyndt, og alligevel kun bruger 3-4 forskellige køller.

 

Baneformanden                                                                                                                                            20.11.19

100 kroners-golf gav nye medlemmer

Nedenstående artikel blev bragt på Golf.dk 13/11.

Golfdage, fyraftensgolf og træningsforløb for 100 kroner. Ebeltoft Golf Club har sat mange skibe i søen for at hente nye medlemmer. Og klubbens bestyrelse er indtil videre ganske godt tilfredse med resultatet.

Akkurat som det er tilfældet i mange andre golfklubber handler det for Ebeltoft Golf Club om at få lokket folk ud i klubben og få dem til at indse, hvor fantastisk golfsporten er. Og i sidste ende få de interesserede til at melde sig ind og blive en del af klublivet.

Derfor har klubben på Djursland taget flere værktøjer i brug i håbet om at øge medlemstallet. Man har afholdt gratis golfdage, hvor klubbens medlemmer har taget interesserede med og frivillige mentorer har hjulpet til, inden dagene blev afsluttet med pølser og dertilhørende væske.

I alt har klubben haft 100 mennesker igennem, og af dem har 62 taget imod et tilbud om at betale 100 kroner for et længere forløb med med træner, gratis bolde og køller stillet til rådighed.

–  Ideen var at i stedet for at køre med én dag, hvorefter folk skulle tage stilling til om de ville spille golf, så ville vi køre et forløb med træner og holdtræning, så vi også fik det sociale tilsnit med og få dem blive en del af klublivet, siger Allan Bante, der er markedsføringsansvarlig og næstformand i Ebeltoft Golf Club.

– Håbet var jo, at de alle sammen var blevet så forgabte i golf, at de ikke kunne se andet i livet, men det kunne de så desværre ikke alle sammen. Vi fik 20 indmeldelser – og det er vi godt tilfredse med i bestyrelsen. Vi er enige om, at en tredjedel er et ganske udmærket resultat, siger Allan Bante.

Nu lyder 20 indmeldelser måske ikke af så meget, men for en klub som Ebeltoft, hvor man inklusive alle medlemstyper har 400 medlemmer, er tallet både ganske fornuftigt – og vigtigt.

– Vi har et højt aldersgennemsnit på 67 år, og det betyder, at der falder nogen fra hvert år. Kigger vi på udviklingen de sidste tre år, kan vi se, at vi skal have 20 nye medlemmer om året bare for at holde status quo, siger Allan Bante og tilføjer, at der i klubben er 29 medlemmer over 80 år – men at der også blandt de nyindmeldte er folk under de 40.

Udover golfdagene og træningsforløbene har klubben også henvendt sig til sponsorer og udvalgte virksomheder i området og givet dem et tilbud om gratis fyraftensgolf hver onsdag aften fra 17-20.

– Vi har taget personlig kontakt til sponsorerne og givet dem tilbuddet, og der er blevet taget enormt godt imod det. På den måde føler virksomhederne også, at de får noget for sponsoratet, siger Allan Bante.

Ebeltoft Golf Club vil også næste år tilbyde et træningsforløb for 100 kroner.

13/11 – 2019 | Henrik Søe

Vinterbane fra og med fredag d. 1. november 2019

Banen er, efter den megen regn, våd og blød og derfor sårbar, og sårene læges ikke nu, hvor græsvæksten er ophørt. Det er især hårdt ved teestederne, når de bliver ”brat af slaget rammet”. Vi går derfor over til Vinterbane fra og med fredag d. 1. november.
Vinterbane betyder, at der spilles som om sommeren, med følgende modifikationer:

Banelukning

Banen kan lukkes i rimfrost, snevejr og kraftigt tøvejr. Det vil ikke altid være praktisk muligt at annoncere en lukning i forvejen, men lukningen vil nok være selvindlysende. En god indikator er, at hunden må ud at tisse alene.

Teesteder

Den gule bane spilles fra de blå teesteder på hullerne: 1-5-10-12-13-14-15-17 og 18. Fra måtter på hullerne: 3-7-16. Fra det gamle teested på hul 2 og fra det normale gule på hul 8. Og fra provisorisk teested foran de normale på hullerne: 4-6-9-11.

Den røde bane spilles fra de sædvanlige teesteder, undtagen hul 9 fra provisorisk teested foran og hul 15 fra måtte.

Fairways

Bolden spilles som den ligger (men tørv lægges tilbage), eller bolden må på fairway  løftes, renses og placeres indenfor en scorekortbredde, men ikke nærmere hullet. Måtte måtte meget gerne bruges, men så er runden ikke tællende til hcp-regulering. Men det kan vel også være lige meget med de scores, der kan præsteres, når man er  iført polarudstyr.

Bunkers og rough

Spilles som om sommeren (men bunker rives)

Greens

Spilles som om sommeren (men nedslagsmærker oprettes)

Course rating, handicapindex, scorekort og handicapregulering

Vinterbanen har Course Rating og Slope, konverteringstabel er ophængt i klubhuset. Handicapindex er uændret. Scorekort er tilpasset vinterbanen og udskrives normalt. Handicaps reguleres på normal vis, dog tæller en runde ikke, hvis der er brugt måtte.

Trolley og buggy

Trolley må bruges, men det henstilles, at man bruger bærebag. (7 køller er alt nok)

Buggies må kun bruges efter tilladelse fra Bestyrelsen; gælder også  gæstespillere.

 

Baneformanden                                                                                                 30.10.2019

Ebelmatch 2019

Ebelmatch 2019 blev gennemført i godt vejr og med super opbakning blandt de 112 spillere fordelt på 28 hold.

Vinder med 116 point blev holdet bestående af Brigitte Kambeck Andersen , Klaus Sunesen , Annette Kambeck Andersen og Mikael Lykke Sørensen. Runner up med 115 point blev Peter Vesterdal, Jesper Madsen , Lars Bisgaard og Lars Hasselstrøm.

På billedet de glade vindere ved Afterparty hos Karens Køkken ⛳️😃

Føtex match

I strålende golfvejr (ingen vind) var 52 deltagere klar til Føtex-matchen, som blev afviklet som Texas scramble.

Føtex var sponsor for gaver til såvel nærmest flaget på alle par 3 huller samt de 3 bedste hold.

Fra vinderholdet ses fra højre:
Erwin Pedersen, Birthe Hansen, Henning Andersen og Ingvard Christensen – Flankeret af matchleder og repræsentant for Føtex, Ole Olesen.

Trænerskifte

Arild Townhill er nu holdt som træner i klubben, og Henrik Jacobsen har overtaget og er klar til at give undervisning, indtil videre på følgende dage:
Tirsdage, Onsdage, Fredage og Søndage.  Se nærmere under menupunktet PRO

Bil på spil ved Pro Am i Ebeltoft

Der var stor deltagelse med 21 hold fredag den 13. sept. 2019, hvor nogle af landets bedste golfspillere gæstede Ebeltoft. Der blev afholdt Pro Am, hvor bl.a. lokale virksomheder og deres golf spillende medarbejdere dystede på hold a 4 mand. En af holdets spillere var en professionel golfspiller.

I godt vejr var turneringen et tilløbsstykke for mange af klubbens medlemmer samt andre af byens borgere. Særligt ved hul 15 var der mange tilskuere, hvor der var opstillet en grill og der kunne vindes en Golf fra Volkswagen i Grenå hvis en spiller lavede hole in one. En af de professionelle spillere kom rigtig tæt på med 2,59 meter, men det var desværre ikke nok til at vinde bilen.

Holdmatchen blev vundet af PNC Montage, som blev repræsenteret af Peter Nørkjær, Brigitte Andersen og Klaus Sunesen, bistået af Pro Knud Storgaard. I den individuelle match blandt Pro’erne var der tæt løb. 3 spillere delte 2 pladsen med 68 slag. Vinder blev dog Pro Martin Ovesen med 67 slag. Hos amatørerne var Poul Svendsen bedst med 35 point i stableford.

 

På billedet ses de glade vindere sammen med Henrik Toft fra Volkswagen i Grenå

Resultater.

Pro.:

1 Martin Ovesen, 67 slag

T2 Thomas Nørret, 68 slag

T2 Mikkel Hjorth, 68 slag

T2 Emil Søgaard, 68slag

5 Knud Storgaard, 71slag

T 6 Christoffer Lange, 72 slag

T 6 Mads Malmmose, 72 slag

 

Amatør:

1 Poul Svendsen, 35 point

2 Lars P. Jørgensen, 32 point

3 Jan Jegstrup Jensen, 32 point

4 Ejvind Frandsen, 32 point

5 Carsten Johansson, 31 point

 

Hold:

1 PNC Montage 1, 104 point

2 Carlsberg, 103 point

3 Beta Care, 102 point

4 Dream Team, 100 point

5 PNC Montage 2, 100 Point

 

Ebeltoft Golf Club ønsker at takke de sponsorer, der med deres sponsorat var med til at gøre turneringen Pro Am d. 13. september 2019 til et vellykket arrangement.

 

Stor tak til:

Volkswagen i Grenå

Restaurant Stockfleth

Carlsberg

Steen KOK

Hos Walther

Dansommer

Søren Rolners Pro Shop

Tina Sonnichsens Galleri

Lyngbygaard Golfklub

                   

ProAm 2019

På fredag d. 13 september er der mulighed for at se noget godt golf i Ebeltoft. Kom og støt de lokale og se proernes fantastiske golfspil.

Der er gunstart på alle huller kl. 10.

Spillerne har mulighed for at vinde en bil på hul 15!

– OG vi lover godt vejr!!

 

ProAm 2019

Hold: Pro/spillere Medl. nr. Starthul Hjemmeklub
         
STEEN KOK Kenneth Sørensen 18-2275 1 Ebeltoft
Steen Borregaard Steen Borregaard 18-1050 Ebeltoft
Stig Andersen 18-1020 Ebeltoft
Johnny Mikkelsen 18-1900 Ebeltoft
Dansommer Peter Ellebye 909-409 18 Langesø
Poul Svendsen Poul Svendsen 18-1541 Ebeltoft
Michael Villefrance 701-91657 Hørsholm
John Brügmann 910-6529 Lubker
OK Mads Malmmose 76-2094 16 Norddjurs
Niels Korsgaard Niels Korsgaard 18-2384 Ebeltoft
Rene Toldbod (6)2881 Aarhus
Niels Ole Christensen 112-1612 Hammel
Nybolig Sander Nielsen 75-3630 2 Kalø
Claus Jeppesen Mikael Lykke Sørensen 18-1560 Ebeltoft
Jesper Vendelbo 18-1593 Ebeltoft
Claus jeppesen 18-1942 Ebeltoft
Mim Plast Lars Michael Jacobsen 155-1083 4 Hobro
Dan Haunstoft Dan Haunstoft 155-319 Hobro
Claus Ellegaard Petersen 159-226 Volstrup
Christian Richter 155-711 Hobro
PNC Montage Knud Storgaard 11 Ebeltoft
Peter Nørkjær Klaus Sunesen 18-1532 Ebeltoft
Brigitte Andersen 18-1007 Ebeltoft
Peter Nørkjær 87-7 Tange Sø
PNC Montage II Casper Bruun 87-2341 6 Tange Sø
Peter Nørkjær Morten Tholund 39-3083 Viborg
Per Sørensen 171-466 Hedens
Lars P. Jørgensen 18-1256 Ebeltoft
Carlsberg Jens Meto 5 Aarhus Golf Club
Carsten Johansson Carsten Johansson 79-1315 Mollerup
Frank Pingel 79-2488 Mollerup
Jan Jegstrup Jensen 177-2564 Outrup
Wooldot Christoffer Lange 185-5095 7 Lyngbygaard
Stefan Huulbæk Andersen Stefan Huulbæk Andersen 185-5065 Lyngbygaard
Jesper Bunde Pedersen 185-5874 Lyngbygaard
Peter Skovbo 185-5113 Lyngbygaard
Svane glas Martin Ovesen 007-41 1 Kolding
Susanne Rasmussen Susanne Rasmussen 18-2175 Ebeltoft
Janne Vendelboe 18-1228 Ebeltoft
Kirsten Pagers 18-1418 Ebeltoft
Kovsted & Skovgaard Frederik Andersen 101-3940 9 Odense Eventyr
Lars Godrim Lars Godrim 18-1138 Ebeltoft
John Brændgaard 18-1064 Ebeltoft
Aage Madsen 18-1347 Ebeltoft
De tykke Bagerdrenge Jesper Mikkelsen 29-2493 10 Nordvestjysk
Asger Schnoor Asger Shnoor 18-1799 Ebeltoft
Johnny Vejby 75-3072 Kalø
Ivan Jørgensen 75-2928 kalø
JHP Byg Emil G. Pedersen 31-1447 8 Haderslev
Jørgen Pedersen Jørgen Pedersen 53-1778 Grenå
Casper Pedersen 53-1678 Grenå
Martin Laursen 53-2000 Grenå
Dreamteam Mikkel Hjorth 185-5616 3 Lyngbygaard
Allan Steen Allan Steen 18-1526 Ebeltoft
Alexander Herringe 18-2217 Lyngbygaard
Jakob Fredberg 18-2159 Ebeltoft
K.S Byg Arild Townhild 53-827 14 Grenå
Kim Schlüter Kathe Schlüter 18-1642 Ebeltoft
Jan Hofmann 104-1480 Nordborg
Kim Schlüther 120-44163 Smørum
Beta Care Thomas Nørret 185-6108 11 Lyngbygaard
Kresten Riis-Jensen Kresten Riis-Jensen 18-1482 Ebeltoft
Kim Hjorth 18-1939 Ebeltoft
Kent Haumann 18-1178 Ebeltoft
Tholund Olie Tobias Rørbæk Jensen 87-3094 15 Tange Sø
Allan Tholund Søren Smistrup 36-5258 Juelsminde
Finn Hansen 87-1276 Brønderslev
Kim Christiansen 36-3739 juelsminde
Vintergolf Martin Michno 71-1407 13 Sæby
Allan Steen Ingelise True 18-1226 Ebeltoft
Ejvind Frandsen 18-2413 Ebeltoft
Lars Rasmussen 18-2395 Ebeltoft
Stockfleth Søren Frosch 149-5380 17 Aabenraa
Søren Størup Søren Størup 18-2419 Ebeltoft
Christian Mouritsen 18-1356 Ebeltoft
Stig Bredstrup 151-21122 Vallø
Ebeltoft Parkhotel Emil Søgaard 16-4556 14 Silkeborg
Jesper Petersen Jesper Petersen 18-2579 Ebeltoft
Gosta Rindbøl 18-2591 Ebeltoft
Søren Skov 012-7610 Randers
Mtag Jesper Skov Olsson Petersen 18-2642 12 Ebeltoft
Klaus Mæhlisen Klaus Mæhlisen 18-1360 Ebeltoft
Gert Pedersen 75-3373 Kalø
Frank Jul Larsen 200-845 Great Northern

Klubmesterskaber 2019

Årets klubmesterskaber blev afholdt i super dejligt vejr.

Damerækken blev vundet af Annette Kambeck med 163 slag, hvor Hanne Andersen bliver nummer 2 med 189 slag.

Niels Albertsen blev mester i senior rækken over 60 år med 176 slag, i tæt opløb med Kenny Herringe med 177 slag.

Klubmester for Herre blev Jacob Fredberg med 150 slag, lige efter fulgte Mikael Lykke med 151 slag.

Der blev samtidig afholdt en stable fore turnering, hvor alle fra slagspil rækken også deltog. Her blev vinderen Jacob Jensen med 71 Point med Anette Ovesen som nummer 2 med 70 point.

Stable fore turneringen var sponseret af NYBOLIG og der var fine præmier til de 4 første samt sponser gaver til alle deltager i klubmesterskaberne.

Klubben ønsker alle tillykke med resultatet.

Vindere og runner-up.

Kvadrat Match V/Jesper Grandt

.. Blev afholdt søndag den 1. september, i helt vindstille vejr.

47 glade golfer var mødt frem og der blev dystet i Stable fore i 3 rækker.

På billede ses de 3 række vinder. Fra højre Johannes Sørensen 39 point i B-rækken, Brigitte Andersen 37 point i A-rækken, Hanne Herringe 36 point i C-rækken samt Jesper Grandt.

Kvadrat lovede at komme igen næste år. Klubben takker for støtten.