Bestyrelsen har vedtaget "Ide, Målsætning og Plan for Ebeltoft Golfbane 2020-2030” læs her

Det er afgørende for golfklubbens eksistens, at banen er velplejet og løbende bliver forbedret. Det er muligt, at højne plejekvaliteten og forbedre banen mærkbart indenfor de givne fysiske rammer og de begrænsede økonomiske muligheder.

Det er vigtigt at banen plejes og forbedres efter en fast og langsigtet plan, for at undgå velmente, men tilfældige og uheldige ”gode ideer”.
I de kommende år med en stram økonomi er det vigtigt, at alle initiativer vedr. banen måles og vejes på om de bidrager til målsætningen og ikke stjæler resurser fra de fastlagte pleje- og anlægsplaner.

1. Den styrende ide for banen

Ebeltoft Golfbane blev oprindelig anlagt og drevet som en facilitet for Hotel Hvide Hus. Et helt nyt koncept dengang i 60 erne. Banen var dengang den eneste på Djursland. Nu er der 5 baner.

Hvide Hus Golfbane, som senere blev overtaget af en klub, Djursland Golf Club, nu Ebeltoft Golf Club er tænkt som et mindre, simpelt, bynært og naturpræget anlæg til rekreativt brug for hotellets gæster, byens borgere, turister og sommerhusejere.

Banen har nogle særlige fortrin men også en række medfødte begrænsninger:

– Banen er naturskøn, varieret, med flotte udsigter til landskab og vand både mod øst og vest.

– Banen er bynær, let tilgængelig og virker som en grøn rekreativ zone i by- og sommer-husområdet.

– Banen er ”klassisk” eller gammeldags, i den forstand at den er tro mod sin oprindelse, hvor golfbanerne føjede sig efter det givne terræn og ikke omvendt.

– Banens lille areal, den kraftige kupering, de store ubrugelige områder og de manglende udvidelsesmuligheder udelukker, at banen kan blive en ”stor bane”.

– De samme fysiske forhold er årsag til, at der er placeret huller i et terræn, som ret beset ikke er velegnet til golfhuller. Da banen skulle anlægges for meget små midler, har man ikke kunnet ændre ret meget på terrænet, og det var heller ikke stilen dengang.

– Af samme grund og med begrænset økonomi har man også måttet lave greens, teesteder m.m. små og primitive.

– Det kuperede, sandede morænelandskab giver banen de smukke udsigter, og sikrer god afdræning og dermed basis for helårsbrug. Men det giver også hurtig udtørring i varme somre og mange sten i jorden, som gør dybdebearbejdning besværlig.

– Banens medlemsopland er ret lille på grund af banen geografiske placering og nærliggende konkurrenter.

– Gæstespillermarkedet er også begrænset af de nærliggende konkurrenter, af søgningen til de ”kendte, store baner” og af klubbens begrænsede markedsføringsmidler. Men det er en fordel, at banen er usædvanligt smukt beliggende, og at Ebeltoft er et attraktivt turist- og sommerhusområde.

– Både de nuværende og de potentielle medlemmer ligger i seniorsegmentet, svarende til demo-grafien i medlemsoplandet og den generelle tendens i de danske golfklubber.

– Både de nuværende og de potentielle gæstespillere vil også fortrinsvis ligge i senior/motions segmentet, fordi dem er der flest af, og fordi de yngre/bedre spillere søger til de ”store baner”.

– Banen er på den ene side velegnet til sit marked, senior motionister, fordi den er bynær, kort og naturskøn. Men på den anden side er den dårlig egnet, fordi den er fysisk anstrengende med sine bakker og lange vandringer, og teknisk krævende med sine blinde huller, skrånende fairways og små kuplede greens.

Disse fysiske og økonomiske begrænsninger tilsiger, at den styrende ide for Ebeltoft Golfbane må være:

En kompakt, bynær, naturskøn, afvekslende og velplejet klassisk golfbane for den voksne motionsspiller.

Tilsvarende må målsætningen for Ebeltoft Golfbane være:

At fastholde banens ide og særlige identitet og bearbejde de svagheder banen har i forhold til sin ide.

Denne ”formålsparagraf” udelukker ikke, at banen også kan være en teknisk og strategisk ud-fordring for den bedre, yngre golfspiller, men den tilsiger, at banen først og fremmest er og skal være indrettet til glæde for den voksne motionsspiller.

Det begrænsede medlemsopland, bynærheden og seniorsegmentet må også afspejle sig i Klubbens identitet, svagheder og muligheder. Det må være en mindre, hyggelig klub for voksne motionister fra byen og nærmeste omegn, uden prangende faciliteter og service, men præget af fællesskab, nærhed og selvhjælp.
Klubbens hovedfocus må, udover banen, være at fastholde medlemstallet på nuværende (2020) niveau i et vanskeligt og vigende marked.

2. Status

Vurderer man banens status i relation til dens ide får man følgende resultat:

– Den har sin egen særlige identitet

– Den er kompakt, bortset fra vandringen mellem hul 1 og hul 2 og mellem hul 15 og hul 16
– Den er bynær og bliver mere og mere en grøn rekreativ zone i byen
– Den er naturskøn
– Den er klassisk i stilen.

– Den er sjov og varieret

– Den er generelt velplejet. Men nogle fairways, teesteder og stier kunne være i bedre stand.

– Den er ikke overalt venlig overfor den voksne motionsspiller. Der er nogle lange vandringer, stejle
bakker, blinde slag, små og skæve greens, skrå fairways og svære par 3 huller.

3. Svagheder

Banens svage punkter i forhold til dens ide kan konkretiseres således (efter at de igangværende forbedringsarbejder i 2020 er gennemført):

1.     Venstre fairwaykant på hul 1 kan ikke ses i drivet for herrer
2.    Green på hul 1 skævvinklet, halvblind i venstre side og umarkant som første green
3.     Lang og træls vandring fra hul 1 til hul 2

4. Blindt drive og træls bakke på hul 2

5. Kuplet og blind green på hul 3

6. Blindt drive på hul 5

7. Blindt drive og stejl bakke på hul 6

8. Lille og blind green på hul 7

10. Snæver indgang til 11. green

11. Skrå fairway og delvis blind, bagudhældende green på hul 12

12. Lille og skrå green på hul 14.

13. Hul 15 er for langt par 3 hul, lille og skæv green, og våd ”fairway”.

14. Blindt drive og andetslag og lille green på hul 16

15. Bunker på hul 17 er uretfærdig for damerne

16. Banen mangler et par 5 hul mere

17.   Par 3 hullerne er for lange og ens, der mangler et kort spændende par 3 hul
18.   Greens er generelt for små og kuplede
19.   Stierne eroderer nemt, og er lidt besværlige at gå og køre på.
20.   Puttinggreen afspejler ikke banens greens.
21.   Der bør være forgreensprinklere på hul 1 og 18.
Som nævnt sætter terrænet, den oprindelige anlægskvalitet og økonomien grænser for hvor store forbedringer, der kan laves på de svage punkter, men en del kan dog gøres, så det kan mærkes.

4. Strategi

Strategien for at fastholde og forfølge ideen med banen så langt som muligt ved at bearbejde de ovennævnte svagheder vil være: små, stædige, mærkbare skridt efter en langsigtet, prioriteret plejeplan og anlægsplan.

På plejeområdet kan der hentes nogle hurtige og billige forbedringer, andre vil tage længere tid, men stadig ikke koste alverden, og andre igen vil forudsætte større investeringer.

På anlægsområdet vil der hvert år indenfor driftsbudgettet kunne laves 3-4 mindre forbedringer, udført af greenkeeperne og frivillige hjælpere.
Større forbedringer, som ikke kan klares inden for disse rammer, må planlægges og finansieres særskilt.

5. Plejeforbedringer

Den løbende pleje af banen giver stort set en god kvalitet både spillemæssigt og udseende-mæssigt.
Topkvalitet nås, når Vorherre lader det regne tilstrækkeligt på vores fairways. Vorherres indsats kunne erstattes af et vandingsanlæg, men det er uoverkommeligt dyrt både i anlæg og drift.

Men der er plads til forbedringer i plejen:

– Teestederne er blevet bedre i de senere år, men den tekniske kvalitet kan stadig forbedres ved at verticalskære, prikle og dresse dem 2-3 gange om året, i stedet for 1 gang som er normen i dag.

– Fairways spillevenlighed er blevet forbedret i de senere år ved at ændre lidt på klippegrænserne mellem fairway og semirough på nogle huller, primært for at gøre fairways bredere på målgruppens landingsområder.

Den tekniske kvalitet kan forbedres ved at verticalskære tørre og kompakte områder, så de bliver mere modtagelige for ilt, vand og gødning.
Yderligere forbedring kunne opnås ved at dresse med sand, ligesom på greens, men det er dyrt i sand, maskiner og mandskab

– Bunkers kvalitet er ok, men kan i dagligdagen forbedres lidt ved mere fokus på løbende fjernelse af sten og ukrudt og opretholdelse af en jævn fordeling af sandet.

– Greens er udmærkede. Den tekniske kvalitet kan ikke gøres væsentlig bedre med den simple opbygning, de er født med. Men intensiv behandling med prikling, propning og dressning hjælper langsomt men sikkert.
Flere og bedre placerede sprinklere og forgreensprinklere vil også øge kvaliteten.
Den spillemæssige kvalitet kan forbedres ved at klippe og dresse nogle af dem større, eller forskyde dem lidt, så de bliver mindre skrå, således som det allerede er gjort flere steder.

– Semirough er velplejet. For at fairway kan fremstå skarpere kan semiroughen klippes ½ cm højere og gødskes de steder, hvor den står svagt. Bredden af semiroughen skal nogle steder justeres lidt, så den ”går op i” 2, 3 eller 4 klippebredder.

– Den uklippede rough/naturen skal nogle steder ”overtage” noget af semiroughen, især der hvor det ikke har nogen spillemæssig indflydelse, men hvor det visuelt vil være med til at ”indramme” et hul (og spare noget klippetid).

Generelt for plejeforbedringer gælder, at forbedringen vil bestå i intensivering og forøgelse af det der allerede gøres. Men det vil kræve flere mande- og maskintimer og flere materialer.

6. Anlægsforbedringer

Som nævnt er der ikke mulighed for at lave banen grundlæggende om, og det er heller ikke ønskeligt, fordi banen fortsat skal være ”klassisk” og bevare sit særpræg. Det gælder også stilen for skilte o.lign.
Nogle af de under pkt. 3 nævnte svagheder må man derfor leve med, mens andre svagheder kan fjernes, eller i hvert fald gøres mere tålelige ved en mindre eller større anlægsindsats.

Små Forbedringsarbejder:

Projekterne er groft prioriteret efter hurtigst og størst spillemæssig effekt, men også efter hvad der anlægsteknisk kan høre fornuftigt sammen. Aktuelle forhold kan dog ændre rækkefølgen.

1. Forgreenvanding på hul 1, fordi området udtørrer hurtigt.
2. Forgreenvanding på hul 18, fordi området udtørrer hurtigt

3. Flytning af rød tee på 6. hul til højre side af fairway, for bedre drivevinkel ind i fairway.

4. Nyt blå tee mellem det nye gule og det røde tee på 11. hul, for at udbygge den ”blå bane”

5. Nyt rød tee på hul 7 foran og oppe til venstre for nuværende, fordi hullet er for langt/svært.

6. Flytte greenbunkeren på hul 17 over i højre side, til glæde for damerne.

7. Bunker i venstre side af green 9, og udvidelse af green i højre side, fordi greenen ligger ”skævt”
8. Fairwaybunker på hul 8 i højre side, for at begrænse tril ud i skoven
10. Plantning af nogle træer til vejvisning, beskyttelse, styring og indramning.

11. Forskyde højre greenbunker på hul 11 mod højre.

12. Anlægge en sti diagonalt op ad bakken på hul 2, og give andre gangveje fast belægning.

Mellemstore Forbedringsarbejder

13. Udvidelse af 14. green til venstre og bagud, fordi den er for lille og for skrå.

14. Fjerne det forreste hjørne af bakken i venstre side af green 1 og lægge en bunker på højre side.

15. Udvide green 15 bagud og til højre, og anlægge en sø i ”hjørnet” mellem 2.teested og green.

Store Forbedringsprojekter

Der kan laves nogle store forbedringer, som kan fungere uafhængigt af, hvad der i øvrigt laves af ændringer på banen. Der vil også være andre store projekter som kan stå alene, men som ikke skal laves, hvis man senere kaster sig ud i større sammenhængende omlægninger. Og endelig vil der være projekter, som kun giver mening, hvis andre store projekter også udføres.
Så her skal der tages nogle langsigtede, bindende beslutninger.

16. Sænkning af bakkekammene på hul 16, for at fjerne blindheden i drivet og i andetslaget.

17. Sænkning og udvidelse af 7. green for at gøre den større, mere synlig og mere modtagelig.

18. Udjævning af bakkerne på første del af 5. fairway før hjørnet for at fjerne blindheden.

19. Sænke bakkekammen i starten af hul 6 og forhøje det gule teested.

20. Anlægge en ny green 17 lige efter mosen/søen, for at få et kort og spændende par 3 hul.

21. Anlægge et nyt hul gennem skoven mellem green 1 og green 15. for at fjerne vandringen
22. Forlænge hul 5 til et par 5 hul, fordi der gerne må være flere par 5 huller.

Stjerneprojektet.

Det projekt, der radikalt vil forbedre banen og få øvrige svagheder til at blegne, vil være projekt nr. 21, et nyt hul gennem skoven mellem hul 1 og hul 2. Hullet vil blive et par 4 hul på ca. 320 m. Det skal begynde, hvor stien fra green 1 ned gennem skoven starter, og ende i skoven lige bag green 15. Med en enkelt sænkning midt på hullet, og en lille sø i højre side falder terrænet jævnt fra tee til green.

Teknisk er det ret simpelt at anlægge hullet, men det vil koste ca. kr. 400.000, og da skoven er fredskov, skal der opnås dispensation fra fredskovpligten. Den vil det også være muligt at opnå, da skoven er uden særlig værdi, men der skal betales til etablering af det dobbelte areal erstatningsskov et andet sted. Desuden kræves en landzonetilladelse.

Det vil ikke være muligt at samle penge fra driften til at anlægge hullet, men det vil være så væ-sentligt et projekt, at der gennem fundraising, sponsorer og skattefri gaver fra medlemmerne burde kunne rejses de fornødne midler.

Med etableringen af dette nye hul fjernes den lange og afbrydende vandring fra hul 1 til hul 2, og det akavede hul 3 kan nedlægges, således at der fra nuværende green 2 gås til tee 4. Gul tee 4 kan trækkes tilbage til at ligge lidt til højre for green 3 ud for greenens forkant.
Hul 3 bør holdes nødtørftigt vedlige, så man har et reservehul, når der skal arbejdes på et andet hul.

Første skridt vil være at indhente de nødvendige tilladelser. Det vil tage et årstid og koster ikke noget. Derefter kan pengeindsamlingen begynde. Tilladelserne skal være udnyttet indenfor 3 år.

7. Handlingsplaner

I forbindelse med klubbens budgetlægning laves der hvert år en konkret handlingsplan for de anlægsarbejder, der ønskes udført i budgetåret.
Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af arbejdet, tidsplan, omkostninger, og indsats af mandskab, maskiner og materialer.
Denne Målsætning og Handlingsplanen lægges på hjemmesiden til orientering for medlemmerne.

________________________________________________________________________________

Vedtaget af Klubbens bestyrelse d. 11. marts 2020

Bestyrelsen har vedtaget “Ide, Målsætning og Plan for Ebeltoft Golfbane 2020-2030” læs her