Nyhedsbrev – Juni – Nr 2
Spar Kronjylland klubturnering – Greensome
Søndag d. 30 juni afvikles en Greensome turnering (par/makker) med gunstart kl. 09.00 – Sidste frist for tilmelding er fredag d. 28 juni kl. 17.00 Banen lukket 00.00- ca.14.30 – Præmieoverrækkelse efter spil. Tilmelding på www.golfbox.dk– Spillere, uden makker, skal tilmelde sig på listen i klubhuset. Turneringsledere: Birthe & Poul Schmidt
Få ledige lockerrum til rådighed
Der er enkelte ledige lockerrum tilbage – interesserede kan henvende sig til klubbens manager.
Golfhæftet – særtilbud
I anledning af ny forhandler af golfhæftet i Danmark (Ole Sørensen, Kastrup) tilbydes golfhæftet til resten af året til særpris 350,00 Kr. (spar 100 kr.) – Kan bestilles/købes hos manager Erik Smedegaard – post@ebeltoft-golfclub.dk– tlf. 88 91 33 44. Golfhæftet kan nu også benyttes til mange baner i Spanien og Tyskland.
Østjysk undervognsforretning v. Søren Giversen , Hans Winthersvej 21
Der er lavet en sponsoraftale med ovennævnte firma.
Ved køb af undervognsbehandling stilles gratis lånebil til rådighed(billede heraf indlagt på hjemmesiden) i de 2 dage behandlingen tager. Benzin betales af kunden.
Husk at angive medlems nr. , hvis gratis lånebil ønskes – Tlf. 86 34 61 71
Tillykke
Til Senior B holdet i regionsgolfen med oprykningen til Senior A rækken og til Ebeltoft B samt C med videre avancement til slutspillet i august. Ebeltoft D samt de 2 veteran hold fik flotte 2. pladser i deres puljer –men, gik desværre ikke videre.
Kig forbi hjemmesiden www.ebeltoft-golfclub.dkfor øvrige nyheder og baneinformation – De fleste af de gamle klubblade er nu lagt ind og kan læses på hjemmesiden.