Midlertidig lokal regel:  Lejeforbedring

Da fairways for tiden er meget hårde og tørre uden ordentlig græsvækst skal der spilles med lejeforbedring på fairways.

Bolden må, efter at være markeret, løftes, renses og placeres indenfor en køllelængde, men ikke nærmere hullet.

Reglen om lejeforbedring træder i kraft fra fredag d. 7.8. kl. 12.00 og gælder indtil videre.

Så længe der spilles med lejeforbedring er handicap-regulering suspenderet.

 

Bestyrelsen

23. juli 2020. Kære klubmedlemmer

Hole in one

Per Jacobsen scorede på hul 7, den 14. juni årets første Hole in one – STORT TILLYKKE

 

Klubmatcher

Den 11. juli blev der afholdt Ægteskabs- og parmatch i Ebeltoft Golf Club sponseret af Golfexperten.

Matchen er en årlig begivenhed i golfklubben, hvor de 60 deltagere spillede ud kl. 12 – den første gunstart i 2020, da forsamlingsantallet den 8. juli blev hævet til 100.

Matchen, der er åben for alle, havde i år 2 deltagende par fra Tromsø. Det ene par blev nr. 2 og det andet par fik en trøstepræmie, – et fleecetæppe fra Carlsberg, som kan hjælpe dem med at holde varmen i det nordlige Norge.

Efter matchen samledes alle deltagerne kl. 18 til velkomstdrink, middag, præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær. Matchleder Povl Schmidt blev efter middagen takket for god matchledelse og fik en stor tak for i mange år, at have været matchleder i Ebeltoft Golf Club

Det vindende ægtepar/samlevende var Lotte Rasmussen & Henning Andersen og Lisa-Lotte Nielsen & Flemming Schütt vandt som mix par.

 

Husk tilmelding til den årlige Sparekassen Kronjylland Match, der afholdes søndag den 2. august 2020 med gunstart kl. 9.00. Der spilles individuel stableford i A, B og C rækken og derudover er det holdspil Am/Am. Frist for tilmelding er fredag, den 31. juli kl. 17.00
Efter matchen vil Sparekassen Kronjylland sørge for grill pølser og hjemmebagte pølsebrød.

 

Den 23 august er der Kvadrat Match, hvor der spilles stableford i 3 rækker og weekenden den 29. og 30. august finder årets Klubmesterskab sted, hvor der spilles slagspil fra Scratch Handicap. Samme dage er der også en Stableford Match, hvor der dystes om at blive Stableford Klubmester.

 

Den 11. september har vi igen PRO/AM i Ebeltoft Golf Club med mange tilmeldte hold. Hvert hold består af 3 amatører og 1 Pro.

 

Den 4. oktober afholdes der igen Texas Scramble match sponseret af FØTEX og den 16. oktober ser vi frem til den traditionsrige Ebelgolf Match med overdådig morgenmad før gunstart og middag på Karens Køkken om aftenen – tilmeldingen er åben.

 

Årets klubmatcher afsluttes med Sponsor- og udvalgsmatch – en match hvor sponsorer, hjælpere, turneringsledere og repræsentanter for klubbens klubber inviteres til morgenbuffet, match og dejlig frokost efterfølgende.

 

Baneservice

Klubbens etablerede baneservice fungerer fint. Ordningen modtages med positive tilkendegivelser fra klubbens medlemmer og gæstende greenfee spillere. I forbindelse med klubbens turneringer anbefales, at medlemmerne ikke medtager egne forsyninger, men støtter klubbens baneservice.

 

Ferie

Træneren, Henrik Jacobsen holder ferie i uge 31, dvs. at der ingen undervisning er d. 26., 28. og 30. juli.

 

Grøn tee for begyndere

Da Par 3 Banen er under omlægning kan den ikke spilles før hen i slutningen af september; men så bliver den altså også væsentlig bedre end den gamle!

Det betyder, at de nye spillere starter på den store bane, hvilket kan være lidt af en mundfuld; derfor laver vi nu et grønt tee 50-100 m foran rød tee. Det er markeret med en grøn ”slikkepind”, som vil være placeret

i højre side af fairway i overgangen til semiroughen. Man teer op ud for slikkepinden og indtil 2 køllelængder bagud. Handicaps kan ikke blive reguleret fra grøn tee.

 

Buggy

Grundet tekniske udfordringer har det i en periode ikke været mulig at købe 10 turs klippekort til buggy, dette er nu løst og der kan igen købes klippekort til buggy.

 

En lille bøn

Vi henstiller meget til jer alle, at terrassedør og vinduer bliver lukket, når I forlader klubhuset, da vi ikke har nogen til at tjekke klubhuset om aftenen inden dørene låses og alarmen aktiveres.

 

Klubbens økonomi

Regnskabet er til bestyrelsens glæde bedre end budgetteret. Årsagen er kontingentforhøjelsen, flere sponsorindtægter samt den stramme styring af udgifterne. Korrigeret for periodiske udgifter, eksempelvis vand på 53.000 kr. er regnskabet 180.000 kr. bedre end budgetteret.

Klubbens likviditet påvirkes negativt af store afdrag på et af lånene i klubhuset.

 

Tilskud

Ansøgningen vi har sendt til DIF og DGIs Corona-hjælpepulje har givet os et lille tilskud og Ok har uden forudgående ansøgning forhøjet sin støtte til klubben grundet Corona.

 

Kontantløs betaling i klubben

Der gennemføres forsøg fra på lørdag, den 25. juli med betaling af fadøl fra baren via MobilePay til 273281.

Det er endvidere bestyrelsens ønske at betaling for kolde drikke i klubhusets automat fremover skal ske uden kontanter og processen er igangsat, så der kan bruges betalingskort og så vore udenlandske gæster kan forsyne sig fra automaten.

I forbindelse med etableringen vil prisen for øl/vand fra automaten blive forhøjet til kr. 25.

 

Vi ses på vor smukke bane

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

6. juli 2020 – Kære klubmedlemmer

På lørdag, den 11. juli afholder vi Ægteskabs- og parmatch med spisning i klubhuset lørdag aften. Deltagerantallet er sat til max 60, da klubhuset med de nuværende Corona afstandsregler max kan rumme 60 deltagere.

Vi går ud fra, at forsamlingsbegrænsningen på 50 hæves fra den 8. juli, så vi kan afvikle matchen med gunstart.

Bemærk, at matchen tidligere var fastsat til den 27. juni og dem der allerede var tilmeldt denne dato blev ved datoændringen overført til matchen den 11. juli. Tjek derfor gerne om du er tilmeldt og måske er forhindret den 11. juli og derfor skal have afmeldt dig matchen. Ønsker du at deltage i matchen, matchfee kr. 75, men ikke i middagen lørdag aften, så ring eller skriv til Povl Schmidt på 2337 1945 / povl.g.schmidt@gmail.com senest torsdag den 8. juli.

 

Lørdag den 27. juni og søndag den 28. juni holdt vi ’store maledage’ under kyndig ledelse af Gøsta Knudsen, hvor vi begge dage var 10 medlemmer der mødtes fra kl. 9 til morgenkaffe og derefter reparerede og malede borde/bænke afbrudt af frokost kl. 13. Tak til alle ’malerne’ og stor stor tak til Kaj O. Brok som donerede malingen og afdækningstæpperne.

 

Søndag, den 5. juli har der været arbejdsdag på banen med deltagelse af 15 arbejdsomme medlemmer, som lugede, samlede sten og afrettede kanter i bunkers, fjernede afklippet græs i rough, rev kogler sammen og studsede diverse generende træer og buske. Det stormede alt imens, så halsene blev tørre, men der var til lindring indsat et mobilt ”vandingsanlæg”. Tak til alle for en stor og synlig indsats.

 

Stierne ved hul 2 rød tee, og ned fra 8. og 15. teesteder har for få dage siden fået ny asfaltbelægning. Undgå at blokere bremsen og lave hjulspin med buggierne, så asfalten ikke bliver revet op.

 

Stor tak til alle Jer der kontinuerligt deltager og yder en stor indsats i vedligehold og pasning af vort klubhus, af Ryttergården, af arealerne omkring klubhuset og af golfbanen – I er uundværlige.

 

Vi søger flere hjælpere til sekretariatet nogle timer søndage og mandage – hvor Gitte holder fri. Du vil få en god instruktion og vi bestræber os på, at I er 2 om hver vagt. Vil du vide mere, så kontakt Gitte i sekretariatet – hun er at træffe tirsdag til lørdag kl 8-14.

 

Baneservice på vor bane henover sommeren er blevet organiseret og varetages af 6 af klubbens medlemmer på skift. Vi vil gerne medvirke til, at vore egne og greenfee spillere får en god oplevelse, når de spiller vor smukke bane samtidig med, at vi kan få ’gratister’ i tale.

 

For at tilgodese vore begyndere er banen spærret søndage mellem kl. 14-15.07.

Klub 37+ starter kl. 14 og går ud i 3-5 hold.
Nybegyndere der ønsker at gå selv, og gerne vil have lidt “fred” på banen, må meget gerne gå ud efter klub 37+.
Vi har lige nu 56 prøvemedlemmer, 10 af dem har fået banetilladelse, og der kommer hele tiden flere til, så vis hensyn på banen og ta’ godt imod vores nye medlemmer.

Der er på vor hjemmeside, under begyndere lagt en golfintroduktion ind, så alle

begyndere kan se, hvordan introduktionsforløbet i golfklubben foregår.

 

Fra 2021 vil der være en helt ny måde handicap reguleres på, hvorfor DGU opfordrer danske golfspillere til at indlevere flere scores i GolfBox. Vi skal alle have nyt handicap i 2021, når det verdensomspændende Handicapsystem træder i kraft i Danmark. Det nye handicap bliver ikke trukket ud af den blå luft. Det kommer til at basere sig på de scores, du har i dit scorearkiv, når vi skifter til januar 2021. Jo flere scores, jo mere præcist bliver det fra starten af. Alle spillere opfordres resten af året til at få indtastet alle scores for alle spillede, private runder, høje som lave, fra 9 huller eller 18 huller. Det gør du ved at vælge at spille dem som EDS runder.

I det nye system er handicappet et gennemsnit af de seneste scores, som kan regulere handicappet næsten frit op og ned. Dit handicap er et billede af din generelle spillestyrke, eller hvad du forventeligt kan spille til på næste runde, hvis det går godt – ud fra hvad du senest har præsteret. Dit handicap bliver således fra 2021 et gennemsnit af de 8 bedste ud af de 20 seneste handicapresultater. Har du ikke 20 scores, tages et gennemsnit af færre scores.

 

Fortsat god sommer

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

 

Djursland rundt

Sponsorstøtte fra OK !

Klubben har lige modtaget sponsorstøtte fra OK, som grundet Corona krisen har forhøjet sponsorstøtten med 30%., så vi har fået kr. 9.499.93.

Alle som har valgt at benytte et bensinkort fra OK bensin og tilmeldt det til sponsorstøtte hjælper klubben med lidt ekstra hvergang man tanker, så vi opfordrer alle til at få et bensinkort til OK.

Klubhusets drift og vedligehold. 

Der mangler frivillige hjælpere til drift og vedligehold af klubhuset og dets udearealer.

Hvis du vil give en hånd med vil jeg bede dig om at skrive dig på den ophængte liste, sende en sms til 30351585 eller en mail til gostaknudsen@icloud.com

 

Der er behov for 3 til 4 hjælpere til slåning af klubhusets græsarealer. Har du lyst, så skriv dig på listen, hvor der allerede er tilsagn om hjælp fra Michael Rasmussen.

________________________________________________________________

Der er behov for 2 hjælpere til at luge ukrudt på P. pladsen. Har du lyst er må du meget gerne skrive dig på listen.

________________________________________________________________

Hjælp til lugning af ukrudt ved klubhusets terrasse mod øst og vest samt under hækken, der omkranser terrassen. Her er der på glædelig vis booket op med tilsagn om hjælp fra Gitte Sejersen, Marit og Inge Marie

Der er behov for 2 hjælpere til lugning og rengøring af klubhusets ter- rasse mod øst. Her vil det være godt med en, der kan supplere Gøsta, som har givet tilsagn om hjælp.

________________________________________________________________

Udskiftning af planter til urtepotterne på terrasserne. Her har Vinnie Berg på fornem vis har givet tilsagn om hjælp.

Vask og finpudsning af buggies. Her vil Poul Erik forsat gerne forsætte med at holde buggierne i tip top stand.

Levering af benzin og tankning af buggies. Her forsætter Kresten sin fine indsats.

Der er behov for 2 til 3 hjælpere til at afløse i pro shoppen når Gitte Shouboe har fri søndag og mandafg. Har du flair for god service og lyst til at give en hånd med i pro shoppen, så skriv dig på listen, hvor Rita Sax har givet tilsagn om hjælp .

________________________________________________________________

Der er behov for tilsyn med køkkenet. Jacob holder et vågent øje med opvaskemaskinen.

________________________________________________________________

Fadølsanlæg, rengøring og udskiftning af fustager. Her har Gitte Shouboe givet tilsagn om hjælp.

Der er behov for 1 til 2 hjælpere til at udarbejde planer for velfungeren- de, smukke møbleringer, som klæder klubhuset samt bud på opmaga- sinering af overskydende møbler. Har du lyst til at være med er du vel- kommen på listen, hvor Gøsta har givet tilsagn om assistance.

________________________________________________________________

Opslagstavler og digitale skærme. Her er der fuldt booket med trekløve- ret Jette, Gitte Sejersen og Gøsta.

Sponsorskilte, montering og nedtagning. Opgaven varetages af Gøsta.

Der mangler 1 hjælper til tilsyn med trykluftsanlæg og kompressor ved bagskuret. Har du teknisk snilde og lyst til at hjælpe er du velkommen til at skrive dig på listen.

________________________________________________________________

Der mangler 2 hjælpere med kendskab til den langsigtede ind- og ud- vendig vedligeholdelse af klubhusets bygningsdele. Har du blik for ved- ligeholdelse med rettidig omhu er du meget velkommen til at skrive dig på listen.

________________________________________________________________

Der mangler 2 hjælpere med kendskab til drift og vedligeholdelse af klubhusets VVS. Vandforsyning, pakninger til vandhaner, sanitet og af- løb. Kan du skifte en pakning i en vandhane og har lyst til at hjælpe er du meget velkommen til at skrive dig på listen.

________________________________________________________________

Der mangler 2 hjælpere med kendskab til drift og vedligeholdelse af klubhusets El. Eltavler/sikringer, belysning og elektriske apparater i form af computere og digitale skærme. Kan du skifte et lysstofrør, en sikring og har du lyst til at hjælpe er du velkommen til at skrive dig på listen.

_______________________________________________________________

Der mangler 2 hjælpere med kendskab til drift og vedligehold af klubhusets varmesystem. Oliefyrets drift, leverancer af olie og sæson bestemt regulering af klubhusets temperaturer. Har du erfaringer med oliefyr og lyst til at hjælpe vil dit navn på listen blive modtaget med kyshånd.

_______________________________________________________________

Der mangler 7 til 10 hjælpere til at male klubhusets og bagskurets syd- facader samt borde/bænksættene på terrasserne.

________________________________________________________________

Arbejdet organiseres som en arbejdsweekend i dagene den 27. Og 28. Juni 2020 med morgenkaffe kl. 9 og frokost kl 13. Har du kreative evner og lyst til at slibe og svinge en pensel er du mere end velkommen til at skrive dig på listen i klubhuset eller sende en sms på tlf nr. 30358515 eller en mail til mig på adressen gostaknudsen@icloud.com. Deadline for tilmelding er fredag den 26. Juni klokken 12.00

Gøsta Knudsen

13. juni 2020 – Kære Klubmedlemmer

Kære Klubmedlemmer

I dag den 8. juni er DGU, efter at have afventet ministerielle udmeldinger, kommet med følgende information: ’Med udmeldingen fra Kulturministeriet kan vi nu genåbne vores klubhuse, omklædningsfaciliteter samt øvrige faciliteter, dog under forudsætning af, at de generelle retningslinjer følges og vi holder os under forsamlingsforbuddet på maximalt 50 personer.’

Hos os her i Ebeltoft Golf Club betyder den udmelding, at alt både på banen og i klubhuset fra tirsdag morgen, den 9. juni er tilbage ved det normale som før Coronakrisen med undtagelse af følgende begrænsninger:


1
Max en forsamling på 50 personer i klubhuset og på terrassen. Det vil i praksis betyde at alle matcher med mere end 50 deltagere vil blive afviklet med løbende start og uden fælles præmieoverrækkelse. Metoden for registrering og indberetning af scores vil fremgå af matchens propositioner. Der vil kun være 50 siddepladser i klublokalet.


2 Omklædningsrum og køkken kan først bruges fra torsdag den 11. juni efter rengøring.


3 Fysisk kontakt skal undgås, afstand på mindst 1 m skal holdes og god håndhygiejne skal fortsat iagttages.


Tak for jeres tålmodighed og forståelse.
Bestyrelsen Jette Glargaard

18. maj 2020 – Kære klubmedlemmer

I begejstringen over færre begrænsninger var vi i bestyrelsen for optimistiske i vor udmelding til Jer i går.   Klubhuset er åbent fra i morgen og toilettet til højre for indgangsdøren og handicaptoilettet kan bruges fremover. Omklædningsrummene må fortsat ikke bruges. I kan bekræfte tid og udskrive scorekort.   I lokalet på første salg må […]

17. maj 2020 – Kære klubmedlemmer

Bestyrelsen har efter DGUs seneste udmelding d. 17. maj besluttet følgende lempelser i corona-restriktionerne med virkning fra tirsdag morgen, den 19. maj:

Klubhuset
1. Klubhuset åbnes, så scorekort kan udskrives, tider kan bekræftes, buggier kan bestilles via golfbox, bugginøgler kan tages i nøgleboksen, og opslagstavler og toiletter kan benyttes.
2. Omklædningsrummene må fortsat ikke benyttes
3. Øl-, vand- og vinautomaten og fadølsanlægget trænger til klingende mønt og åbnes derfor!
4. Der må ikke være mere end 10 personer samlet i en gruppe i klublokalet på 1. sal – HUSK 1 meters afstand mellem personer og 2 meters afstand mellem grupper
5. Terrassemøblerne må bruges
6. Der må være 2 personer i en buggy

Banen
7. Træningsbanen kan benyttes fra alle udslagssteder
8. Affaldsspande kan benyttes. Løft låget med handskehånden
9. Flaget skal blive i hullet, og der vil fortsat ikke være river i bunkers. Vi har ikke mulighed for jævnlig afspritning af flag og river.
10. Boldvaskere og luftpistol kan fortsat ikke benyttes

Disse forandringerne vil blive fastholdt hvis ovenstående adfærdsbegrænsninger efterleves af klubbens medlemmer indtil nye ændringer/lempelser bliver udmeldt fra DGU.
Bestyrelsen Jette Glargaard

Baneinformation
Onsdag d. 20. maj er store rulledag, hvor vi ruller rullegræs ud på 1. gule teested, 4. green, 11. nye gule teested og 12. gule teested.
Arbejdet på hul 1, hul 11 og hul 12 udføres fra kl. 14.00 – 17.00 og berører ikke brugen af teestederne på disse huller.
Arbejdet på green 4 begynder om morgenen og varer hele dagen. Greenen kan således ikke bruges denne dag, så der vil være et provisorisk hul ca. 30 m før green.
Disse arbejder udføres af greenkeeperne og 10 frivillige, som kaldes tørvetrillere, men absolut ikke er det; det ved vi fra tidligere tilsvarende arbejder, der er udført med stor energi og akkuratesse.
Formålet med teesteds arbejderne er dels at gøre teestederne større, dels at ændre udslags-vinklen, så den er mere mod og mindre med fairways hældning. Samme ide som det nye 8. gul tee.
Formålet med arbejdet på og ved 4. green er at hæve den yderste venstre del af green, som falder kraftigt mod stien, og derfor reducerer den brugbare del af green. Volden mellem green og stien bidrager til, at bolden ikke triller ud på stien eller helt over på 11.

Baneformanden